I dag: Gordon Tullocks fødselsdag

I dag, søndag den 13. februar 2011, fylder Gordon Tullock 89. For de af læserne, som ikke skulle kende Tullock, bliver han ofte nævnt som den bedste økonom, der aldrig har fået Nobelprisen. Tullock stod for eksempel sammen med James Buchanan bag bogen The Calculus of Consent, der var en central del af 60ernes public choice revolution i nationaløkonomi. Et andet begreb som rent-seeking, der i dag er helt almindeligt, er også Tullocks fund. Som sådan er der god grund til at fejre manden, der med et skrøbeligt helbred har trukket sig tilbage fra forskningen.

Tullock uddannede sig til jurist på University of Chicago, hvor han tog ét (1) økonomifag. Han brugte derefter fire måneder som advokat hvorefter han indtrådte i den amerikanske udenrigstjeneste, hvor han blev i en årrække. Umiddelbart efter at have taget sin afsked og skrevet sin første bog, fik han i 1958 en invitation fra James Buchanan – der tilfældigvis havde læst bogen – til at komme til University of Virginia. Selvom de senere drev fra hinanden og ikke har været på god fod i årevis, blev deres første samarbejde usandsynligt vigtige for den teoretiske udvikling i nationaløkonomi. The Calculus of Consent introducerede studiet af økonomiske mekanismer og indflydelse i politik, og ikke mindst det store emne, der i dag kaldes forfatningsøkonomi.

Et af de mange senere bidrag, der bør nævnes separat, er Tullocks 1967-artikel ”The Welfare Costs of Tariffs, Monopolies, and Theft”. Da det konservative National Review portrætterede Tullock for nogle få år siden, kaldte man artiklen for ”one of the most groundbreaking economics papers ever published”. Det er svært at være uenig, når man læser den elegante og klare analyse, der introducerede lobbyisme og særinteressepolitik i moderne nationaløkonomi. På et praktisk plan åbnede det også manges øjne for, hvor voldsomt man kunne komme til at undervurdere konsekvenserne af og omkostninger ved at give efter for særinteresser. Bortset fra at Tullock ikke selv fandt på den nu almindelige betegnelse for denne gruppe af fænomener – begrebet ’rent-seeking’ blev først introduceret i 1974 af Anne Krueger – er 1967-artiklen ikke blot et af de store bidrag til samfundsvidenskaben, men også en fryd at undervise i. Logikken er så klar, at man ofte kan se de studerende lyse op en efter en, når brikkerne falder på plads og deres syn på politik ændrer sig for altid.

Tullock er også kendt for at være provokerende – og elske at være det – hvilket kunne være en bidragende grund til at han ikke fik Nobelprisen. For få år siden, da min gode kollega Martin Paldam deltog i en konference sammen med Tullock og spiste aftensmad med ham, kunne han fortælle, at Tullocks emne til at starte en konversation var, hvorfor moderne krige burde være blodigere. Og argumentet var ikke engang dårligt! Samfundsvidenskaberne har brug for flere af den slags forskere, der ikke re bange for at brede sig til nye områder, og heller ikke er det for at være upopulær eller politisk ukorrekt. Vi har brug for flere Tullocker, selvom de nok aldrig bliver af originalens enorme statur. Tillykke med fødselsdagen, Gordon.

5 thoughts on “I dag: Gordon Tullocks fødselsdag

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jep, Gordon er Gud. (Men som der engang stod som grafitti på et toilet på George Mason University: “Gordon votes” …). Jeg kender ingen anden politologisk/politisk økonomisk tænker, der har formuleret så mange tankevækkende idéer–men så desværre kun gået videre med ca. 5-10 pct. af dem. Havde han været mindre produktiv og mere fokuseret, ville han have været meget kedeligere, men nok mere anerkendt.

    Jeg tror ikke så meget, at det var, at Gordon kunne være provokerende, der var årsag til, at han ikke fik Nobelprisen, som det, at han var … excentrisk og uforudsigelig. Det var jo trods alt, hvad der nogle år efter næsten kostede Nash Nobelprisen (og som efterfølgende førte til en radikal omlægning af procedurerne), og selv Buchanan kan jo være (politisk) provokerende.

    Jeg kan med erfaring fra ganske mange middage bekræfte Christians gengivelse. Blandt spontane diskussionsemner, jeg selv har oplevet fra Gordons side, er f.eks. “What’s so good about democracy, apart from being democratic?”, “The Vikings were great!”, og “Whom do you know that would you prefer to be the Paretian dictator?” Gordon var aldrig kedelig at være sammen med (selvom det nu og da kunne være svært at høre, hvad han sagde).

    Vil man have en kort, meget læsbar introduktion til Tullocks idéer og med kommentarer til disse fra andre forskere, kan man gratis downloade 30 års jubilæumsudgaven af Tullocks “The Vote Motive” (2006), redigeret af en af denne blogs skribenter:

    http://www.iea.org.uk/publications/research/the-vote-motive

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Jan: Gordons argument for blodigere krige er egentlig et simpelt cost-benefit argument, som også har en lidt østrigsk smag. Hvis krige bliver mindre blodige, vil man opleve dem som mindre omkostningsfulde og derfor blive mere tilbøjelig til at starte dem. Den østrigske smag af argumentet er, at det er lidt ligesom problemet med for lave renter: Man bliver sjusket med at udvælge investeringer / krige fordi de umiddelbare omkostninger er for lave.

    Svar
  3. trane

    Som en af de mere pinko læsere af denne blog vil jeg tilslutte mig fejringen af Gordon Tullock og hans arbejde.

    En af de ting, jeg vil fremhæve er, at han – i modsætning til en del økonomisk forskning – ræssonerer udfra historiske eksempler eller hans egen erfaring som embedsmand.

    Hans bog On Voting er også rigtig god.Klar fremstilling, underholdende skrevet.

    Vh
    trane

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    PS. Én af mange, små Tullock-historier er, at han (udover–som Christian korrekt påpeger–faktisk ikke er uddannet økonom) efter eget udsagn ikke “rigtigt” har nogen graduate degree. Han nægtede nemlig i sin tid at betale beløbet på nogle få dollar for at ex-matrikulere fra Chicago. Så det korrekte er vist, at han tog alle fag for at blive J.D., men formelt set ikke fik graden. Havde han fået Nobelprisen i 1986 (eller senere), ville det således have været kun anden gang, at en ikke-(uddannet-)økonom fik den og første gang, at det var én uden papir på mere end en bachelor-grad. I stedet blev han nok den første Fellow udnævnt af American Economic Association, der havde dén “double-whammy”.

    Svar

Leave a Reply to Peter Kurrild-KlitgaardCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.