Giver store sportsbegivenheder udvikling?

Byer og lande konkurrerer ofte som besatte om at få tildelt værtsskabet til internationale sportbegivenheder, ikke mindst OL og fodbold-VM. Der er åbenlys prestige i at være vært, men er der også kroner og ører i det? Med andre ord, giver store sportsbegivenheder også økonomisk udvikling? Det er der to nye svar på.

Andrew Rose og Mark Spiegel har kigget på spørgsmålet i juninummeret af The Economic Journal. I en artikel med titlen ”The Olympic Effect” undersøger de to forfattere fra henholdsvis Berkeley og San Francisco-Feden, om værtsskab giver en handelseffekt. De konkluderer, at lande der huser de olympiske lege typisk ser en 20 % stigning i eksporten som konsekvens af værtsskab. Rose og Spiegel finder den samme virkning af at være vært for VM.

I i en typisk intelligent modfaktuel analyse undersøger de derefter, om der er tale om en rent økonomisk effekt, eller noget andet. De sammenligner således værtslandene med de lande, der havde budt på værtsskabet af OL. Og her finder de ingen forskel! Det er således ligegyldigt om man faktisk vinder værtsskabet eller ej – eksportstigningen kommer så længe man har budt.

Rose og Spiegel konkluderer, at ”this finding implies that the Olympic Effect on trade does not stem from a change in economic fundamentals, caused by the activity or infrastructure associated with hosting the Olympics”. Virkningen kommer blot fra at vise, at man er ‘klar’ til at afholde en mega event. Der er dermed tale om et rent signal, der blot adskiller sig fra andre signaler ved at være ekstremt dyrt. Forfatterne lader spørgsmålet blæse i vinden, om udgifterne op til begivenheden begrænser landenes vækst.

Men det kan to studerende fra Aarhus Universitet svare på. I deres BA-opgave, som Meta Reimer Brødsted og Rasmus Rødby Kristiansen forsvarede i juni, undersøgte de om VM i fodbold bidrager til samfundets vækst. Fodbold-VM er særligt egnet til at svare på denne type spørgsmål, da der er klare retningslinjer for stadiumkvalitet, investeringer og andet, og fordi VM er en national begivenhed i modsætning til f.eks. OL, der afholdes af en enkelt by. Kriterierne er med andre ord så tilstrækkeligt klare, at man undgår at lave statistiske fejl ved at sammenligne æbler og bananer.

Ved at sammenholde vækst og investeringsrater – både private og offentlige – på tværs af den gruppe lande, der kunne afholde VM, sikrer de to studerende, at de ikke bare finder forskelle på lande, der er eller ikke er i stand til at afholde en sportsbegivenhed. I deres valg af empirisk strategi sikrer de ydermere, at der ikke kan være tale om andre, spuriøse forskelle på landene.

Det særlige, som de to gør meget grundigere og mere overvejet end tidligere studier, jeg har set i den publicerede litteratur indtil Rose og MMM, er at de tager perioden op til afholdelsen i betragtning, og ikke kun året hvor VM faktisk foregår, og at de således er meget grundigere i deres valg af empirisk strategi.

Det giver en væsentlig forskel mellem deres arbejde og de populære påstande om VM og OL’s fortræffeligheder, som man ofte finder i konsulentrapporter og politiske udmeldinger. Brødsted og Rødby finder ikke overraskende, at offentlige investeringer stiger i årene mellem et land får tildelt VM og det faktisk afholdes. Disse investeringer er netop, hvad man forpligter sig til, når man ansøger om at få VM. De er blot ikke gavnlige for økonomien, da de ekstra offentlige investeringer skubber mere produktive private investeringer ud. De politisk besluttede investeringer kræver arbejdskraft, ressourcer og finansiering, hvis pris derfor stiger og gør sparsom arbejdskraft og ressourcer for dyr til at niveauet for private investeringer kan opretholdes.

Der er med andre ord tale om et klassisk crowding out-problem, som totalt set fører til et væksttab, da de politisk dirigerede investeringer er mindre produktive end de private! Medmindre landet har et markant arbejdsløshedsproblem bidrager VM-investeringer heller ikke på nogen måde til at styrke beskæftigelsen. Og så er vi tilbage ved det oprindelige spørgsmål: Hvorfor i alverden vil lande så gerne afholde disse sportsbegivenheder?

7 thoughts on “Giver store sportsbegivenheder udvikling?

  1. Jacob Hedegaard

    Skrev selv for et års tid siden et højest uvidenskabeligt blogindlæg om samme, da Grækenlands investeringer med al tydelighed ikke har båret frugt. Kan ses her:
    http://jacobhedegaard.dk/2010/06/hvad-er-v%C3%A6rdien-af-ol-eller-vm/

    Men fedt at nogen har taget teten op rent videnskabeligt. Christian, kigger ovennævnte studie også på værdien af de ekstra turistkroner i eventåret?Jeg er klar over, at denne effekt er meget kortvarig og derfor i et overordnet billede noget uinteressant, men derfor stadig interessant, da man ofte hører den brugt som politisk løftestang.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Jacob: Der er ingen eksplicite mål for turismeindtægter, men de er inkluderet i den overordnede aktivitet, som Meta og Rasmus har set på. Der er ikke rigtigt noget at finde.
    Jeg er iøvrigt helt med på dit indlæg fra sidste år. De fleste, der beskæftiger sig med emnet, synes at mene at det eneste OL, der gav overskud, var Los Angeles i 1984. Og det var fuldstændigt privat – man kunne ikke få andre til at afholde OL, så man gik ind på LAs måde at gøre tingene på.

    Svar
  3. Christian Vangsø Bentsen

    @ Bjørnskov og Hedegaard

    Jeg er med på præmissen om udstrækning af eksport/bnp udvikling fobundet med afholdelse af internationale sportsbegivenheder.

    Men overskriften lød: Skaber store sportsbegivenheder udvikling?

    Og i den forbindelse må det vel være relevant også at afdække andre faktorer end dem der umiddelbart lader sig aflæse. Det kunne f.eks. være en given nationalitets øgede positive selvforståelse. Eller, øgede iværksættermentalitet dersom man kan se et lille land som f.eks. Danmark kan “give den gas” og faktisk “vinde”. Men også “sammenhængskraft” og flere andre aspekter.

    Spørgsmålet er egentlig noget i retning af: Hvad begrunder jeres metode til at vurdere udbyttet af f.eks. et VM og dersom det blot er sammenlignelige nøgletal der er udslagsgivende hvorfor så overhovedet afholde internationale sportsbegivenheder når disse tilsyneladende ikke giver et afkast?

    Er jeres konklusion at Olympiade, VM i ditten og datten og så videre, slet ikke bør afvikles?

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    @CVB: Rasmus og Meta har faktisk diskuteret de andre aspekter i deres opgave. Men iværksættermentalitet bør kunne ses på udviklingen fremover, og når den ikke er der, må det i bedste fald kun kunne være en minimal virkning. Omkring sammenhængskraft osv. har jeg set estimater fra Sydneys OL. Den virkning holdt i cirka 14 dage efter OL, så var den væk.
    Vores konklusion er ikke, at OL osv. ikke bør afholdes. Den er blot, at den officielle – det giver et boost og den slags – simpelthen ikke holder. Så man kan sagtens afholde store sportsbegivenheder. Som med alt andet er det blot et spørgsmål om man vil bære omkostningerne.

    Svar
  5. Christian Vangsø Bentsen

    @ Bjørnskov

    Interessant at de omfavner de aspekter! Og jeg forstår så bedre pointen.

    God weekend 🙂

    Ps. Hvis muligt, kan du da poste et link til deres projekt? Alternativt bede dem sende mig projektet?

    Svar
  6. Rasmus Ole Hansen

    Svaret er lige til.

    Sportsinteresserede ønsker selvfølgelig at afholde store sportsarrangementer.

    Påstanden om det gavnlige ved afholdelse af sportsarrangementer skyldes grundlæggende to faktorer:

    1) En manglende forståelse af økonomi.

    2) En undskyldning for at pålægge udgiften for sin hobby på den samlede befolkning uanset om de kan lide sport eller ej.

    Svar

Leave a Reply to Christian Bjørnskov Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.