Religiøsitet og ejendomsrettigheder

Sammen med min ven og kollega Niclas Berggren, der fornylig skiftede arbejdsplads til IFN, er jeg i gang med et lille forskningsprojekt om sammenhængen mellem religion og samfundets institutioner. Vores første artikel, hvor vi dokumenterer en klart negativ effekt af religiøsitet (uanset hvad folk lige tror på) på folks tillid til hinanden er nu på vej ud i Journal of Economic Behavior & Organization, og næste bid er klar i første udkast. Det nye papir hedder ”Does Religiosity Promote Property Rights and the Rule of Law?” og skal præsenteres om en lille måned på den årlige konference i the American Political Science Association i Seattle.

Vores resultater kan opsummeres i det simple plot i figuren nedenfor. Mens man fra teoretisk hold kan argumentere for, at religion og religiøsitet – hvor intenst folk tror – kunne være både godt og skidt for den effektive håndhævelse af den private ejendomsret, er det empiriske billede ret klart. Hvis landet ikke har tilstrækkeligt demokratiske institutioner (de runde observationer), er der ingen sammenhæng. Hvis ens land derimod er demokratisk og vælgernes præferencer derfor i en vis grad påvirker den førte politik (de firkantede observationer), er religiøsitet en negativ indflydelse. På tværs af op til 112 lande, med et batteri af kontrolvariable og i en kausalitetsanalyse (IV) finder vi konsistent, at jo mere religiøs befolkningen er, jo ringere er beskyttelsen af ejendomsrettigheder. Niclas og jeg konkluderer igen, at selvom stort set alle religioner sigter mod at få folk til at opføre sig moralsk, så gælder det engelske diktum: Actions speak louder than words.

7 Kommentarer

  1. Lasse Aaskoven

    6. august 2011 at 22:28

    Virkelig interessant! I taler jo til litteraturen så langt tilbage som Weber og den klassiske church-state cleavage i politologien. Det bliver spændende hvordan den bliver modtaget i APSA.

  2. Spændende korrelation. Er det lykkedes jer at udelukke omvendt kausalitet?

  3. Christian Bjørnskov

    7. august 2011 at 23:43

    Ja, vi mener at have udelukket omvendt kausalitet. Vi rapporterer en række IV-estimater med ret gode teststatistikker som peger på en klar og signifikant effekt. Ydermere taler de simple resultater også deres kausale sprog. Hvis man regnede med, at korrelationen var et resultat af, at dårlige institutioner gav folk grund til at være religiøse, ville det være intuitivt at tro, at det i højere grad gjaldt for udemokratiske lande. Vi finder at korrelationen er stort set nul i udemokratiske lande, men klart negativ i demokratiske – dvs. modsat hvad en omvendt kausalitet ville implicere som logisk.

  4. Jeg spekulerer lidt på om det faktisk er religiøsitet som sådan, der gør det, eller man kan sige noget mere om hvordan den organiserede religion kommer til udtryk i det enkelte land.

    Jeg kunne godt forestille mig, at der i stærkt religiøse lande vil være mulighed for, at de organiserede religioner kan udtrykke en totalitarisme, som minder om den man ser i “low competition lande” – altså at man delvis overgiver sit selvejerskab til kirkens repræsentanter (magtmennesker), enten gennem tvang eller social pression. Det kunne måske forklare outliere i figuren.

    Outlieren øverst til venstre skulle vel ikke være USA, som jeg forstår er meget religiøse og med kirker, der overordnet er miget lidt totalitære.

  5. Christian Vangsø Bentsen

    9. august 2011 at 12:32

    Bjørnskov:

    I skriver: “This only holds in democracies (not autocracies) and for de facto (not de jure) measures, which suggests that religiosity affects the way institutions work through the political process.”

    Er et demokrati ikke konstitueret ved at den enkelte stemme er religionsneutral??? I Danmark giver en kristen stemme da ikke mere værdi end en muslimsk, jødisk eller budddhisk!

    Såfremt religiøs overbevisning er stemmeneutral så skal I da lige forklare hvorledes en religiøs stemme adskiller sig fra en ateistisk (sidstnævnte udgør vistnok 0,04 % af befolkningen i den vestlige verden…) Ikk’?

    Må jeg gætte på at en dansk uddannelsesinstitution bekoster jeres tur til Seattle???

  6. Christian Bjørnskov

    10. august 2011 at 14:21

    @Kian: Det er faktisk også en del af vores fortolkning. Outlieren i figuren er ikke USA, men Malta.
    @CVB: Andelen af folk, der ikke tror på gud eller noget i den retning er faktisk omkring 25% i den vestlige verden. Og det vi finder er konsistent med, at når en større del af vælgerne er religiøse, har religiøs særinteresser lettere spil i politik.
    Og ja, min tur (Niclas skal ikke med) er betalt af min arbejdsgiver, Aarhus Universitet. hvad er din pointe med det?

  7. Hvordan var reaktionen på papiret og hvem stillede spørgsmål ved præsentationen?

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑