OWS og socialisme

Det er naturligvis svært ikke at have sympati med de mange amerikanere, som er dybt frustrerede over den økonomiske situation og udviklingen i deres land. Til gengæld må man tage sig til hovedet over hvor absurd uvidende og unskyld udtrykket, dumme, nogle af deltagerne er.

Men døm selv – Det ville vist svare til at der ved et Tea Party arrangement dukkede nynazister op med bannere som hyldede nazismen og det 3. rige.

ARVE Error: no video ID set

 

 

 

8 tanker om "OWS og socialisme"

  1. Orla Schantz

    Yes, Niels, naturligvis er de dumme, nogle af dem. Du behøver ikke at undskylde. Almindelige mennesker tænker selvsagt i dikotomier: de rige har taget røven på os andre. Selvfølgelig. Men er der ikke i al denne simplicitet en populistisk sandhed?

    OT: Du klarede dig faktisk udmærket i “Deadline” forleden, selv om du i et tidligere indlæg betvivlede det. Men husk næste gang: punchlines, nothing more. Du skriver ikke et blogindlæg. Øv dig på forhånd. Hvad vil du have frem? Tænk som en politiker: Jeg har 2 minutter!

    Svar
  2. Uffe

    Jeg er lidt konfus over det, manden der holder kameraet mener at socialisme betyder død og fængsling.

    Mens demonstranterne mener at kapitalisme betyder gigant firmaer der tjener penge på stakkels forbrugere der tvinges via monopol til at betale overpris.

    Og den deraf følgende store arbejdsløshed.

    Som jeg forstår socialisme så handler det vel om at tage sig af dem som ikke er født til at kunne klare sig selv. Ret mig gerne her, så kan i måske mindske min forvirring.

    Kapitalisme derimod er det frie marked, ejendomsret, anti-monopolisme og staten har så lidt indflydelse som muligt.

    Som jeg forstår det – så har USA et mix allerede. De har velfærdsprogrammer (welfare, medicare, medicaid, pensioner) ligesom vi har i DK, men de har desværre også ganske mange regler der gør det svært at drive forretning, mange flere end vi har her i DK. Reglerne er sat op delvis af eksisterende firmaer der søger monopoler (og får dem via indflydelse på kongressen og senatet) og delvis af politikere der vil genvælges i en form for misforstået hensyn til forbrugerne/arbejderne.

    Det er meget få jeg møder der ved det om USA. De tror at i USA får folk lov at dø på gaden og alt er frit og rendyrket kapitalisme. Det er en populær myte i Danmark tror jeg.

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @Uffe – helt rigtigt. Som et supplement til Niels konklusion kan du f.eks. tage et kig på reguleringsindikatorerne i den nye Economic Freedom of the World rapport fra Fraser Institute. De danske finansielle markeder er for eksempel_meget_mindre regulerede end de amerikanske!

    Svar
  4. Lasse

    -> Uffe

    “Som jeg forstår socialisme så handler det vel om at tage sig af dem som ikke er født til at kunne klare sig selv”

    Socialisme er vist lidt mere end det. Liberale, konservative og selv islamister vil vist hævde det samme.

    Jeg kender ingen ikke-socialister som er uenige i at det er vigtigt “at tage sig af dem som ikke er født til at kunne klare sig selv.”

    Det er næppe en specielt god skillelinie mellem ideologierne, selvom den vist trives i bedste velgående som almindelig skolelærdom;
    liberalisme/kapitalisme = at tænke på sig selv
    Socialisme = fællesskab

    Svar
  5. JR

    @Uffe og Lasse: Socialisme har jo social lighed som et af sine mål. Og det er som Lasse skriver langt mere vidtgående end at sørge for, at tage sig af dem der ikke selv kan dette.

    Svar
  6. Nikolaj

    @Lasse: “Det er næppe en specielt god skillelinie mellem ideologierne, selvom den vist trives i bedste velgående som almindelig skolelærdom”

    Skolelærdommen er nok kimen til mere ondt på dette punkt, end hvad godt er.

    @Uffe: “Som jeg forstår socialisme så handler det vel om at tage sig af dem som ikke er født til at kunne klare sig selv”

    Som en follow up på Lasse og JR’s svar vil jeg tilføje, at dén idé hører mere til i den moralsk-etiske begrebsverden end i den politisk-ideologiske, hvor den nærmest er en selvfølge. Det nærmere indhold – og konsekvenserne deraf – af den idé der ligger i sætningen bør dog (fortsat) være genstand for debat. Filosofferne Rawls og Raz har skrevet nogle mere eller mindre solide (ikke nødvendigvis smarte) ting om, hvad jeg løst oversat vil kalde fordelt retfærdighed – altså, at der er behov for en (om)fordeling af goder i et samfund, for at tilfredsstille en (i konsekvens af vores samfundsorden) politisk normering. Spørgsmålet er så, hvad normen er og hvordan man gør det.

    Det ligger dybt i den socialistiske ideologi, at verden består af nogen der har og nogen der ikke har. Dét de der har har, og dét de der ikke har ikke har, er materielle goder og tjenesteydelser. Et køleskab, en mikroovn, en bil, en privatskoleplads til børnene eller en pensionsopsparing med > DKK 1 mio. på.

    Den individualistiske forståelse af fordelt retfærdighed er, qua individualismen, fokuseret på nedbrydelse af retlige og faktiske barriere for vækst og virkelyst. Socialister tænker/taler derimod om en social fordelt retfærdighed; altså, at f.eks. en handling kun er retfærdig, når den har afsæt i noget, der i socialisternes optik enten er socialt okay eller har til formål at føre til, at noget bliver socialt okay.

    Det korte af den lange er, at mange veje fører til Rom; og at ikke alle er lige gode.

    … Eller som Mises skrev et sted: Liberalisme og Socialisme har som ideologier det samme mål. Fremme af menneskelig lykke og modvirke af menneskelig ulykke. Midlerne til at nå målene er dog vidt forskellige.

    Svar
  7. David

    Well, der er tosser i alle sådanne sammenrend. Dem slipper man aldrig af med.

    Henrik Dahl siger det væsentligt bedre end mig:

    “Så vidt jeg kan se, er problemet i USA imidlertid et andet. Der har uligheden efterhånden nået et omfang, så den dementerer landets grundlæggende myte: at USA er et meritokrati.

    At det med andre ord altid, i sidste instans, går folk efter fortjeneste.

    Når nogle arbejder, til de segner, og forbliver fattige, mens andre fucker både deres arbejdsplads, samfundet og verdensøkonomien op og som belønning marineres i penge, er samfundet ikke længere meritokratisk.

    I stedet truer det med at udvikle sig til et kastesamfund – og det er den fornuftige kerne i protesterne, vi alle bør diskutere.”

    Ligesom jeg ikke forstår venstrefløjens behov for evig og altid at forsvare diverse asociale typer, så forstår jeg heller ikke (visse dele af) højrefløjens behov for med næb og klør at forsvare folk der netop “fucker deres arbejdsplads, samfundet og verdensøkonomien op” – og som straf marineres i penge.

    http://www.b.dk/kommentarer/protesternes-fornuftige-kerne

    Svar

Skriv et svar