Den danske syndflod

Indbyggerne i den lille vadehavsby: Rungholt gik dybt bekymrede i seng natten til den 16. januar 1362. Vesterhavet var i oprør på grund af en hylende vinterstorm. Og næste dag ville det blive springflod. Især den lokale digefoged havde svært ved at falde i søvn, da han udmærket var klar over, at digerne ikke var godt nok i stand til at klare en ekstrem stormflod. Må herren hjælpe os, var det sidste han tænkte, inden han faldt i søvn.

Det gjorde Herren ikke. Om natten sendte den samlede tidevands- og stormbølge millioner af tons tunge og kolde vandmasser flere meter højt henover digerne. Rungholt blev udslettet med folk og fæ. Store landområder nær Vadehavet blev skyllet væk og fra 10-100.000 mennesker omkom. Det vestvendte sønderjyske kystlandskab var forandret til ukendelighed.

Den Store Manddrukning for 650 år siden, er den værste stormflodshændelse, der er forekommet i nyere historisk tid, dvs. inden for de seneste 1000 år.  Det er tvivlsomt, om man med tidens viden kunne have forudsagt en sådan ekstremhændelse, og det meget tvivlsomt, om man havde den nødvendige teknologiske formåen og især de nødvendige midler til at forebygge oversvømmelsen. Men situationen blev bestemt gjort værre af tre forhold.

  •  De danske konger, i 1362 Valdemar Atterdag, tænkte mere på, hvordan de kunne hive skatter ud af folket end at sikre folket mod naturens luner.
  •  ”Den lille istid” begyndte tidligt i 1300 tallet og fremkaldte misvækst og hungersnød. Tro mig, alle I ”varmebekymrede” typer derude – Kulde er meget værre end varme for verdens tilstand.
  •  Den ”Sorte Død” startede i Messina i 1347 og arbejdede sig op gennem Europa.

De forarmede, sultne og syge sønderjyder var derfor forsvarsløse over for naturens ekstreme og brutale opførsel.

Det er indlysende at drage parallellen til vore dages diskussion, hvor alt for mange tror de kan løse et klimaproblem, der måske betyder noget om 50-100 år, ved at opkræve skatter og gøre energi kunstig dyr og dermed hæmme den økonomiske vækst især for verdens fattigste mennesker.

Næh, lad borgerne være i fred for skadelig politisk indblanding, så skal vi nok helt af os selv blive rige og kloge nok til at håndtere hvilke som helst fortrædeligheder, naturen kan finde på at smide i hovedet på os.

De særligt bekymrede for havenes vandstand vil jeg henvise til CU Sea Level Research Group, som viser en vandstandsstigning på 3,2 mm/år lig med 32 centimeter på 100 år. Næppe noget som vil holde selv meget bekymrede digefogeder vågne. Bemærk i øvrigt, at vandstanden ligefrem er faldet de seneste par år.

Hellere rig og varm, end kold og fattig.

9 Kommentarer

  1. “Tro mig, alle I ”varmebekymrede” typer derude – Kulde er meget værre end varme for verdens tilstand.”

    Jeg skal ikke kunne sige, om du har ret i den egentlig diskussion, den om rig vs. fattig som konsekvens af politisk indblanding, men kan du dokumentere ovennævnte påstand? Den er efter min bedste overbevisning, og ud fra alt, jeg har læst og hørt, ikke korrekt. Kort sagt; hvor folk i koldere regioner i forskellige grader af overført betydning er polstrede til endnu koldere klima, er den uundgåelige fortsat ophedning og dens følger en katastrofe i andre af verdens regioner.

    Med det i baghovedet er din finurlige finale nærmest usmagelig.

  2. Niels A Nielsen

    18. januar 2012 at 20:12

    Ramon Harud, temperaturen i de “varme lande” er steget meget lidt de sidste årtier. Nogen “ophedning” er der i hvert fald ikke tale om. Satellitmålinger viser nærmest uændret temperatur i de sidste 30 år i den tropiske troposfære (den nedre del af atmosfæren). “Fortsat ophedning” med samme takt som hidtil i de tropiske egne, vil ikke være nogen katastrofe.

    På vores breddegrader er det vist ikke nogen skade til med en smule temperaturstigning, og det er nok desværre, hvad vi må nøjes med.

    Hvorfor tror du i øvrigt, at geologiske varmeperioder traditionelt er blevet kaldt klimatiske optima?

  3. Jeg må erkende, at jeg ikke er bekendt med termen “geologisk varmeperiode” – en tur på google afslører, at den er meget sjældent brugt. Men hvis der blot er tale om historisk varme perioder, går jeg ud fra, at de er blevet kaldt optima, fordi de er lokale optima, når man tegner en kurve over temperaturen som funktion af tiden.

    Spørger du, fordi du vil minde om, at det godt kan være temperaturen stiger, men at den også vil falde igen?

    Jeg fortryder, hvis jeg lagde op til en fagdiskussion. Den bør ikke foregå blandt lægfolk, som jeg i hvert fald er. Desværre er det blevet helt almindeligt i Danmark at have en holdning til, om der findes global opvarmning, hvilken rolle mennesket spiller i denne, og hvad konsekvenserne er. En holdning? Det er lidt absurd. Til gengæld kan vi sagtens diskutere, hvordan vi politisk skal forholde os til de oplysninger, sagkundskaben giver os.

  4. Carl-Johan Dalgaard

    19. januar 2012 at 04:58

    @Ramon Harud. Her er et input til det sidste du nævner: http://altandetlige.dk/blog/carljohandalgaard/klimaet-taale-vaekst-493 (med omgående undskyldning for grænseløs (selv-)promovering af “alt-andet-lige” bloggen)

  5. Christoffer Bugge Harder

    19. januar 2012 at 21:31

    @Ramon Harud

    Tro mig, alle I ”varmebekymrede” typer derude – Kulde er meget værre end varme for verdens tilstand.”

    [K]an du dokumentere ovennævnte påstand? Den er efter min bedste overbevisning, og ud fra alt, jeg har læst og hørt, ikke korrekt.

    Læst som et generelt, kategorisk udsagn “varme er godt, mere varme er bedre” er Karl Ivers påstand rigtignok ogsåvklart faktuelt ukorrekt. Overgangen mellem Perm og Trias, hvor temperaturerne og CO2-niveauet steg med hhv. henved 8 grader og 2000 ppm (formentlig over nogle tusinde år), og omkring 96% af alt liv i havet uddøde, er et klassisk og meget yndet studieobjekt blandt biologer og geologer, men jeg har af gode grunde aldrig hørt nogen omtale denne rekordvarme epoke som på nogen måde efterstræbelsesværdig – og da slet ikke som “et optimum”.

    I øvrigt virker Karl Ivers danmarkshistoriske fortolkninger også en smule “politisk korrekt” tilpassede til lejligheden:

    ”Den lille istid” begyndte tidligt i 1300 tallet og fremkaldte misvækst og hungersnød.

    Nu kender jeg ikke til så mange historiske kilder til lokalt klima i Danmark (og jeg tillægger generelt ikke løsrevne historiske udpluk den helt store pålidelighed eller præcision i slige spørgsmål), men jeg kunne da godt tænke mig at høre, hvad Karl Ivers kilde er til, at Den lille Istid begyndte tidligt i 1300-tallet? Hvis man kigger på rekonstruktioner af klimaet lokalt i Europa (hvor vi mig bekendt har mange gode proxyer) som f.eks Guiot & Corona(2010), så peger deres data på, at den lille istid først for alvor satte ind henimod slutningen af 1300-tallet i Nordvesteuropa.

    Og hvad man end kan sige af skidt om Valdemar Atterdag, så har jeg endnu ikke hørt nogen argumentere for andet end, at hans regeringstid var bedre og fremgangsrigere for Danmark end den forudgående kongeløse tid 1332-40, hvor vi var frit slag for plyndrende tyske horder.

  6. @Carl Johan: Tak for et tankevækkende indlæg. En ting jeg tænkte på mens jeg læste det var dog, at de energieffektive lande udover at bruge energien bedre også med skatter og regulering har jaget energiintensiv produktion ud af landet. Og den del af produktionen kan man vel næppe forvente kan nå ned på vestlig energieffektivitet selv hvis alle lande indførte samme skatter og regulering.

  7. Argumentet hænger vist ikke helt sammen:

    – Stormfloden blev så slem, fordi “De danske konger, i 1362 Valdemar Atterdag, tænkte mere på, hvordan de kunne hive skatter ud af folket end at sikre folket mod naturens luner,” ergo skal vi ikke gøre noget i dag for at modvirke klimaet?

    – Argumentet om, at vi ikke ville kunne forudsige en stormflod i dag er blot en løs påstand. Meteorologien er vel blevet bedre på 650 år?

    – Argumentet om at varmere klima nærmest er et gode er imod al sund fornuft og videnskabelig forskning.

    Igen et lidt sølle eksempel på, at hvis man ikke kan lide konklusionen fordi det kræver kollektiv handling og statslig intervention, så må man ind og benægte præmissen på stadig mere skingert grundlag.

  8. Kim Hvid Johnsen

    20. januar 2012 at 09:29

    Christoffer. Jeg er rimeligt overbevist om at der for den alemendelige dansker ingen forskel har været på den kongeløse tid og tiden under Valdemar Atterdag. Årsagen til at man i den ældre generation af historikere, betoner den kongeløse tid som en national tragedie er udelukkende den generations fokus på statens historie (vi taler om generationerne fra 1850erne frem til ca 1970. Jeg har vendt pointen i forbindelse med udarbejdelsen af mit speciale i historie med flere lektorer i middelalderhistorie på KU, og ingen mente af den kongeløse tid havde nogen speciel betydning. Læser man kilderne har krigene og plyndringerne været af samme omfang før, under og efter den kongeløse tid.

  9. Christoffer Bugge Harder

    20. januar 2012 at 13:51

    @Kim

    Jeg er helt sikker på, at Valdemar Atterdag har været et benhårdt magtmenneske, der ingen midler skyede for at generobre det pantsatte Danmark – og han fik, så vidt man ved, min 18-20x tipoldefar, Niels Bugge på Hald, myrdet, så jeg har ingen personlige grunde til at nære særlig veneration for ham. 🙂 Men alligevel overrasker dit svar mig faktisk lidt, men helt fint – jeg har sikkert fået serveret den ældre historiske version, du beskriver, i skolen/gymnasiet, og helt ærligt ved jeg ikke mere om den sag derudover, så du har sikkert ret. Når man har haft danmarkshistorieundervisning af den type, hvor man går kronologisk frem bygget op omkring kongerækken, forekommer den kongeløse tid jo som et underligt hul – og når man ellers mest fokuserer på staten, store mænd og deres gerninger og nationale let romantiserede helteskikkelser som Niels Ebbesen og de væmmelige, udenvælske kullede grever, må man uvægerligt tænke, at 1332-40 må have været aldeles forfærdelige. Du kender sikkert Grundtvigs “Om Danemarks kvide”-sang – den dækker nok meget godt dette historiske indtryk.

    Dog, er det trods alt ikke rigtigt, at det i 1340 lykkedes at rejse en stor jysk hær, også bestående af almindelige jyder, og at den faktisk spillede en afgørende rolle i til sidst at få jaget tyskerne på porten? Og normalt gør folk jo sjældent oprør, før forholdene er blevet helt utålelige? Bare af nysgerrighed.

    Nå, om ikke andet kan vi så måske i hvert fald glæde os over, at “moderne” marxistisk historieskrivning åbenbart endnu var ukendt for historielærerne på midtsjællandske kommuneskoler i 1980erne…..;)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑