Nobelprisen i økonomi 2011

For en god time siden blev Nobelprisvinderne i økonomi annonceret af Sveriges Riksbank. Som så mange gange før var vores gæt ikke rigtige. Vinderne blev Thomas Sargent (NYU) og Christopher Sims (Princeton). Den officielle begrundelse er “for their empirical research on cause and effect in the macroeconomy”. Mere specifikt:

Thomas Sargent has shown how structural macroeconometrics can be used to analyze permanent changes in economic policy. This method can be applied to study macroeconomic relationships when households and firms adjust their expectations concurrently with economic developments. Sargent has examined, for instance, the post-World War II era, when many countries initially tended to implement a high-inflation policy, but eventually introduced systematic changes in economic policy and reverted to a lower inflation rate.

Christopher Sims has developed a method based on so-called vector autoregression to analyze how the economy is affected by temporary changes in economic policy and other factors. Sims and other researchers have applied this method to examine, for instance, the effects of an increase in the interest rate set by a central bank. It usually takes one or two years for the inflation rate to decrease, whereas economic growth declines gradually already in the short run and does not revert to its normal development until after a couple of years.

Er det et godt valg? Omend det er sikkert og ukontroversielt – ingen af de to har nogen stærk ideologisk profil som f.eks. en Robert Barro – er det utvivlsomt fuldt fortjent, at Sargent og Sims deler prisen. Det er også rettidigt. Uden Sims VAR-framework ville en evaluering af effekterne af kortsigtspolitik være lige så meget gætværk som for 40 år siden. Og uden Sargents indsigter i langsigtskonsekvenser af forhold som pengepolitiske regler osv. ville vi være mere på Herrens mark når vi talte strukturpolitik. Tillykke til de to!

4 Kommentarer

  1. Helt ukontroversiel var udnævnelsen tilsyneladende ikke:

    “Professor Katarina Juselius har også hørt nyheden, og hun har svært ved at skjule sin skuffelse over valget af årets nobelprisvindere i økonomi.

    Hun fortæller, at de begge er meget intelligente, men at de efter hendes mening har et urealistiske syn på økonomi. Særligt Thomas J. Sargent.

    »Jeg er kritisk, fordi jeg mener, at hans økonomiske modeller er gammeldags. De kunne for eksempel ikke forudsige den krise, vi har nu. Ifølge modellerne er der per definition ikke kriser. Og så er det jo meget svært at forudsige en.«

    »Så jeg synes, det er lidt synd, at de giver Nobelprisen til to personer, som ikke repræsenterer ny tænkning – men den gamle,« siger Katarina Juselius.”

    http://videnskab.dk/kultur-samfund/kritik-af-nobelprisen-i-okonomi?utm_source=twitterfeed&utm_medium=twitter

    (Kommentaren er ment som en ‘just-so-you-know-kommentar’, ikke et debatindlæg – jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvem prisen gik, eller ikke gik, til.)

  2. Christian Bjørnskov

    11. oktober 2011 at 16:34

    US refererer en kritik fra Katarina Juselius – tak for det. Jeg synes hendes kritik er helt galt på den. Hun synes at kræve, at Nobelprisen skal gå til “ny tænkning”. Men hvordan ved man, om en ny ide er valid og brugbar? Det gør man kun after the fact, altså når den ikke længere er ny. Det er det samme problem hun nævner, når hun kritiserer at modellerne ikke forudså krisen. Det er de for det første ikke lavet til at gøre, og for det andet var der heller ikke andre modeller, der gjorde det. Jeg har en mere end snigende mistanke om at Juselius ingen anelse har om, hvilke fundamentale informationsproblemer hun her overser.

  3. Barros Meritter

    22. oktober 2011 at 22:21

    Af ærlig nysgerrighed: Hvad er egentlig Robert Barros tunge akademiske bidrag? Han formaliserede Ricardiansk ækvivalens (hvilket er et reelt bidrag). Derudover har han lavet en hulens masse cross-sectional regressioner af dit og dat på vækst og den slags. Kitchen sink regressioner vel egentlig bare? Er det for RÆ, I mener han skal have prisen? Eller er der andet, jeg ikke kender til?

  4. Christian Bjørnskov

    23. oktober 2011 at 09:45

    Et hurtigt svar: Barro har som der bliver skrevet “lavet en hulens masse cross-sectional regressioner af dit og dat på vækst”. Men man må ikke glemme, at han faktisk formulerede det framework, der som oftest bliver brugt til den type vækstregressioner, og viste hvordan det er konsistent med teori. Med andre ord lagde Barro grundlaget for den efterhånden temmeligt store litteratur om empirisk vækst, som voksede frem efter hans 1991-paper.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑