Skandale i forskningsverdenen kommer til en foreløbig ende

En del af vores læsere kender sikkert allerede historien, så her er en meget kort introduktion og et par links. Kort fortalt handler det om, at en af Europas højest profilerede økonomer – Bruno Frey, der er professor ved Universitetet i Zürich – har forbrudt sig mod en af de vigtigste regler i samfundsvidenskabelig forskning: Han har publiceret samme resultater og stort set samme artikel i flere forskellige videnskabelige tidsskrifter.

Frey, der er blevet nævnt i Nobelsammenhæng for sine bidrag til at bringe lykkeforskning og nationaløkonomi sammen, har sammen med Benno Torgler fra Queensland University of technology og Torglers PhD-studerende David Savage forsket i hvem der overlevede Titanic-forliset. Vi har tidligere skrevet om det her, og artiklerne og forskningen bag blev modtaget med stor entusiasme rundt omkring i verden. Problemerne ligger i, at stort set ens artikler er publiceret i Journal of Economic Perspectives og Proceedings of the National Academy of Science (de ene par), og Journal of Economic Behavior & Organization og Rationality and Society (det andet par).

Der er således tale om såkaldt, selv-plagiat. Den officielle klage og Freys svar kan læses her. Handelsblatts Olaf Storbeck leverer nok den bedste oversigt over skandalen her, ikke mindst pointen som flere kommentatorer har understreget, at der er tidligere forskning som Frey et al. har overset. Flere omtaler findes her, her, her og her.

Affæren er svær at få hoved og hale på, men der er ingen tvivl om, at Frey og Torgler har forbrudt sig mod et af de største tabuer. Har de gjort det med vilje? Det er svært at tro om to kolleger (Savage er PhD-studerende og holdes derfor skadesfri af alle parter), som jeg har gode forhold til – jeg overnattede endda hos Benno en enkelt nat da jeg besøgte QTU i Brisbane sidste år. På den anden side er det svært at tro, at ingen af dem har vidst, at næsten enslydende artikler lå hos forskellige tidsskrifter.

19 thoughts on “Skandale i forskningsverdenen kommer til en foreløbig ende

  1. Christoffer Bugge Harder

    Uha, uha – det er slemt nok tilsyneladende at have plagieret sine egne forskningsresultater, men endnu værre er det næsten, at selve disse forskningsresultater (med enkelte undtagelser) alligevel heller ikke engang er originale eller nye, hverken mht. metoder eller konklusioner: Der er tilsyneladende mere end et dusin af slagsen, der undersøger næsten præcis de samme spørgsmål, som Frey & co. har gjort, og med ganske de samme metoder (og flere er endda meget spøjst nok skrevne af folk ansat samme sted som Benno Torgler) – ét af de tidligere studier er endda fra en lærebog fra 2004, der bruger Titanics passagerliste som en simpel skolebogsøvelse i logistisk regression, hvor man skal finde variable, der forklarer overlevelse.

    Der var mange, der ved offentliggørelsen af Frey & co. undrede sig over, om der virkelig ikke var nogen, der havde analyseret Titanic-forliset statistisk før – Bjørnskov skrev selv, at “Bruno [Frey] også havde undret sig over, at det åbenbart var det første grundige studium af tallene”. Tjah, i bedste fald må man så konstatere, at hans undren åbenbart ikke har fået ham til at prøve bare en simpel søgning efter “Titanic” på en database. For Storbeck fremhæver, at denne ældre litteratur var blandt de allerførste træffere på en simpel søgning på ord som “Titanic” på Google Scholar, “Repec” og lignende databaser. Storbeck beskriver sig selv som “en journalist med en andenrangs økonomuddannelse” – hvad det skal sige, ved jeg ikke, men hvis sådan én i løbet af en time eller to legende let kan finde alle disse referencer, så forekommer det overordentlig svært at tro, at to garvede professorer ved en litteratursøgning skulle have kunnet overse alt dette, hvis de faktisk har undersøgt sagen.

    Jeg ved ikke, om der er tale om bevidst svindel eller ekstraordinær sløsethed mht. både litteratursøgning og efterfølgende offentliggørelse, men Frey graver sig kun dybere ned i hullet i sit forsøg på at forsvare sig: Han beskylder Storbeck for at skrive massevis af falske påstande uden på noget tidspunkt at konkretisere, hvad det falske skulle bestå i; han benægter ligefrem, at han overhovedet burde have citeret den ældre litteratur (!) (mens Torgler derimod siger, at det er en betydelig fejl fra deres side), og han synker endda så dybt, at han beskylder Storbeck og andre tyske kritikere for at være drevne af smålig tysk misundelse mod ham, fordi han er schweizer. Hans eneste lære af dette er, at han i fremtiden “må deltage mere i offentliggørelsesprocessen” – hvilket nemt kunne tolkes som et højst uklædeligt forsøg på at tørre ansvaret af på sine to kolleger (hvoraf én altså blot er en stakkels PhD-studerende).

    I betragtning af, at Frey er en 70-årig emeritus med en strålende karriere bag sig kan han næppe forsvare/forklare sig med “peer-pressure” eller jagt på anerkendelse. Det ligner for mig som helt udenforstående mest endnu et tilfælde, hvor en ellers anerkendt forsker “goes emeritus” og maler sig ind i et hjørne på en måde, så hans gode navn og rygte går op i røg. Det er meget trist og virkelig uværdigt og uforståeligt af en, der har så meget at tabe.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Christoffer, jeg er fuldstændigt enig i din undren, og helt særligt Freys angreb på Storbeck! Det er ekstra underligt når man som jeg har erfaret, hvordan han ofte er en betragtelig støtte for unge forskere til konferencer osv., og også i forhold til hvor godt et forhold jeg har til ham.
    Så for god ordens skyld vil jeg lige understrege, at Frey, Torgler og Savage faktisk har et originalt og ret spændende bidrag til denne litteratur: Deres sammenligning af adfærd på Titanic og ved den tyske torpedering af Lusitania tre år senere. Men på sin vis gør det jo bare affæren endnu mere speget, for hvorfor ikke bare fokusere på det, de faktisk er de første med?

    Svar
  3. Christoffer Bugge Harder

    @Bjørnskov

    De fleste folk med lidt kendskab til forskningsverdenen kender formentlig til ældre forskere med en lang og flot karriere, der pludselig foretager sig helt idiotiske ting, men det er typisk snarere noget med, at de enten går til yderligheder for at forsvare en personlig kæphest, som ingen andre tror på – eller også begynder at engagere sig i glødende forsvar for vanvittigheder eller for længst forkastede hypoteser, som de fleste med god grund har glemt for længe siden, typisk indenfor noget helt andet end det, de selv beskæftigede sig med. (Nobelpristageren Kary Mullis, der opfandt DNA-forskningens sine qua non, PCR, og sidenhen kastede sig over at skrive bøger og essays med glødende forsvar for astrologi (og benægtelse af sammenhængen mellem HIV og AIDS), er et skoleeksempel).

    Det med at skære hjørner, selvplagiere og tage æren for andres opdagelser er mere noget, jeg forbinder med folk, der forsøger lidt for ivrigt på at kæmpe sig op – det er mig bekendt virkelig usædvanligt for så velansete ældre forskere.

    Jeg kender slet ikke Frey, og jeg tror umiddelbart meget gerne, at der er overordentlig langt fra ham til Milena Penkowa-typerne, både personligt og forskningsmæssigt. Jeg er helt med på, at Frey & co. faktisk har et originalt bidrag, som jeg som stor drengerøvsfan af skibskatastrofer, hærværk og pludselig død stadig synes er spændende. Jeg kan også godt se, at han – officielt – opfører sig nobelt og beskytter Savage som studerende. Men netop mht. at lyve eller plagiere uden overhovedet at være tvunget til det og reagere på kontant kritik med dårlige bortforklaringer, fornærmelse og latterlige beskyldninger har de i denne sag desværre åbenbart et fællestræk, der vel mest tyder på et forvokset ego “Jeg er så stor en kanon, så det er under min værdighed at rette mig efter reglerne/lytte til de andre idioter”. Trist, trist….. 🙁

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg har ikke læst Brunos “selv-defensorat”, men hvor godt jeg ellers synes om ham, kan jeg apriori ikke godtage nogen bortforklaringer. Dette er jo–er vi flere, der ved–ikke et enkeltstående tilfælde, men kun toppen af det isbjerg, Titanic ramte … En trist slutning på en ellers flot karriere.

    Svar
  5. Christoffer Bugge Harder

    @PKK

    Freys gruopvækkende selv-defensorat fra “20 Minuten Online” kan læses her for interesserede. Det er så kort, at det er værd at citere i sin helhed:

    20 Minuten Online: Herr Frey, warum haben Sie nicht mit offenen Karten gespielt und immer schön geschrieben, wo Sie was über Ihre Schiffsunglücks-Forschung publiziert haben?

    Bruno Frey: Weil mir das durch die Lappen ging. Ich und meine zwei Co-Autoren wollten ein möglichst breites Publikum erreichen, deshalb publizierten wir unsere Titanic-Forschung in insgesamt vier Wissenschafts-Magazinen. Dabei habe ich den Überblick verloren.

    Wie konnte das einem Viel-Publizierer und erfahrenen Wissenschaftler wie Ihnen passieren?

    Es war ein langer Produktionsprozess, und manchmal macht man halt Fehler im Leben. Dafür habe ich mich bei den zuständigen Publikationen entschuldigt.

    Sie haben auch vergessen, eine Titanic-Studie von 1986 zu erwähnen, die ein ähnliches Phänomen untersuchte.

    Dort ging es um eine völlig andere Fragestellung. Warum überlebten mehr Passagiere aus der ersten Klasse als aus der dritten? Weil Vermögenden damals eher geholfen wurde als Armen, lautete die Antwort. Wir hingegen wollten wissen, warum mehr Briten als Amerikaner ertranken.

    Und warum?

    Weil Engländer damals noch die Gentleman-Regeln beherzigten und nicht um jeden Preis zu den Rettungsbooten drängten und andere Passagiere umrempelten. Und wir fanden heraus, dass die Crew, statt sich um die Passagiere zu kümmern, sich zuerst selbst in Sicherheit brachte.

    Trotzdem hätten Sie die ältere Studie zitieren sollen.

    Das war alles andere als zwingend.

    Welche Lehre ziehen Sie aus Ihrem Fall?

    Ich muss den Publikationsprozess enger begleiten.

    Finden Sie die Aufregung übertrieben?

    Ja. Der Journalist des deutschen Handelsblatts, der gestern breit darüber berichtete, schreibt viel Falsches. Und er bauscht mich zum Star-Ökonomen auf, damit er die nötige Fallhöhe für einen reisserischen Artikel hinkriegt.

    Fühlen Sie sich unfair behandelt?

    Ich frage mich, ob bei Deutschen Neid eine Rolle spielt. Dass ein Schweizer wie ich oft die Beststeller-Listen anführt, mag einigen im Nachbarstaat nicht in den Kram passen.

    Så det er med Freys ord “bare lige smuttet for ham”(!), at han da vist for resten havde artikler antagne hos f.eks PNAS (der i naturvidenskaberne generelt anses for det tredjemest prestigefulde brede tidsskrift efter Nature og Science), som han var førsteforfatter på??? Og de tidligere studier, der undersøgte meget af det samme, var det “alt andet end nødvendigt” at citere (han kendte åbenbart udmærket til dem?) – samtidig med, at han ifølge Bjørnskov undrede sig over, at ingen tidligere havde kigget grundigt statistisk på Titanics overlevende? Og når Storbeck (der tidligere har skrevet mange overmåde respektfulde artikler om Freys forskning) gør opmærksom på, at han med et par hurtige søgninger kan finde et halvt dusin artikler inkl. helt banale lærebogseksempler, så er det bare fordi, at han er en misundelig tysker, der ikke kan lide schweizere??? Frey protesterer endog mod betegnelsen “stjerneøkonom”, selvom han med enhver målestok er længder foran alle andre økonomer i det tyske sprogrum.

    Helt ærligt, Herr Frey – mon ikke en hel del læsere har fået mere overbevisende spammails med reklamer for kinesiske potensmidler?

    Jeg tror, at det var Bill Clinton, der sagde det rammende: “Wenn you find yourself in a hole, the first rule is to stop digging. If you are blind to the possibility of error or determined not to admit it, you just look for a bigger shovel”. 🙁

    Svar
  6. Hans Jensen

    Det er jo ligegyldigt. Forskning der kun udkommer i papers har alligevel ingen betydning. Bliver læst af få og glemt hurtigt.

    Hvis forkningen giver anledning til en væsentlig indsigt udkommer det i bogform.

    De eneste der er blevet snydt er universitetets regnskabsfolk og øvrige administratorer, som hele paper-cirkuset er designet til ære for. Who cares!

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    Kære Hans Jensen: Jeg ved ikke hvilken faglig baggrund du kommer fra, men du kunne ikke tage mere fejl. I nationaløkonomi har det de sidste 15-20 år været sådan, at meget lidt forskning i bogform bliver taget alvorligt. Grunden er, at kvalitetskontrollen på bøger generelt er temmelig slap. Så man tager artikler, og primært artikler i velrenommerede tidsskrifter alvorligt, mens de bøge der læses mest er opsummeringer af forskning, der allerede har været publiceret i artikelform.

    Svar
  8. Hans Jensen

    Jeg er faktisk tilfældigvis universitetsøkonom. Og kan konstatere, at stort set alle artikler, der bliver publiceret er værdiløse. Naturligvis er jeg klar over, at prestigen ligger i artiklerne, men der er det er bare den interne fagkonkurrence. Lidt latterligt taget i betragtning af at systemet først og fremmest er New Public Management for forskere. At en forsker snyder på vægten og får et paper til at blive til flere, gør ingen andre fortræd end regnskabsfolkene. Og nå ja, den fjollede interne konkurrence på ligegyldigheder.

    En idé der er tilstrækkelig god til også at blive værdsat efter 10-20 år, udkommer i bogform. Det er forskningens kognitive værdi der tæller i den virkelige verden – og ikke noget som helst andet.

    Svar
  9. US

    @Christian:

    Hvordan er det, du siger i din respons til Hans, et udtryk for at Hans ‘tager fejl’? De to synspunkter:

    a) “Forskning der kun udkommer i papers har alligevel ingen betydning. Bliver læst af få og glemt hurtigt.”

    og

    b) “meget lidt forskning i bogform bliver taget alvorligt.”

    er altså ikke gensidigt udelukkende, hvis man vel at mærke til sidstnævnte citat tilføjer ‘…af forskere der publicerer i økonomiske tidsskrifter’ – hvilket vel var det, du mente?

    Andre forskere med en overlappende interessessfære og så måske en sjælden gang en politiker, der ønsker at bruge resultaterne til at legitimere et politisk tiltag, er nærmest de eneste overhovedet, jeg kan komme i tanke om, der interesserer sig for publicerede artikler i økonomiske tidsskrifter. Sidstnævnte læser sandsynligvis kun abstract og konklusion. Når du ser på gennemsnittet (/medianen) af læsere af en akademisk artikel publiceret i et økonomisk tidsskrift og så beregner antallet af læsere på årsbasis – er vi så over eller under 100? Vi kender begge svaret.

    Bøgers ‘objektive’ kvalitetskontrol er lavere end tidsskrifters, men prøv du at finde et forlag som er villig til uden betaling at printe, udgive og måske markedsføre en bog med en ex-ante forventet læserskare på 10. Økonomiske tidsskrifter har mere eller mindre høje akademiske standarder, men de er også buldrende tomme og nærmest komplet irrelevante ekkokamre.

    Svar
  10. US

    En præcisering: Med ekkokamre sigtede jeg ikke mod enighed på ide-planet (som du ved opstår der ofte rygende uenighed mellem de bidragende forskere), men derimod mod enighed på metaplanet – de fleste der deltager i debatten i tidsskrifterne har den her ide om, at det lukkede forum som debatten foregår i er en mere eller mindre optimal måde at udveksle ideer. Dem der har en anden opfattelse udveksler ikke deres ideer dér, udover måske i det omfang de er tvunget til det (publish or perish).

    Svar
  11. Christoffer Bugge Harder

    @Hans Jensen + US

    Forskning der kun udkommer i papers har alligevel ingen betydning. Bliver læst af få og glemt hurtigt.

    Hvis forkningen giver anledning til en væsentlig indsigt udkommer det i bogform.

    Jeg ved ikke, hvordan landet ligger i nationaløkonomi, men i biologi/biokemi og mig bekendt i naturvidenskaberne generelt er dette i hvert fald ikke rigtigt. Jo, 80-90% af alle artikler bliver læst/citeret af under 20, men de sidste 10-20%, der rykker, kan blive citeret af 100-1000vis og læst af 100 gange så mange – I de sidste 50 år har opdagelsen af DNA som arvelighedsmolekyle, PCR-teknikken (polymerase-kædereaktion) til at opformere det kunstigt og sekventering af DNA-strengene revolutioneret det daglige arbejde fuldstændigt for biologisk/biokemiske forskere, “håndværks”/industribiologer, studerende, laboranter, læger, farmaceuter, teknikere etc. Findes der én eneste videnskabelig bog (dvs. ikke simple lære/instruktionsbøger), der teknisk fremlægger noget af alt denne forskning? Så kender jeg i givet fald ikke én biolog/biokemiker, der har læst den.

    Den interessante forskningsformidling til interesserede foregår også gennem mere populære artikler, der også kan skrives på nationalsprog. Det, der overhovedet udkommer i bogform, er typisk skrevet i populær form, somme tider af videnskabsjournalister, udkommer med betydelig forsinkelse, og det er ofte et sammendrag med meget lidt teknisk indhold – og med en enorm forudindtagethed til fordel for kioskbaskeremner som dinosaurier, DNA fra mammutter eller arvelige sygdomme.

    Når en forsker endelig selv skriver bøger, er det ofte for at ride en eller anden mere personlig kæphest eller komme med vilde spekulationer, der netop aldrig ville kunne komme gennem peer-review pga. manglen på dokumentation, som Bjørnskov præcis fremhæver. Man kan f.eks se på Henrik Svensmarks bog om “De kølende stjerner”, hvor han uden at bekymre sig det store om referencer fortæller farverigt og engagerende om, hvordan kosmiske stråler kan forklare næsten enhver klimatisk begivenhed i de sidste milliarder af år. I den daglige kedsommelige “artikel”forskning kæmper han hårdt med at lave eksperimenter, der blot kan sandsynliggøre for hans skeptiske kolleger, at kosmisk stråling overhovedet gør en forskel for dannelsen af skykondensationskerner. (Nej, det er ikke et forsøg på at kapre tråden til at ride en kæphest, men det er det bedste og mest alment kendte eksempel, jeg kan komme på).

    Svar
  12. Hans Jensen

    Bugge Harder: Er ikke i tvivl om, at det er sådan i biologi og kemi. Forklaringen er jo meget enkelt, at der stort set er ingen, der interesserer sig for det.

    Samfundsvidenskabelig forskning har meget bred interesse, men det er til gengæld yderst sparsomt, hvilken viden forskningen tilfører. Hvis du tager økonomi som eksempel er det faktisk ret begrænset, hvilke indsigter forskningen har leveret de sidste 100 år. Store spørgsmål, som hvorfor vi har konjunkturbevægelser, er i det store og hele ubesvarede. Men når en samfundsvidenskabelig forsker en sjælden gang får tilført verdenen noget ny viden, har det meget stor gennemslagskraft og udkommer i bogform.

    Svar
  13. Christian Bjørnskov

    Jeg kunne ikke være mere uenig med Hans Jensen. Jeg kan ganske enkelt ikke komme på et eneste signifikant bidrag i bogforn siden Nozick først i halvfjerdserne. Jeg er enig med Bugge.

    Svar
  14. Christoffer Bugge Harder

    Er ikke i tvivl om, at det er sådan i biologi og kemi. Forklaringen er jo meget enkelt, at der stort set er ingen, der interesserer sig for det. Samfundsvidenskabelig forskning har meget bred interesse, men det er til gengæld yderst sparsomt, hvilken viden forskningen tilfører.

    Jeg skal ikke udtale mig om samfundsvidenskaben bredt set, og jeg er selvfølgelig udmærket klar over, at jeg ikke færdes i repræsentative kredse. Men jeg vil alligevel vove den påstand, at der er umådeligt mange flere lægmænd, der på amatørplan direkte arbejder med ting som geologi, botanik, astronomi, ornitologi eller meteorologi, end der er “amatørmakroøkonomer” – og der er formentlig endnu flere, der interesseret følger med i ting som Illustreret Videnskab, Naturens Verden eller Aktuel Naturvidenskab med alt fra euforiserende stoffer, hjertekirurgi, klima og kosmos, Jordens opståen undsoweiterundsofort. Og en hel del af den naturvidenskabelige forskning har jo også rent faktisk klare konsekvenser for folk, enten de så interesserer sig brændende for den eller ej. Findes der lignende blade om “Illustreret makroøkonomi”, “Inflationens verden” eller “Aktuelle vækstindices for folket”?

    Jeg udstiller muligvis bare min totale uvidenhed om økonomi, og det er ikke på nogen måde for at sige noget dårligt om denne videnskab. Men jeg forstår ikke, hvordan du kan sige sådan over en bank, at “stort set ingen interesserer sig for” naturvidenskabelig forskning.

    Svar
  15. christian vangsø bentsen

    Eksemplerne på samfundsvidenskabelige værker med dominerende indflydelse på videre tænkning… udover Nozick…

    Rawls
    lukes

    Når de fortsat betræder tronen skyldes det først og sidst at de endnu ikke er udfordret af et gennemarbejdet alternativ. Et egentligt gennemarbejdet alternativ lader sig ikke udtrykke i en vilkårlig artikel trykt i et videskabeligt tidsskrift.
    I grove træk så er universiteterne præget af “applied” forskning – altså at man anvender og ræsonnerer ud fra de herskende dogmer.

    Der er en forskel på at anvende f.eks. Lukes begrebsapparat til at analysere en vilkårlig konflikt og så at udvikle på begrebsapparatet.

    Og din og andres påstand er netop at hvis ikke én artikel kan udgøre en varig forskel så kan den totale sum af artikler og det er derfor artiklerne er interessante og kan tjene som indikator på den enkelte forskers faglige intigritet.

    Jeg har tilgode at finde eksempler på at summen af videnskabelige artikler udgør et alternativ til et dominerende paradigme.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.