Ulighed er ikke fattigdom

I en P1-debat forleden diskuterede SF’s Jesper Petersen med Cepos Mads Lundby, om det er en god ide at fokusere politik på at sænke den såkaldte Gini-koefficient (se her). Ginien er et mål for økonomisk lighed, målt som den procentvise forskel på den faktiske situation og en situation hvor alle tjener præcist det samme. Diskussionen kom af at SF har argumenteret for, at man bruger Ginien som officielt mål for politik. Man argumenterer også for, at der bør indføres en officiel fattigdomsgrænse

Diskussionen afslørede en stor del af den begrebsforvirring, der hersker i debatten, og ikke mindst hvordan man til stadighed blander ulighed og fattigdom sammen. Petersen påstod flere gange i løbet af udsendelsen, at uligheden var steget kraftigt og fattigdommen var øget, og syntes at betragte de to ting som det samme. Det er på ingen måde tilfældet.

For at se det, kan man tage et meget simpelt eksempel. Forestil dig, at der er fire grupper i samfundet og at de er lige store. Den fattigste fjerdel tjener i udgangspunktet 12, nummer to gruppe tjener 19, nummer tre tjener 35 og den rigeste fjerdedel tjener 54. Ginien for dette samfund er cirka 59,2, og de rigeste tjener 2.45 gange mere end gennemsnittet for resten.

Nu øges gennemsnitsindkomsten med 20 %, sådan at den fattigste fjerdedel nu tjener 14, mens de tre andre grupper tjener henholdsvis, 21, 43 og 66. Ginien er steget til 61,8, altså med 2,6 point. Per SF’s logik er samfundet således blevet dårligere og der bør føres politik mod udviklingen. Men læg mærke til, at de fattige er blevet næsten 17 % rigere og ingen er blevet fattigere!

Der er med andre ord sket en markant reduktion i fattigdommen, men hvis man insisterer på at ulighed er fattigdom – en ekstrem position i og med at al fattigdom derfor betragtes som relativ – vil enhver udvikling der ikke uforholdsmæssigt gavner indkomsten for de fattigste ikke være comme il faut. En ændring, der holder de fattigstes indkomst helt konstant, men giver nummer to gruppe en stigning på 21 % giver logisk den helt samme Gini-koefficient. Forslag, der går på at styre politisk efter officielle ulighedsmål som Ginien, er derfor ikke blot stærkt ideologiske ved at implicit identificere ulighed med fattigdom, men kan også give helt absurde resultater.

7 Kommentarer

  1. Ja, det er virkelig komisk – nærmest tragikomisk -, at venstrefløjen som går så meget op i såkaldt fattigdom i Danmark ikke forstår at anvende begreberne korrekt. Sandheden er, at når der er vækst i samfundet stiger uligheden, til gengæld mindskes den absloutte fattigdomm (hvis man altså kan tale om det i Danmark). Omvendt når der er lavkonjunktur øges ligheden, til gengæld øges den absolutte fattigdom.

    Af en eller anden grund vælger venstrefløjen altid at se på den negative side af ligningen, selvom vi lever i et af verdens rigeste samfunf og i verdens mest lige samfund. De skulle sendes en måned på til Rumænien e.lign. og så komme retur og snakke om materiel fattigdom i Danmark. Det er ganske enkelt beskæmmende at se, hvordan Carina og Sofie klynker over overførselsindkomsternes størrelse i Danmark.

  2. Og til dem af jer der ikke ved hvem Sofie er, så kan I læse hendes tragiske beretning her: http://politiken.dk/debat/ECE1501598/jeg-er-traet-af-at-have-en-daarlig-dag-hver-dag/

  3. Jeg siger ikke, at jeg selv sidder inde med de vise sten, men…

    Det virker lidt “fattigt” at anklage modstanderen for at misforstå begrebet fattigdom, hvis man ikke selv kan levere en definition.

    Jeg mener selv, at man skal passe på med at sætte en fast, officiel fattigdomsgrænse i form af en procentdel af medianindkomsten (det ville i øvrigt næppe heller komme “de fattige” til gavn), men det synes så åbenlyst, at fattigdom og rigdom kun kan defineres relativt. “Klynkerne” Sofie og Carina ville jo være rige mennesker i andre samfund, lyder argumentet — men dermed kan man jo heller ikke komme udenom en relativ definition.

  4. Christian Bjørnskov

    9. januar 2012 at 19:26

    @Johanes: Jo, det mener jeg så absolut man kan. Min pointe er, at uanset hvordan man definerer ‘relativ fattigdom’, vil det altid være et mål for ulighed – ikke fattigdom. Fattigdom, hvis det overhovedet skal give mening, må være et absolut begreb. Derfor opererer Verdensbanken for eksempel med grænser på 1.25 og 2 købekraftskorrigerede dollars per dag. Man regner med, at man kan opretholde liv og værdighed ved de 2 dollars. Men hvor mange er så fattige i Danmark?

  5. @ Bjørnskov:

    Alt så – man kan ikke opretholde liv og værdighed ved 2 $/dag i DK. Det kan måske i afrikanske lande. Ergo må det være relativt.

    Man kan opretholde liv ved måske 20 $ pr dag (hvis man altså skal have et sted at bo, så er 3-4000 kr vel overlevelsespunktet i DK). Værdighed koster lidt mere i DK – og her åbner du sådan set selv igen for en relativ forståelse af begrebet. Der skal mere til værdighed i rige (igen: et relativt fænomen) samfund som Danmark end i Nicaragua, hvor en skallende husmur og slidte klæder ikke er uværdigt.

    Hvem der er rig, og hvem der er fattig, kan ikke forstås i absolutte termer, men må ses i forhold til den tid, man lever i og det samfund, man er del af. Alt andet er nonsens (jeg er da som ph.d. studerende i stand til at leve et mere komfortabelt og længere liv end en egyptisk farao – men faraoen var nok rigere).

    Så hvis du siger, at man kun er fattig, hvis man har under 2 $ pr dag, og jeg siger, at der uundgåeligt er et relativt fænomen i begreberne rig og fattig – hvem indtager så den “ekstreme position”?

    Min pointe er ikke (og det er meget vigtigt for mig at pointere), at der er en problematisk fattigdom i DK. Jeg synes snarere Carina skal have færre penge og et spark i røven. Fattigdom og ulighed er godt for et samfund, det ansporer til vækst og selvstændighed. Hvis det ikke bliver ekstremt, hvor uligheden dræber den sociale mobilitet og det frie initiativ.

    Det, jeg reagerer på er, at det er farligt når man i små lukkede meningsfællesskaber som her på bloggen begynder at gøre vold på definitioner og ikke mindst videnskabelige resultater, fordi man er uenig i de konklusioner, man kunne drage politisk på baggrund af “sandheden” her tænker jeg måske mest på det meningsløse i, at personer med samfundsvidenskabelig og humanistisk baggrund forkaster naturvidenskabelig forskning i klimaforandringer, fordi man er imod (over)statslig intervention til at løse et kollektivt handlingsproblem).

    Man (du, Bjørnskov) gør ikke din sag mange tjenester ved lave definitoriske kolbøtter af begrebet fattigdom hentet fra Verdensbanken, der jo altså bekæmper fattigdom i u-lande.

  6. Christian Bjørnskov

    10. januar 2012 at 10:13

    @Johannes: Min eneste pointe er, at begrebet relativ fattigdom slet intet har med fattigdom at gøre. Det er altid og overalt en ideologisk eufemisme for ulighed. Fattigdom bliver nødt til at defineres absolut. At man så kan tale om fra hvilket absolut minimum er en anden sag. Men der er da på ingen måde tale om, at vi laver definitoriske kolbøtter – hvis nogen gør det, er det den fløj der insisterer på at kalde fattigdom relativ.

  7. Jeg giver både Christian og Johannes ret.

    På følgende måde:

    Fattigdom er et absolut begreb der skal vise om det er muligt at klare dagen og vejen. I min terminologi er det at man har tøj, mad, husly og varme. Mangler man en af delene er man fattig (medmindre man er nærig og fx sparer på varmen selvom man har penge til at betale for den med).

    Her kommer så det relative ind:
    Fordi det er så forbasket dyrt at eje eller købe noget som helst i Danmark bliver $2 om dagen nok lige i underkanten. For at opretholde livet i DK skal du have noget mere at handle for. Tak til regeringen og staten for dens og deres knusende greb i alle økonomiske transaktioner og lovgivning.

    I Afrika kan man måske argumentere for at varmeregningen er beskeden. Måske har de ikke moms på fødevarer (eller moms i det hele taget) og andre ting (din hytte af strå kan give tag over hovedet i Afrika, i Danmark skal man leve op til masser af lovgivning og husene er derfor pisse dyre) der gør det muligt at få dækket sine behov for ganske få penge.

    Blot mit indspark.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑