P1 Agenda om legalisering af narkotika

Som faste læsere af bloggen ved, har jeg mere end en gang skrevet om og argumenteret for at man bør gennemføre narkotikapolitiske reformer, helst med en eller anden form for legalisering som det endelige mål. Se bl.a. her, her og her.

En af de forhold jeg har bemærket fra tid til anden er manglen på omtale af dette problem – ikke mindst i de elektroniske medier. Det roder P1 Agenda bod på ved en time lang udsendelse, som man kan læse mere om og høre ved at klikke her.

Jeg vil også anbefale at man lytter til hele interviewet med Jack Cole fra LEAP, som findes på udsendelsens hjemmeside. Jeg har mødt Jack Cole, som er en helt speciel person og en formidabel debatør og foredragsholder, dog skal man liiiige være opmærksom på, at der måske til tider er lidt for meget salg i hans argumentation (men han er jo også amerikaner, eks-politimand og ikke forsker :-)).

Et ofte fremført argument mod narkotikaforbuddet er det store antal personer, som fængsles alene for besiddelse. Hvad der ikke nævnes er, at en stor del af sagerne er såkaldte “plea bargain” sager, hvor tiltalte typisk erklærer sig skyldig i en mindre alvorlig forbrydelse mod at sagen kommer hurtig gennem retssystemet.

Ligeledes er fremstillingen af den historiske udvikling og omtalen af Nixon også problematisk. For det første starter forbuds-politikken langt tidligere i det 20. århundrede. Desværre er fremstillingen blevet til en del af den myte som er bygget op omkring “The War on Drugs” som primært en republikansk drevet affære.

Det er ganske enkelt noget sludder.  ”Kampen mod narkotika” har mange “fædre” – nogle religiøse, andre politiske, som ikke entydigt kan henføres til et bestemt parti eller “isme”.

Og skal man endelig tildele et politisk ophav, så bliver det social-liberalismen som må tage den tvivlsomme ære på sig.

4 tanker om "P1 Agenda om legalisering af narkotika"

  1. Christian Vangsø Bentsen

    Hej Niels,
    I står fortsat med to ganske essentielle problemer i relation til argumentation.

    Først er der jeres brug af logik. Skulle man følge den så skal alt være tilladt – så længe der foreligger en varedeklaration. Alle typer af våben, alle typer fødevarer, medicin, legetøj mv.. Så længe der er en varedeklaration så er produkterne jo i sig selv harmløse og det er jo ingens opgave at ”bestemme” om jeg f.eks. ønsker at give mit barn phtalat-indholdigt legetøj ligesom ingen skal bestemme om en gravid ryger, drikker og ta’r stoffer.

    Med den logik mister I alle tænkende, potentielle, tilhængere af lempelse af narkotikalovgivningen.

    Dernæst er der problemet med at statssalg (á la systembolaget) af stoffer underminerer det kriminelle marked. Påstanden synes at være temmelig stundentikos al den stund at de fleste narkorelaterede problemer ikke knytter sig til adgangen til stoffer men derimod til finansieringen af forbruget. Du leverer selv søm til kisten når du peger på at adgangen til stoffer i US er lettere end adgangen til alkohol. Det altovervejende problem er altså ikke adgangen til endsige konsekvenserne af stofbrug men derimod at ”man” ikke i en moderne verden kan varetage livsførelse når man tager stoffer. I glemmer med andre ord at forholde jer til det faktum at stoffer, relativt hurtigt, berøver brugeren friheden til også at fravælge stofferne. Og det er et afgørende stort problem for jeres sag.

    Hvis I fornuftigt kunne argumentere for at f.eks. jævnlig heroin-indtagelse er forenligt med et liv i den moderne velfærdsstat fra USA til Danmark så ville I træde syvmille-skridt.

    Indtil da fremstår I i Danmark som en marganaliseret gruppering der højst henter 1000 stemmer lokaliseret i hashtåger omkring Christianshavn.

    Hvis I vil have flere i tale skal der ændres kraftigt på retoriken og så skal I forholde jer til de egentlige problemer og ikke pseudodiskussioner omkring rimeligheden af et forbud af menneskeødelæggende stoffer.

    God dag

    Christian Vangsø Bentsen

    Svar
  2. Niels Westy Munch-holbek

    @Christian

    Nu er det muligvis en yndet metode at marginalisere den man er uenig med ved at tillægge vedkommende synspunkter, som han aldrig har givet udtryk for eller i det mindste aldrig har brugt som argumentation. Jeg skelner klart mellem ideologisk baserede argumenter og fagligt (som økonom) baserede argumenter. Hvor i mit indlæg eller i den pågældende udsendelse du finder at der er tale om ideologiske argumenter forstår jeg ikke.

    Modstanderne mod den nuværende narkotikapolitik findes på tværs af traditionelle politiske og ideologiske skel.

    En argumentation baseret på omkostningerne i forhold til gevinster ved en ført politik er ikke et ideologisk valg. Der er tale om en faglig (økonomisk) metode.

    Hvis forbud skal give mening, må det kunne dokumenteres at der er positive resultater af dette. Denne dokumentation forefindes ikke. Tværtimod viser erfaringerne ved tidligere perioder med forbud mod bestemte former for rusmidler, at der er en lang række menneskelige og økonomiske omkostninger uden påviselige effekter på forbruget af de pågældende rusmidler. Der er en grund til at man de steder i den vestlige verden hvor man har prøvet alkoholforbud, har droppet det igen.

    Du argumenterer imod mit forslag om et narkobolag ved at pege på at prisen er af afgørende betydning for en række af de negative effekter vi andre også oplever – ganske kontakt i kraft af prisen på vores tyveriforsikringer. Jamen, den skal naturligvis sænkes – det er primært et problem i forhold til heroin. Det er også derfor jeg i undersøgelsen understreger at efterspørgslen efter rusmidler er meget lidt prisfølsom. Der skal meget store prisændringer til at sikre bare små ændringer i forbruget. Alt andet lige vil forbruget af heroin naturligvis stige hvis prisen sættes ned. Det kan dog ikke automatisk transformeres om til at der vil være flere problembrugere. Den væsentligste effekt vil formentlig være at heroinmisbrugerne vil bruge færre (billigere) alternativer (f.eks. ketogan) i perioder hvor de ikke har penge til “den ægte vare”. Det må anses for at være en gavnlig effekt, da ketogan er et ødelæggende stof.

    Og så kommer vi til den anden del af dine indvendinger – det omkring rusmidlernes effekter og hvorvidt det er forenligt at bruge disse og føre en normalt liv. svaret til det er – uden at det skal være en opfordring til at bruge dem – et klart ja. Den typiske vestlige forbruger af kokain er f.eks. en veluddannet og vellønnet mand i 20erne og begyndelsen af 30erne.

    Det undrer mig at du ikke kan det absurde i at man fører en narkotikapolitik, som sikrer en profit på flere hundrede mia. dollars til terrorister og kriminelle, og hvis negative konsekvenser indbefatter tusindevis af døde, vold, korruption, fattigdom osv. uden at man kan påvise nogen som helst positive resultater.

    Og med hensyn til at være en lille marginaliseret gruppe i Danmark, så kan jeg og andre i det mindste glæde os over, at aviser som Wall Street Journal og Financial Times samt The Economist har fuldstændig samme holdning. I lighed mig undertegnede baseret på solid faglig argumentation.

    Og endelig bør det vel rettelig være de der foreslår politikker som koster skatteborgerne det hvide ud af øjnene, som bør argumentere for og dokumentere effekterne af til-tagene og ikke omvendt.

    Ligger ud inde med dokumentation for at den førte narkotikapolitik er en “god forretning” for samfundet er du meget velkommen til at dele den med os andre.

    Svar
  3. Christian Vangsø Bentsen

    Hej Niels,

    Et forbud kan forsvares med meget andet end kun positive resultater.

    Men det interessante i nærværende sammenhæng er jo at du (økonomen) og andre (strissere, kriminologer mf.l.) i en pærevælling ønsker ”alle” rusmidler legaliseret omend i er villige til at acceptere et stof-bolag.

    I slutter fra at det forhold at den nuværende narkopolitik er håbløs til at lovgivning/forbud/regulering i det hele taget bør afskaffes. Og når så I går ind i materien forholder I jer alene til dem der formår at regulere deres stofforbrug.

    Og alligevel kan I ikke se skoven for bare træer.
    For ingen er jo ude efter dem der ryger en joint i ny og næ. Og ingen er ude efter dem der tar en bane heroin eller lidt amfetamin. Narkolovgivningen er en realitet fordi stofferne typisk ødelægger de mennesker der kommer i kontakt med dem. Om det er en gymnasiast, HF’er, universitetsstuderende, obligationshandler eller en familiefar er for så vidt ligegyldigt.
    Jeg har selv prøvet noget ;-) og det har langt størsteparten af dem jeg kender. Men jeg har set en relativt pæn mængde mennesker synke ret dybt på baggrund af stoffer.

    OG kernen er at 90 % af folketinget er imod legalisering af den simple årsag at den ikke ændrer på vilkårene. Når Laila er nødt til at trække for at få råd til stoffer så vil hun fortsat skulle trække dersom de blev lovlige. Når Brian begår indbrud med henblik på at finansiere sit stofforbrug så vil han fortsat skulle begå indbrud efter en legalisering. Og al stofrelateret kriminalitet hænger ikke sammen med stoffets juridiske status men derimod sammen med at de færreste kan forene et ”normalt” liv med det at være stofmisbruger.

    Det er relativt enkelt at pille dine argumenter ned.

    Du hævder at den heroin-misbrugeren uproblematisk vil gå over til ketogan dersom vedkommende ikke har rå til et skud ren heroin. Men faktum er jo er dersom en heroin-misbruger ved at vedkommende kan købe den rene vare på steno og skyde sig selv uden stress naturligvis som minimum vil bevare status quo på kriminalitetssiden mens der er overvejende risiko for at vedkommende rent faktisk kan øge forbruget når det er lovligt hvorfor kriminaliteten naturligvis skal øges med henblik på at finansiere det øgede forbrug.

    Når du skriver at stofbrug, klart er foreneligt med den normale livsførelse i et vestligt land, så er det endnu mere klart at I uanset eventuel ideologisk bastion er en voldsomt marganiliseret gruppe. Du får i hvert fald ingen lærere, arbejdsgivere, ægtemænd/kvinder, brødre, søstre, mødre, fædre eller andre interessenter til at bifalde dit noget stunditokose udfald.

    Jeg ligger i øvrigt ikke inde med ”afgørende beviser” for at den førte narkopolitik er en god forretning. Faktisk er jeg enig med dig og dine fantaster i at den førte narkopolitik er håbløs og meget hurtigt bør ændres. Jeg er bare ikke enig med jer i hvordan den skal ændres. Det er trods alt en sociologisk faktum at der hver dag begås indbrud i danske hjem og at både tyv såvel som bestjålet lever harmonisk videre. Deraf følger jo ikke at vi ligeså godt kan spare på budget og afvikle ejendomsretten. For ingen kan påstå, heller ikke dig, at der er en gevinst ved at efterforske indbrud i private hjem.

    Vejen til en (forretningsmæssig) god narkopolitik i et vestligt land som Danmark går mod dyre(lange/hårde) straffe til sælgere og distributører afvænningstilbud mv. til misbrugerne samt en politiindsats der udelukkende retter sig mod det kriminelle misbrugsmarked og ikke diskoteker og natklubber. Det er noget af vejen. Men for alt i verden ikke legalisering hvilket vil være den største hån mod frie mennesker i en oplyst verden.

    Ps. din påstand om at 3 aviser/blade muligvis på lederplads skulle tilslutte sig en legalisering af stoffer kan du jo ret enkelt poste links til. Jeg abonnerer selv på WSJ og har adgang til også FTs arkiv. Så post endelig en link :-)

    Svar
  4. Niels Westy Munch-holbek

    Du kan starte med at læse følgende fra Financial Times :
    http://www.ft.com/intl/cms/s/0/aae86202-8e10-11e0-bee5-00144feab49a.html#axzz1bt5sJ95k

    Bortset fra det kræver en fortsættelse af denne debat at du rent faktisk læser hvad jeg skriver – jævnfør dit nonsens om Heroin og ketogan.

    Endelig vil jeg gerne bede dig om at dokumentere den sammenhæng du laver mellem det af være stofbruger og kriminel. Jeg kender ingen dokumentation for at narkomaner ud over at være afhængige af stoffer også skulle være patologisk kriminelle.

    Svar

Skriv et svar