Grundlovsidéer

Det er det samme hvert eneste år. Lige efter nytår eller – hvis man er i et lidt for seriøst selskab – også på selve nytårsaften: Dén diskussionen om arvekongedømmets berettigelse, som H.M. Dronningens nytårstale altid ser ud til at foranledige.

Tilbage i 2005 skrev CEPOS nuværende chefjurist Jacob Mchangama her på bloggen om det (vedvarende) socialistiske og social-liberale ønske om, at omskrive den danske grundlov, så sproget bliver “normalt” (!) og indholdet forøget, med et positivt defineret katalog over socio-økonomiske “rettigheder“. Dét indlæg står stadig ved magt.

I selvsamme indlæg henviser Jacob Mchangama til et forslag til en omskrevet og liberalt forstærket forfatningslov; som indgik i en “grundlovsdebat”, som de færreste af os stadig kan huske (- og som jeg måske/måske ikke selv deltog i) Folketinget havde vedtaget, for at fejre 150-årsdagen for Danmarks Riges Grundlov et par år forinden.

Det forslag der henvises til er genoptrykt i Libertas #44 og har titlen: “Frihed, magtdeling og demokrati: Forslag til principper og elementer i en ny dansk grundlov“. Forfatterne er – i min tilfældige rækkefølge – Peter Kurrild-Klitgaard, Thomas Bernt Henriksen, Morten Holm og Edith Thingstrup.

Det er baseret på en idé om, at en forfatningslov ikke skal følge med tiden, men tværtimod gå mod denne således, at loven kommer til at danne et værn for borgeren mod statsmagten og dennes omskiftelige lune. En helt igennem fornuftigt idé, som uden videre kan tiltrædes af denne blogger.

Forslagets inspirationskilder kan ligeledes tiltrædes: Den engelske Bill of Rights; De Forenede Staters forfatninger (hvoraf jeg personligt bryder mig mest om Articles of Confederation fra 1777); den franske 1789-rettighedserklæring og så i øvrigt den danske Junigrundlov af 1849.

Sådanne inspirationskilder forpligter; men jeg synes, at de er sluppet rigtigt godt fra det. Se f.eks. om ekspropriation:

At sikringen af den private ejendomsret (§73) udstrækkes til

  • at gælde imod begrænsninger i brug, påbud, forbud og andre former for regulering;
  • at ekspropriation og andre indgreb i den private ejendomsret kan indbringes for domstolene m.h.t. ikke blot størrelsen af erstatning men også begrundelsen;
  • at det vil være staten, der har bevisbyrden for, at et indgreb i ejendomsretten er til almenvellets bedste;
  • at hver enkelt ekspropriation skal behandles ved individuel lovgivning og ikke kan delegeres til andre offentlige myndigheder;
  • at Grundlovens eksisterende sikring (§73.2.) af Folketings-mindretals ret til at udskyde ikrafttræden af en ekspropriation sikres yderligere ved at nedsætte andelen til 1/5.
– Dertil ville jeg selv nok blot havde tilføjet, at enhver tvist om ekspropriationens begrundelse eller erstatningens størrelse, skulle havde fuldt opsættende virkning.

Den flittige læser vil sikkert allerede have åbnet Libertas-linket i en fane i browseren og have snust lidt til den artikel jeg taler om. – Og det er egentlig hvad jeg vil anbefale alle læsere at gøre. Hent Libertas #44; print det ud eller smæk det over på din Kindle eller iPad og sæt dig så godt til rette i en stol under lyset.

God læselyst.

 

3 thoughts on “Grundlovsidéer

  1. P.e.d.e.r.O.B.i.s.g.a.a.r.d

    Citat: “Dén diskussionen om arvekongedømmets berettigelse, som H.M. Dronningens nytårstale altid ser ud til at foranledige.”

    Nej det gør den ikke. Vi har verdens ældste kongedømme – og det skal der OVERHOVEDET IKKE ÆNDRES PÅ – ligesom jeg skarpt skal tage afstand fra enhver diskussion om grundlovsændringer, fordi det blot åbner for at alle mulige mere eller mindre suspoekte elementer [føler sig frie] til at komme med deres meninger om hvad som skal skrives ind.

    Lur mig om ikke een eller anden kunne tænke sig at skrive ind i Grundloven at Danmark på en eller anden måde skal afgive suverænitet til EU. Derfor gælder det om på det skarpeste at afvise grundlovsændrioger. Jo, det blev gjort i 1953, men det var for at bane vej for en kvindelig dronning. Hun var jo blevet tretten og kunne ikke blive ved med at leve i uvished om hvorvidt hun skulle være dronning.

    —-

    P.S.: Husk at føre musen over mit navn, fordi der linkes i øjeblikket til den eneste side i Danmark som påviser hvordan den danske krone blev opskrevet 88 % overfor dollar og valutaer fra dollar-denominerede økonomier mellem 1985-1995.

    Svar
  2. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Forfatter

    Ja, jeg er enig i, at dét at ændre Grundloven i disse år er halsløs gerning. – Men dermed ikke sagt, at den ikke burde ændres. Drastisk.

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Nikolaj: Tak 😉 Jeg kan sige–vist uden rigtigt at træde nogen over tæerne–at det reelt var én, der var forfatter men at resten indvilgede i (stort set kun) at lægge navn til, således at forslaget ville have bedre chancer i Folketingets konkurrence … Det blev skrevet på en dag eller så–og er i mange henseender derefter.

    Jeg hørte siden fra en embedsmand i Folketingets administration, at man faktisk havde syntes, at dét var det bedste indkomne forslag–men at man for at være mere “ukontroversielle” havde valgt pragmatisk at lægge sig fast på at udvælge de bedste forslag fra a) studerende, b) gymnasieelever og c) folkeskoleelever–selvom dét kriterium intetsteds var at se i konkurrencens opslag.

    Jeg vil selv pragmatisk foretrække den eksisterende grundlov fremfor de andre alternativer, der har været på bordet fra SF, Niels Helveg Pedersen m.fl. Men det skal jo ikke afholde én fra at spekulere i, hvad der kunne forbedres, og hvis en grundlovsrevision kommer, kan der være al mulig grund til at have nogle idéer og forslag klar.

    @Peder Bisgaard: “Vi har verdens ældste kongedømme …”

    Det siges ofte, men det er nu nok et definitionsspørgsmål … Jeg tror ihvertfald, at der er to-tre eksisterende monarkier, der–afhængig af definitionen af “ældst”–kan gøre DK’s rangen stridig.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.