Den frie borger Morten og den loyale staldknægt Jens

Efter Morten Messerchmidt i onsdags i en kort tale udtrykte sin uforbeholdne mening om EU og vores nuværende regeringsleder, Helle Thorning Schmidt, har han i den grad fået læst og påskrevet. Ikke mindst af Venstres medlem af Europaparlamentet, Jens Rohde.

Jovist er Morten Messerschmidt skarp i sin kritik af Helle Thorning og EU. Jovist er han ironisk og passioneret i sit udtryk, og den var muligvis ikke gået i folketinget, men nu var det heller ikke der sceancen foregik.

Morten Messerschmidt “velkomsttale” til Helle Thorning Smith i Europaparlamentet 17. januar:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=CB063m9aF-g[/youtube]

Talen var adskilte sig ikke fra – hverken i tone eller indhold – hvad man jævnligt oplever i det engelske underhus, hvis debatter unægtelig er en del mere underholdende og engagerende end dem i det danske folketing, og hvis medlemmer ofte udviser et retorisk, for ikke at sige kunstnerisk niveau, klasser over hvad vi (bortset fra et par undtagelser) er vant til herhjemme. Hvis det har været inspirationskilden for Morten Messerschmidt, skal han ikke høre et ondt ord fra min side.

Heldigvis har de engelske repræsentanter i Europaparlamentet  taget deres tradition med sig til Bruxelles og Strasbourg – og tak for det. Se bare den konservative Daniel Hannas velkomsttale til daværende premierminister Gordon Brown i 2009. Klippet er set af over 2½ mio. gange siden det blev lagt på Youtube og er i dag en klassiker.

Daniel Hannah om Gordon Brown i 2009:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=94lW6Y4tBXs&feature=player_embedded[/youtube]

I sin reaktion på Messerscmidts ironiske tale udtalte Jens Rohde til BT, at:

Jeg synes, at hans [Messerchmidt] opførsel var umoden og pinlig. Jeg forstår ikke, at hvis man hader EU og elsker Danmark, at man så sætter Danmarks regeringschef i den situation, som han sendte chefen i dag. Det tjente på ingen måde Danmarks interesse.

Han bakkes op af SFs Emilie Turunen, som pointerer:

at det er skadeligt for Danmarks ry og for Danmarks interesser internationalt

Her hopper kæden vist helt af for hr. Rohde og de “Eu(ro)-pjattede”. Normalt er vi jo vant til at Morten Messerchmidt og Dansk Folkeparti nærmest per automatik omtales som et nationalistisk og snæversynet parti, men her er det vist Emilie Turunen og Jens Rohde der har svært ved at frigøre sig fra deres nationale rødder og ikke forstår at de er medlemmer af et europisk parlament, hvor man fordeler sig og udtrykker sig ud fra holdninger og anskuelse og ikke ud fra nationalt tilhørsforhold.

Mens Morten Messerschmidt har forstået det og optræder som europæisk politiker med noget på hjerte, opfører Rohde og Turenen sig som – efter min mening – danskere når de er værst. Nemlig som ufri undersåtter under enevælden, hvor fuldkommen underkastelse er en dyd, og hvor man står ret og holder kæft med at det lugter ilde i bageriet – når der er udlændinge til stede.

Hvem lider egentlig af mindreværdskomplekser? 

Jens Rohde har tidligere, efter han op til europaparlamentsvalget i 2009 førte en mildt Eu-kritisk platform, efterfølgende vist sig at stå for en meget EU-positiv holdning på linje med Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann Jensen. Som han selv har udtalt om sin forvandling:

Vi leder efter at være uenige om noget i Danmark. Det er omvendt i Europa. Og det er en meget stærk personlig oplevelse for mig at komme til Bruxelles og få et international perspektiv på politik. Jeg forandrer mig af det. Da jeg var politisk ordfører, bandede jeg f.eks., når Uffe (Ellemann-Jensen, red.) advarede imod, at vi lukker os for meget om os selv. Det forstår jeg bedre i dag.

Netop Uffe Ellemann var sammen med Bo Lidegaard (så er linjen ligesom lagt) blandt hovedkilderne til en temmelig ringe og ensidig artikel i sidste uges The Economist i andledning af Danmarks overtagelse af formandskabet i EU. Her er Uffe Ellemann citeret for at :

“British scepticism comes from a superiority complex. Ours comes from a minority complex,”

Men er det ikke snarere de overstrømmende EU-positive, som lider af mindreværdskomplekser. Så længe jeg kan huske tilbage har alle folkeafstemninger herhjemme i sidste ende været baseret på det grundlæggende argument fra tilhængerne, at vi ikke kan kan klare os uden at opgive endnu mere suverænitet. Sidst så vi det ved Euroafstemningen i 2000, hvor der ikke var grænser for alle de ulykker som ville ramme os hvis vi ikke stemte ja til euroen. Om ikke andet må man tage hatten af for eurotilhængernes evne til totalt at ignorere at de tog fejl. For tiden fremturer de ufortrødent med at det er i Danmarks interesse at tiltræde europagten. Et absurd argument som man vist skal have et næsten religiøst forhold til drømmen om Europas Forenede Stater for at tro på. Men det er som bekendt svært at acceptere når ens drømme ikke klarer mødet med virkeligheden. Og tro mig, jeg har set det på nærmeste hold i det kollektiv hvor jeg boede i 1989, da Berlinmuren faldt 🙂

Men måske  er Jens Rohdes kritik blot afledt af, at han ikke formår at skelne mellem regent og regeringsleder. Førstnævnte behandler man naturligvis med respekt, hjemme såvel som ude. Sidstnævnte er først som sidst en politisk modstander – hverken mere eller mindre.

Under alle omstændigheder er det lettere komisk at Jens Rohde optræder som loyal fæstebonde, mens Morten Messerschmidt viser, at man godt kan være nationalkonservativ og alligevel lade sig inspirere af det store udland.

10 Kommentarer

  1. Torben Mark Pedersen

    21. januar 2012 at 01:08

    Det er en strålende artikel, der rammer sømmet på hovedet, for hvorfor skulle en politisk modstander i europarlamentet dog ikke kritiserer et af formandsskabslandenes statsminister, blot fordi hun er fra samme land? Det giver jo ikke nogen mening.

    Noget andet er så, at Morten Messerschmidts ord er uhørt hårde – i en dansk parlamentarisk sammenhæng. Men det er jo netop heller ikke tale om en tale i Folketinget men i europarlamentet, hvor retorikken er traditionen for at udtrykke sig i klar tale er anderledes.

    Og hvordan skulle man egentlig kunne sige, at Helle Thorning-Schmidt har løjet og bedraget sig til magten med valgløfter som hun bagefter er løbet fra på vanlig arrogante vis uden at fortrække en mine eller undskylde for noget, på en pæn måde? Findes der en pæn måde at kalde statsministeren for en løgner?

  2. Ikke nok med, at Rohde er den loyale staldknægt, så er han også en hyklerisk person:

    “Jeg noterer mig, at visse er blevet stødt på manchetten over min – efter sigende – hårde fremfærd mod vores statsminister i EU-parlamentet. Særligt Jens Rohde har beklaget sig. Ikke overraskende – denne Rohde har efterhånden set det som sin fremmeste opgave at mene det modsatte af undertegnede. Det kan jeg sagtens leve med; men når jeg skal høre denne engang så ordentlige repræsentant for et dog stadig ordentligt til statsministerposten kandiderende parti kritisere mit sprog over for Helle Thorning Schmidt, går det galt. Særligt når jeg samme aften kunne høre samme Rohde betegne den ungarske statsminister som en “masturberende grædekone”, må jeg betegne hensynet til den pæne tone som forlorent hykleri.”

    — Morten Messerschmidt

    Uhørt hårde ord… fra Rohde.

  3. Samme Jens Rohde som har været flittig i brug af grove ord om politiske modstandere, da han optrådte på den danske scene, burde stikke piben ind og glæde sig over, at endelig kommer der en klar tale som man kan forholde sig til og modargumentere, hvis man mener det er helt forkert. Problemet er måske netop at der ingen modargumenter kan fremføres mod MS’ tirade.

    Samme JR der åbenbart har kaldt Ungarns Orban “en masturberende grædekone!”

    Når demokratiet udvikler sig som der bliver nævnt til et uimodsagt *Enevælde’ er vi ilde stedt.

    Medlemmer af Underhuset der bliver udsat for sarkasme og ironi og det vi danskere mener er ‘grovheder’ har ingen chance for at blive hørt, hvis de er selvhøjtidlige, og ikke kan klare mosten. Det burde JR og ET lære at værdsætte.

  4. Otto Kjærgaard

    21. januar 2012 at 11:02

    Morten Messerschmidts tale kan vel betegnes som forløsende, endelig en dansk EU politiker, der hopper af det kollektive rygklapperi og siger hvad siges bør. Jeg kan kun tilslutte mig artiklen. Jeg er så naiv, at jeg tror vi i løbet af nogle år vil se et Danmark, der vælger en mere uafhængig vej i forhold til EU, mange trækker i den retning, men det sker bestemt ikke uden en lang sej kamp.

  5. Martin d'Andrade

    21. januar 2012 at 11:56

    Hurra for Morten Messerschmidt

    Jeg er ellers ikke en ubetinget fan af DF som sådan, men i denne tale rammer Morten godt nok hovedet på sømmet.

    Hvis der var valg til Europaparlamentet i dag, ville jeg ikke tøve med at sætte mit kryds ved Morten Messerschmidt. Min helt fra muhammedkrisen, Jens Rohde, er til gengæld faldet gevaldigt af på den – han er ynkelig, eller som Niels Westy så rigtigt beskriver ham, en “loyal staldknægt”. Hvordan kan en liberal falde så dybt?

    Tak til Niels Westy for at poste denne pragtfulde video her på bloggen.

  6. Bjarne Binee Jørgensen

    21. januar 2012 at 13:02

    Hvor er det synd for Jens Rohde. Nu har han lige funder paradis på jord og så skal sådan en som Morten Messerschmidt optræde som ukrudt i haven.

    Efter en folketingskarriere der hverken gav hæder eller ministerposter samt en kortvarig ansættelse ved TV-2 RADIO, der endte med et spark i “den sydlige del”, besluttede Jens Rohde at rejse ud i verden.

    Endelig fandt han lykken i Bruxelles. Høj løn, lav skat, kort arbejdstid, mulighed for jagt, golf og andre erhvervsarrangementer med Bent Bendtsen, atraktive rejseregler og masser af andre frynsegoder. Ikke sært at Jens Rohde blev glad for EU.

    At Morten Messerschmidt ikke kan se det viser kun hvor dum han er.

  7. .Men måden og stilkarakteren blev under lavmålet.Normalt holder Morten en højere standard. Han er en af de få fra DF der normalt højner det intellektuelle niveau.( må indrømme dette på trods af at jeg absolut ikke sympatiserer med mandens holdninger og politiske ståsted).
    Helt iorden at manden fik ørerne i Mogensen og Kristiansen.

  8. Uden at komme ind på selve talen, vil jeg dog ikke undlade at kommentere på indragelsen af Morgensen og Kristiansen. Jeg kan se at man på TV2 rubricerer dem under debatprogrammer – de hører rettelig hjemme i underholdningsafdelingen.
    Desværre kan jeg ikke finde indslaget hvor de åbenbart skoser Messerschmidt – så jeg ved ikke hvad de skoser ham for.

  9. Hans Henrik Hansen

    2. februar 2012 at 19:45

    MM får også helt klart min stemme, hvis han atter kandiderer som MEP! 🙂

Skriv et svar til Claus Due Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑