World 3.0 – hvor globaliserede er vi egentlig?

Hvor globaliserede er verden egentlig? Tjah, hvis man skal tro medierne får man ofte det indtryk, at vi er bevæget os ind i en helt ny og globaliseret era, hvor vi lever i en stor landsby, mens vi twitter og facebook’er, spiser det samme, ser det samme i TV, lytter til den samme musik. Imens bevæger kapital, mennesker (lidt for meget for en del europæeres smag) samt varer og tjenesteydelser sig rundt som aldrig før – eller? Well, egentlig ikke. Alt efter hvordan man måler det, kan man argumentere, at vi dybest set ikke er mere globaliserede end vi var før 1. verdenskrig.

Pankaj Ghemawat fra IESE Business School i Spanien har i årevis forsket i emnet, og ifølge ham er forestillingen om hvor globaliserede vi er blevet temmelig overdrevet, og taler hellere om at verden er semi-globaliserede, hvilket er emnet for hans seneste bog om emnet – “The World 3.0”

Pankaj Ghemawat fremhæver bl.a., at mange indikatorer for den globale integration er overraskende lave. Kun 2% af de studerende læser på universiteter uden for deres hjemland. Kun 3% af befolkningen bor uden for deres fødeland. 93% af verdens produktion af ris konsumeres på hjemmemarkedet og mindre end 1% af alle amerikanske virksomheder har nogen udenlandske aktiviteter.

Ifølge Pankaj udgør verdens samlede eksport fortsat “kun”  20% af det globale BNP, hvilket dog er mere end det gjorde før 1 verdenskrig. Til gengæld er det værd at bemærke, at det først var i 1973, at verdenshandlen målt som andel af BNP nåede det samme niveau som før 1. verdenskrig. Mens verdenshandlen nok er større end den var før 1. verdenskrig er – måske overraskende for mange – grænseoverskridende direkte investeringer fortsat mindre end det var i begyndelsen af det 20. århundrede, ( se også Niall Ferguson’s anbefalelsesværdige bog om det britiske imperium “Impire”).

Ifølge Ghemawat tegner udenlandske direkte investeringer (FDI) sig kun for 9% af alle faste investeringer og kun 20% af handlede aktier er ejet af udenlandske investorer.

Og så er der forestillingen om den globale landsby. Målt på hvor folk bor i frhold til hvor de blev født, var verden betydeligt mere globaliseret for 100 år siden. Totalt set lever kun 3% af jordens befolkning i et andet land end hvor de blev født. Sammenhold det med folkevandringerne for 100 år siden, der bl. a. medførte at 10% af mennesker født i Norge og 14% født i Irland levede i et andet land. Dertil kan tillægges at 25% af Argentinas befolkning i begyndelsen af det 20. århundrede ikke var indfødte. Det samme gjorde sig gældende for 15% af USA’s befolkning, mens det i dag kun er 10% af befolkningen der er født udenfor USA.

En af grundene er utvivlsomt at det i mellemtiden er blevet vanskeligere og ikke nemmere for mennesker at immigrere. Ifølge Ghemawat løber omkostningerne til behandling af rejsedokumenter i dag op i svimlende 88 mia. USD.

I forhold til den sejlivede venstrefløjs myte og konspiratoriske fortællinger om at globaliseringen drives af og fører til at verden “styres af” en håndfuld gigantiske selskaber (tyv tror som bekendt at hver mand stjæler), afviser Ghemawat, at det er tilfældet. Tværtimod er koncentrationsniveauet indenfor mange vitale industrier faldet drastisk siden 1950 og  har stort set været konstant siden 1980. For eksempel tegnede to bilproducenter sig for halvdelen af ​​verdens samlede bilproduktion for 60 år siden. I dag er det 6.

For mere information om Pankaj Ghemawat og “The World 3.0” klik her

For The Economist omtale klik her

Selv om “Globalization and Its Challenges” af Stanley Fischer efterhånden har et par år på bagen, er den stadig læseværdig og aktuel, klik her

1 thought on “World 3.0 – hvor globaliserede er vi egentlig?

  1. US

    1. Mht. eksportandelen af BNP: Hvad handler vi med?

    Hvis den del af økonomien som udgøres af traditionel produktionsvirksomhed m.v. har gennemløbet en højere produktivitetsvækst end non-tradeables delen (service) i perioden vi ser på, ville vi forvente at de varer, som er lette at handle på tværs af landegrænser, er faldet i pris over tid i forhold til non-tradeables. Det er det vi ser. At ignorere udviklingen i relative priser når man laver den kalkule synes problematisk; at eksportandelen har været konstant er et udtryk for, at vi handler mere med hinanden end nogensinde før.

    2. Jeg læser økonomi på et dansk universitet men har ikke haft et fag med undervisning på dansk i over et år. Min læsepartner i et af fagene jeg følger kommer fra det sydlige Frankrig – hvor stor en andel af det samlede antal studerende ved danske universiteter var udvekslingsstudenter som havde rejst langt over 1000 kilometer for at tage et semester på et dansk universitet for 100 år siden? Hvor mange taler et fremmedsprog i dag vs for 100 år siden? Hvor mange havde været på rejse i udlandet for 100 år siden vs i dag – hele livet? Inden for det sidste år? Min farfar døde i slutningen af 80erne efter et ret langt liv og han krydsede aldrig den danske grænse; hvilket langt fra var ualmindeligt for hans generation. Er pointen ikke netop, at du ikke længere behøver flytte for at interagere med mennesker i fremmede lande? Jeg får regelmæssige kommentarer på min blog fra en fyr som lever i Philadelphia. For 100 år siden ville en almindelig udveksling som den vi har på bloggen have udspillet sig over flere uger, fordi det var den tid det tog posten at nå frem.

    “Alt efter hvordan man måler det” – indeed.

    Svar

Leave a Reply to USCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.