Økonomisk teori fra det ydre rum

Min seneste torsdagskommentar i Børsen (1. september) handler om den keynesianske nobelpristager Paul Krugmans nye teori, som han fremlagde på CNN den 14. august:

Hvis vi opdagede, at rumvæsener planlagde et angreb, og vi havde brug for massiv oprustning for at imødegå truslen, og inflation og underskud trådte i baggrunden, så ville denne lavkonjunktur være ovre i løbet af 18 måneder.

Her er indslaget fra CNN:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=nhMAV9VLvHA[/youtube]

Jeg foreslår en alternativ teori i min kommentar:

Hvis alle keynesianere fløj til det ydre rum, ville denne lavkonjunktur være ovre i løbet af 18 måneder.

6 thoughts on “Økonomisk teori fra det ydre rum

  1. Uffe

    Peder, rolig.

    Det som vi har brug for er en anstrengelse af økonomien for at spare op, lade renterne stige, og stoppe inflationshelvedet der er sat i værk af regeringerne med deres bail-out plans.

    Vi har brug for at bruge kapital til at investere i ny produktion og forbedringer af produktionen, ikke til forbrug offentligt som privat, der i bedste tilfælde ikke ødelægger noget.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Til Peder Bisgaard og andre: Dette forum er_ikke_et medie hvor man bare kan få lov til at plapre løs om emner, der ikke har noget som helst med det pågældende indlæg at gøre! Særligt er argumenter som “Du skulle slet ikke have lov til at skrive kommentarer i landsdækkende aviser” ikke noget argument – det er et voldsomt illiberalt synspunkt som vi ikke deler. Bliv på emnet eller få dine kommentarer slettet.

    Svar
  3. Axel Bech

    Det er en interessant tolkning af essensen af frie ytringer, som lektoren fra Aarhus her præsenterer. Og han er rigtig dygtig [*Ironi*] til at tage hensyn til forskellen i ‘styrkeforhold’ mellem en lektor og en almindelig samfunds-engageret debattør, som her reagerer på oplægsholderens forsimplede ad hominen-angreb på en verdenskendt modtager af Nobel-prisen i Økjonomi.

    Og at hans svar pakkes ind i liberal versus (må man forstå) u-liberal (skulle det hedde: i-liberal?) er en ekstra twist på lektorens argument, der måske viser hvorfor han endnu ikke er blevet professor. Fordi af en professor forventer vi os HEL KLART andet og mere. Først og fremmest det som amerikanerne kalder magnamosity, – kort fortalt: at man har overskud til at tage alt hvad der måtte komme af kritik. Kan man ikke det – så igen: Farvel til professor-titlen, eller den bliver meningsløs og devalueret i sin betydning, hvis du får den.

    Tak til Bisgaard for at fremhæve en række sunde standpunkter, som Krugman gennem tiden har indtaget. Jeg ved godt hvem jeg anser som den klogeste, hvis sammenligningen gælder Krugman på den ene side og Henrik Fogh eller herværende lektor fra Aarhus på den anden.

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    Til Axel Bech: Tak for dine personangreb. Det hører med til historien, at den pågældende kommentator, som du kalder en “almindelig samfunds-engageret debattør” tidligere er kommet med antisemitiske ytringer, som heller ikke tolereres. Alle har ret til deres egen mening, og der skal være højt til loftet. Pointen er blot, at der er grænser.

    Svar
  5. Peder Bisgaard

    Hej Axel, – og tak for de venlige ord!

    Med hensyn til min påståede ‘antisemitisme’ – så er det forkert og grebet ud af den blaa luft. Eller rettere: Man forstår tilsyneladende ikke min skelnen mellem de dygtige fra denne etnicitet/kultur (eller hvad ‘jøde’ nu er) som er indenfor business, kunst eller videnskab, og som ALDRIG har hørt et eneste ondt ord fra mig,- MED MINDRE de som f.eks Anders Wivel fra Københavns universitet er engageret i aktiv muslim-bashing, som er i Israels overordnede strategiske interesse. Så kan der falde et ord eller to i den anledning. [Jeg har i øvrigt i email-korrespondence med Politikens korrespondent i Berlin, Peter Wivel, fået oplyst at han ganske vist har en søn med dette navn, men han arbejder som installatør! Jeg er glad for at få dette på plads, fordi jeg troede ærligt talt det var samme familie, fordi hvad er egentlig chancen for at der er to med dette navn i lille Danmark? Men det er der altså, har Peter Wivel oplyst til mig i email]

    Jeg vedstår på samme måde helt åbent at jeg har den største animositet mod Benyahim Blüdnikow og hans studie-kammerat Aron s. notkin, – og jeg har aldrig forsømt en lejlighed til at fortælle dem det direkte. De stammer fra familier indvandret til Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede fra Det Russsiske Kejserrige, altså præcis fra samme sted og samme folk, som de der grundlagde Israel, medens en person som Peter Wivel stammer fra en gammel jødisk familie som kom hertil i 1700-tallet. Derfor er mit umiddelbare gæt, at omtalte Anders Wivel fra KU, sandsynligvis også stammer fra folk som kom hertil fra Det Russike Kejserige efter pogromerne, som begyndte i 1883, efter at Zaren var blevet myrdet i 1881. I tilfældet med Benyahim og Aron, så er situationen den at de ligefrem bruger deres semitisme (som jeg altså er -anti- af – men ikke -anti- til alle de dygtige velintegrede jøder som dygtigt passe rderes daglige dont), til bogstavelig talt at bombardere os sagesløse avislæsere7TV-seere med alting jødisk og Israelsk, hvilket SIMPELTHEN er for meget af det gode, og også fra jødisk synspunkt uklogt og kontraproduktivt, hvilket jeg er absolut overbevist om at gamle og velintegrerede jøder her i landet også mener.

    Svar
  6. Christoffer Bugge Harder

    @Bjørnskov & evt. andre,

    blot til oplysning for dem, der ikke måtte være klar over det, er “Peder Bisgaard” kendt fra indtil flere andre debatfora for at skrive massevis af mærkværdige indlæg under et kinesisk æskesystem af obskure pseudonymer – “Flemming Overgaard”, “Claude Greengrass”, “Niels Ebbesen”, “Uffe “Vermundssøn”, “Inger-Lise Jakobsen” osv. osv. – typisk helt udenfor emnet, og altid drejet hen på et eller andet med Israel, lommenumerologiske analyser af folks navne og baggrund eller nogle temmelig alternative/paranoide økonomiske teorier.

    Så mon ikke man bare skal gætte på, at “Axel Bech” er endnu en af hans “Sockpuppets”? Den slags er sjældent ulejligheden værd at forsøge at diskutere med, og jeg tror roligt, at man kan anlægge en mindre liberal politik overfor sletning af den slags spamlignende indlæg uden at komme i konflikt med hverken grundlov eller egne værdier.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.