Danmarkshistoriens mest frihedsfjendske politiske beslutninger?

Jeg kom fornylig–efter VK-regeringens “skattereform”–til at tænke på, hvilke politikker eller politiske beslutninger i Danmarkshistorien, der monstro ville kunne kaldes de “værste”?  Altså set fra et borgerligt-liberalt, frihedsorienteret perspektiv. Der er jo så mange at vælge imellem, men her kommer nogle af mine bud, i en næsten ikke-prioriteret rækkefølge (og uden konkret argumentation–den må læserne tænke sig til):

  1. Indkomstskatten (1903)
  2. Formueskatten (1903)
  3. Afskaffelsen af Landstinget (1953)
  4. Kildeskatten (1970)
  5. Planlovene (1970)
  6. Skattereformen (2009)
  7. Ratifikation af EU’s Lissabon-traktat (”Reformtraktaten”) (2008)
  8. Indførelse af forholdstalsvalg og partilister (1915)
  9. Lensafløsningen (1919)
  10. Krigserklæring mod Sverige (1657)
  11. Dansk deltagelse i Kejser-krigen (1625)
  12. Behovsuafhængig Folkepension (1956)
  13. Efterløn (1979)
  14. Novemberforfatningen (1863)
  15. Kartoffelkuren (1986)
  16. Kanslergade-forliget (1933)
  17. Væltning af Madsen-Mygdal (1929)
  18. EF’s “Indre Marked”-pakke (1986)

Nu er bolden givet op til læserne. Hvad er Jeres bud på, hvad der måtte mangle af virkeligt frihedsfjendtlige politikker?

25 Comments

  1. Listen er meget fokuseret på det 20. århundrede, som ellers er det frieste århundrede vi har haft, ihvertfald set fra denne semi-socialdemokrats perspektiv.

    Listen er tillige meget fokuseret på økonomiske friheder i det 20. århundrede, hvilket er forventeligt med en borgerlig-liberal afsender. Det er fint nok at have en klar dagsorden, men du driver den altså så langt at det bliver creepy.

    Synes du ikke selv at f.eks. forbuddet mod DKP, og interneringen af kommunisterne, var mere frihedsfjendsk end Skattereformen af 2009?

  2. Hej Peter

    Jeg er ligesom William forundret over det stærke fokus på økonomisk frihed; og endda økonomisk frihed i en skal vi sige meget teoritung, praksisfjern, ikke-pragmatisk aftapning.

    Et eksempel her er Behovsuafhængig Folkepension (1956)

    Jeg kan sagtens se, hvorfor man i en ideel verden helst vil lave en straight omfordeling til de som har behov, og så ellers lade os andre sørge for os selv. I teorien kan der dertil være en masse administration med at stille regler op og fordele til alle. I praksis er ordningen nu noget mindre indgribende i den personlige frihed. Det er en fælles forsikringsordning med relativt lave administrative omkostninger – ift. et system med en bunke dokumentation og kontrol af behov mv.

    Ligeledes med Kildeskatten; en relativt effektiv sikring af, at folk betaler det i skat som flertallet nu har bestemt (uafhængigt af skatteniveau og typer; det andet kan vi altid diskutere). (I parentes bemærket; jeg ved godt, at der sker omfattende snyd i skat alligevel, derfor bemærkningen ‘relativt effektiv sikring’. Hvad ser du da som et mere effektivt eller retfærdigt opkrævningssystem?

    Dertil:
    Indførelse af forholdstalsvalg og partilister (1915)?
    Den ville jeg gerne høre nærmere om. Jeg har sikkert noget at lære.

    Endelig, i forlængelse af William:
    Er der virkelig slet ikke noget på det retspolitiske område, der har provokeret dig?

    Vh
    trane

  3. Nikolaj Christiansen

    3. februar 2011 at 10:58

    @WilliamJansen: Selvom de danske politikere stod på ryggen af hinanden for at få lov til at føje tyskerne under besættelsen, er det vel ikke rimeligt at medregne den periode, eftersom de nok ikke ville have gjort det, havde DK ikke været besat?

  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    3. februar 2011 at 11:36

    @Jansen/Trane: Der er masser af retspolitisk, der provokerer mig (Jeg har da også retsopgøret, planlovene og lensafløsningen med …). At der er mere “økonomi” end andet afspejler i bedste fald begrænset human RAM og en vis professionel specialisering. Jeg synes bestemt, at forbuddet mod DKP m.v. var frihedskrænkende. Ditto med nutidens mulighed for at deportere personer med permanent opholdstilladelse uden at stille dem for en dommer, blasfemiparagraffen, flagloven, værnepligten, o.s.v. Dette var min “skrevet på 5 minutter”-liste, og hvis I læser efter, er jeg netop opsat på at få andres in-put.
    Når det er sagt, så er jeg en stor sympatisør af Hayeks diktum: “To be controlled in our economic pursuits is to be controlled in everything”. Har man stor økonomisk ufrihed, manglende privat ejendomsret, o.s.v., vil meget andet være trivielt. (Jeg hørte engang en dissident fra østblokken sige, at det var meget fint, at de kommunistiske regimer var begyndt at løsne op for, at man måtte have andre meninger, men så længe, man skulle have statens tilladelse til at købe en skrivemaskine, og så længe private fotokopi-maskiner var forbudt, var det sådan set en ret begrænset politisk frihed.) Og jeg tror også, at de økonomiske historikere, som har argumenteret, at det som regel er økonomiske liberaliseringer, der fører til politiske liberaliseringer, borgerlige frihedsrettigheder, o.s.v. (snarere end modsat), har en vis pointe.

    @Trane m.h.t. Folkepension: Jeg kan slet ikke følge Dig. Prøv at læse op på debatten i midten af 1950erne om Folkepensionens indførelse; at indføre den, som den i realiteten største og mest gennemgribende form for “universalistisk” velfærdsordning, uden fokus på behov, var meget tænkeligt den mest skelsættende samfundsøkonomiske–og indirekte: politiske–beslutning i det 20. århundredes 2. halvdel. Venstrefløjen vidste det, og V, K, RFB og De Uafhængige vidste det. Med den blev grunden lagt til at universalisme-princippet blev udstrakt mere og mere, og at borgerligt-liberale blev presset permanent mere og mere i defensiven.

    Kildeskatten er ganske tænkeligt dén enkelt-reform med størst betydning for at gøre skatterne usynlige, øge overvågningen og forvandle danskerne til rationelt ignorante lommepenge-modtagere.

    Valgreformen: Den var ikke i sig selv frihedsfjendsk, men jeg er ganske forvisset om, at dansk politik ville have set ganske gevaldigt anderledes ud, hvis man havde bibeholdt flertalsvalg i enkeltmandskredse, eller gået tilbage til Andræs system (= Hare-metoden). Valgreformen -> Politisk fragmentering -> S/R dominans frem til ca. 1945 -> Grundlovsreformen af 1953 med afskaffelse af Landstinget + bred konsensus-politik, o.s.v. Hvem ved, hvordan dansk politik–og Danmark–ellers ville have set ud? Måske mere som Storbritannien? Måske (men jeg tvivler) med stærkere venstrefløjs-dominans?

  5. Lasse Grosbøl

    3. februar 2011 at 11:46

    Jeg savner i den grad Loven om Euforiserende Stoffer på listen hr. professor!

    Og når nu vi taler HELE danmarkshistorien bør stavnsbåndet vel også nævnes? Trolddomsforordningen? Der lurer vel også lovgivning om noget slaveri tilbage i gamle dage?

    Indførelsen af Kristendommen er måske at stramme den lidt, men jeg tror godt jeg kan sammensætte et argument for at Asetroen lægger større vægt på individet en først den katolske kirke og senere den reformerte kirke historisk har gjort, og at indførelsen af Kristendommen har været medvirkende årsag til endog rigtig meget frihedsfjendsk lovgivning (eks. den tidligere nævnte Troldomsforordning).

    mvh
    Lasse Grosbøl

    P.S. internettet spiste min første kommentar, så hvis der kommer dobbeltpost, så er det derfor!

  6. God liste.

    Jeg vil gerne foreslå Trykkefrihedsforordningen af 1799 (at regeringen så nok ikke rigtig havde noget andet valg er en anden side af sagen). Ikke mindst fordi de efterfølgende stramninger (1805,1810,1814) blev legitimeret med henvisning til forordningen af 1799.

    Angående valgreformen i 1915, så styrkede den da umiddelbart det borgerlige Danmark. Ikke mindst Det Konservative Folkeparti. Til folketingsvalget i 1913 fik Højre 81.000 stemmer, men kun 7 mandater. Til sammenligning fik DRV 31 mandater for kun 68.000 stemmer. Ikke underligt, at forholdstalsvalg var et konservativt krav ved grundlovsforhandlingerne.

  7. Thomas Christensen

    3. februar 2011 at 13:10

    Mangel på en ordentlig forfatning, der sikrer vores frihedsrettigheder og sikrer os mod statens overgreb.

    Politisk ladhed og foragt for borgerne, der har ladet Skat blive til en ureguleret stat-i-staten.

    Ellers mener jeg ikke det største problem er lovgivning, men den absurde skævvridning af det politiske spektrum herhjemme, hvor LAs bløde socialliberalisme bliver udskreget som ultraliberalt. Det er det rene vanvid.

  8. @Lasse Grosbøl:
    Ud fra din argumentation kan man argumentere for at “demokratiets indførelse” var frihedsfjendsk fordi det medførte alt det andet.

    Kristendommen er i sin essens nærmere frisættende end begrænsende.

    Topic:
    1) “Ingen over og ingen ved siden af Folketinget” som Viggo Hørup sagde. Det forhindrer “retfærdig lovgivning” da det netop er lovgivningen der derved definerer retfærdighed. Giv os en forfatningsdomstol og frihedsrettigheder/menneskerettigheder/naturret.

    2) De store partiers indførelse af de buraukratiske og dyre underskriftindsamlinger i forbindelse med opstilling til Folketinget. De blev absolut kun indført for at sikre de store partier mod yderligere konkurrence (efter jordskredsvalget i 1973).

  9. Hvor er alliancen med Napoleon?
    Vi ser her en typisk østdansk prioritering [i modsætning til wos kulturbærende individer fra den angelsachsiske kultursfære som forstår at England var den rette at holde med, for de kæmpede mod langt større kræfter – nemlig en republikansk diktator, som prøvede at underlægge sig kontinentet] fordi den danske konges katastrofale holden på den forkerte hest, Napoleon [hvilket medførte statsbankerot i 1813, fordi tabet af flåden i 1807 havde gjort det umuligt at eskortere handelsskibene] ikke omtales. Den svækkede position og den forventelige afstraffelse fra sejrsmagterne medførte så tabet af Norge umiddelbart efter.

    Du siger: Det har ikke noget med frihed at gøre

    Jeg svarer: Ah wa – Kæmpede England måske ikke for vores alle sammens frihed?

    Du siger: Det har jeg aldrig tænkt på, fordi pr. tradition hæfter jeg mig ved ting som Københavns bombardement, og qua min insulære indstilling jeg er jeg ude af stand til at se sagen i et større, friheds-orienteret, engelsk perspektiv

    Jeg svarer: OK, så er du vel lovlig undskyldt, I suppose.

    Godt at Folkepensionsreformen fra 1986 er med
    Men ellers nikker jeg anerkendende til at du medtager Folkepensionsreformen af 1956, som alle større partier gik ind for, hvilket viser dansk politisk umulighed i en Nøddeskal – og et eksempel på at konsensus kan være skæbnesvanger, hvis det man er enige om ,- er forkert

    et andet eksempel fra nyere tid er fastkurspolitikken fra 1982, som ifølge Erik Hoffmeyer blev til ud fra frygt for inflation . Tilsyneladende var beslutningstagerne uvidende om at inflationen først og fremmest skyldtes olieprischokene i 1974 og 1979 (sidstnævnte var rent hysteri, fordi Iran stod for mindre end 5 % af produktionen af olie i verden). Fra 1980 begyndte et seks år langt olieprisfald, noget som sammen med Reagan’s skattelettelser sparkede gang i en international højkonjunktur fra 1982. Herhjemme tog Schlüter æren for den. som Hoffmeyer selv siger i den artikel jeg henviste til, så faldt renten så meget som følge af fastkurspolitikken, at der måtte strammes hårdt op i 1986 (‘Kartoffelkuren’). Med andre ord: Havde vi blot fortsat som hidtil med en fleksibel vekselkurs, så ville situationen ikke være løbet løbsk, recessionen efter 1986 ikke varet i 7 år, eksportører ikke fra 1995 begyndt at klage sig over den stærke danske krone, og den fleksible krone ville igen under finanskrisen 2008-nu have fungeret som shock absorber [ ~støddæmper], som det har været tilfældet for engelsk og svensk valuta – ja, faktisk for stort set alle valutaer i verden, selv Euroen er fleksibel og ikke fast.

  10. Det som skulle være gjort i stedet for folkepensionsreformen, som for eksempel <i<Flemming Juncker som en af de få igen og igen fremhævede, var at lave tvangsindbetalinger af en fast procentdel af lønnen på spærrede, individuelle konti. Tænk lige hvor mange penge dette med renter og renters rente kunne være blevet til! Det vil jeg gerne bede økonomi-professorer om at regne på.

    I stedet for at arbejde sammen med markedet på denne måde om at få forrentet pengene, så blev resultatatet af Folkepensionsreformen som bekendt, at det til enhver tid værende antal pensionærer (foretrækker ordet ‘pensionærer’ fremfor det lidt nedsættende ‘pensionister’) skal forsørges ud fra HVERT ÅRS budget

  11. Boe Jørgensen

    3. februar 2011 at 15:24

    Her er lidt fra nyere tid:
    Dansk deltagelse i Irak krigen. Husker i Anders Fogh Rasmussens udtale At Erak har masseudryddelsesvåben, det er ikke noget vi tror.
    DET ER NOGET VI ved.
    Dansk deltagelse i Afghanistankrigen baseret på angrebene på
    World TRade Center mm.
    15 af piloterne var Saudiarabere
    1 var fra emiraterne
    1 var Libaneser
    1 var Ægypter
    Der var ikke skyggen af en afghaner indblandet.
    Men Diktaturet Saudi Arabien har verdens største olieforekomster
    Ergo tæppebombe man Afghanistan og er nu i krig på 9. år-

  12. Lasse Grosbøl

    3. februar 2011 at 15:33

    @ Mathias Schwartz Kirkegaard

    “Ud fra din argumentation kan man argumentere for at “demokratiets indførelse” var frihedsfjendsk fordi det medførte alt det andet.”

    Nej. Demokratiet er væsentligt bedre end en enevældig konge.

    Desuden er demokrati (repræsentativt, som vi kender det) en proces og ikke et mål; i modsætning til religioner der er et mål i sig selv (evig frelse, gennem handling og ord).

    Nok er der sket mange tåbelige ting under demokratiet, men det er svært at argumentere for at et flertal af danskerne var friere i 1750 end de er nu. En meget lille elite havde nogle meget større udfoldelsesmuligheder, men jeg vil blankt nægte at samfundet som helhed var friere!

    Derfor må man erkende at det repræsentative demokrati i Danmark har givet et flertal af danskerne flere muligheder, mens det er blevet brugt til at indskrænke vores muligheder på andre punkter. Dette er dog ikke demokratiets skyld (som proces), men vores egen skyld (gennem vores politiske repræsentanter).

    I modsætninger hertil søger religion (repræsenteret af kirke, kleresi og konge) aktivt at ændre på samfundet, så det bedre lever op til nogle påståede himmelske idealer – og ja det gælder også den protestantiske Kristendom, uanset hvad vi bliver tudet ørerne fulde med af uhistorisk vrøvl. Se for eksempel Danske Lov, Troldomsforordningen, mv.

  13. @ PKK, du skriver: Der er masser af retspolitisk, der provokerer mig (Jeg har da også retsopgøret, planlovene og lensafløsningen med …).

    WJ: Du har ikke retsopgøret med.

    PKK: …hvis I læser efter, er jeg netop opsat på at få andres in-put

    WJ: Derfor kan man alligevel godt fortolke din 5 minutters-liste.

    M.h.t. input:

    Stavnsbåndet, trolddomsforordningen, blasfemi-paragraffen, lov om euforiserende stoffer er allesammen gode bud.

    Af mere kontroversiel karakter:

    Lov om hold af dyr, som gør det lovligt at holde uskyldige dyr fanget uden dom, hvilket er frihedsfjendsk overfor vores med-væsener – hvorfor vil du som borgerlig-liberal ikke lade dyr være frie, medmindre de igennem deres handlinger aktivt begrænser din frihed?

    Ophavsretsloven, som bestemmer hvad jeg må dele med min omverden, hvilken medicin jeg må producere og hvilke sange jeg må tage mig betalt for at synge.

  14. Kaare Thode Jørgensen

    3. februar 2011 at 17:29

    Èt af de mest frihedsfjendske tiltag, må da siges at være loven om euforiserende stoffer; hvor folk er blevet frataget deres frie vilje til at vælge imellem mindre skadelige stoffer end eksempelvis alkohol.

  15. Det er da ret utroligt at terrorlovene ikke bliver naevnt. Personnummersystemet ogsaa.

    Overvaagningssamfundet var ganske vist startet, men fik sit betonfundament med terrorlovene.

    Men, som vanligt, – hovedet ned i busken. Man udtrykker bekymring men lader udviklingen ske over 20 aar.

  16. Det morsomme er, at vi ikke har en forfatning men en narresut af grundlov. En lov er noget magthaverne udsteder over borgerne, mens en forfatning er noget. borgerne udsteder overfor magthaverne. Gæt hvem der har en naturlig ret til magten.

  17. Det indre marked finder jeg lidt søgt, med mindre man mener at Maarstrict var en uundgåelig følge af denne.

  18. Udlændingeloven (1983)

  19. Systemskiftet.

  20. Ulrik Hermann

    3. februar 2011 at 22:30

    Det er helt uforståeligt at EFs indre marked pakke er med, da den vel må siges at være det sidste reelle liberale tiltag som EF foretog inden unionsiveren tog helt over.

    19. Beslutningen om ikke at indføre kernekraft i Danmark. Resultatet er rigtig dyr strøm, og en energisektor der fungerer dårligt p.g.a. de mange vindmøller der ikke virker når det ikke blæser. Vindkraft er derfor en helt håbløs energikilde, da der er behov for kraftværkskapacitet alligevel.

  21. 10. Rygeloven af 15. aug 2007. En uhørt indskrænkelse af ejendomsretten.

  22. Ja, som Kjeld Flarup og andre siger – Det Indre Marked virker malpaceret på listen. Prøv at sætte jer ind i situationen: To politiske systemer står overfor hinanden her i Den Kolde Krigs slutfase. Den britiske kommissær Roy Jenkins (Lord Cockfield) sagde til sig selv: hvad har vi? en bunke socialister som er helt vilde med at lave love og regler om alting, det kan vi ligeså godt udnytte og lade dem lave regler om Det Indre Marked. OK, jeg vil da gerne medgive, at det er en indskrænkning af friheden – men hvad skulle man gøre? Der er store fordele ved at f. eks en producent af elektriske apparater, ikke skal lave 16 forskellige stik.

    Det står for mig som noget af det mest fornuftige, og som en korrektion til det vi sagde Ja til da vi gik ind i Det europæiske Økonomiske Fællesskab – hvor alt der ligger efter, som f.eks Maastricht – var one treaty too far (Var den blot blevet underskrevet i Arnheim i stedet, så havde det hele passet).

  23. Johannes Gregesen

    4. februar 2011 at 10:29

    @ PKK:

    Det er en lidt skizofren liste, du der har udarbejdet. Noget er klart indskrænkende af den personlige frihed, andet er ikke. Og de mest åbenlyse love mangler helt. Jeg ville meget gerne se en tilsvarende liste fra Jacob Mchangama..

    Og så har jeg særdeles svært ved at se det frihedsfjendske i, at et flertal af vælgerbefolkningen ikke genvælger en upopulær Madsen-Mygdal. Hvis Madsen-Mygdahl havde fået sin vilje, var DK jo i øvrigt endt som tysk landbrugsområde

  24. Jeg vil gerne opfordre Bjørnskov eller andre økonomer til at regne på hvor stor den [fra de omtalte tvungne indbetaliner på individuelle, spærrede konti] resulterende fondsdannelse havde været i dag. Vi kender alle parametrene – antal beskæftigede, deres indtægt og hvor meget der ville være blevet udbetalt fra fonden i pension – så det skulle være en smal sag at regne på hvor stor fonden ville være i dag.

    Jeg elsker den slag regnestykker, der kan rubriceres under what if eller “hvad hvis vi havde gjort sådan og sådan” – og har tidligere på denne plads efterlyst tilsvarende beregninger/overslag over hvor meget fastkurspolitikken har kostet os siden 1982 [Men sikkert fordi akkurat dette regnestykke er ekstra vanskeligt, har jeg i stedet efterlyst svar på hvor megen mere vækst Danmark kan få frem til 2025, hvis vi lader markedet nedskrive kronen (fordi husk på at OECD’s prognose, som refereret her — og som forudser en gennemsnitlig årlig vækst på sølle 1 %, svarende til en 29. plads ud af ialt 30 lande — har som forudsætning at fastkurspolitikken fortsætter.].

    Jeg kan med tilfredshed konstatere at Kurrild-Klitgaard har samme interesse for historien – og det er givetvis fordi han forstår at vi kan lære af den. Og vi kan helt sikkert også lære af at få at vide hvor meget en sådan fond ville være blevet til – og de af Jer kære økonomiske lærde som udfører regnestykket, husk så at oplyse os om hvor meget statskassen ville have sparet hvert år i folkepensions-udbetalinger

  25. Lømmelpakken, terrorpakkerne og det meste af vores asylsystem er alle tæmmelig frihedsfjendske!

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑