Grønt selvpineri og økonomisk idioti

Så er vores politikere klar til at skrive næste kapitel i dansk energipolitisk historie. Det sker naturligvis, som det har været tradition for gennem årtier her i landet, ved at udskrive endnu en stor regning til borgerne. Denne gang på små 4 mia. kroner – om året. Det skal lægges oven i de mange mia. kroner den førte politik allerede koster det danske samfund hver år. Man har konsekvent ført en energipolitik, der uanset om den angives at være drevet af hensynet til det globale klima eller skal ses som vækstfremmende erhvervspolitiske tiltag, er en katastrofe.

Kort fortalt. Erhvervspolitisk er den førte energi- og klimapolitik håbløs og klimapolitisk er den nytteløs.

Det skal understreges, at denne konklusion i sidste ende ikke er afhængig af hvorvidt man mener at global opvarmning er et reelt problem eller ej.

Dansk energipolitik som erhvervspolitik

Danmark har ubestridt EUs højeste forbrugerpriser på elektricitet. Således var prisen per kilowattime i 2011 over 15 procent højere end det næstdyreste land (Tyskland) og 65 procent højere end EU-gennemsnitsprisen. Det kan man naturligvis se som et valg af indtægtkilde for staten. Med andre ord som en ganske almindelig afgift i lighed med afgifter på så meget andet. Det særlige er dog at afgiftsstigninger altid begrundes med hensynet til miljø og klima,. Ligeledes er de generelt store afgifter på vores energiforbrug blevet forsvaret med at der er tale om adfærdsregulerende afgifter, som  i sidste ende skulle være en fordel for dansk økonomi. På samme måde argumenteres for at kombinationen af afgifter og subsidier til “vedvarende energikilder” (hvilket stort set er synonymt med vindenergi herhjemme) på sigt skulle gøre vindmølleindustrien konkurrencedygtig på markedsvilkår. Med andre ord argumenteres der for at dansk miljø- og energipolitik på sigt fremmer vækst og velstand.

Argumentation lider dog under en række alvorlige problemer. Det er et grundlæggende problem at man aldrig indrager betydningen af offeromkostninger. Med andre ord hvad man kunne have investeret i i stedet. Det er ubestrideligt at Rockwool har stor succes med produktion og salg af isoleringsmaterialer, og i den grad hjemmelig lovgivning og afgiftstruktur har fremmet dette, kan man selvfølgelig konkludere, at der har været tale om en god forretning for Rockwool.

Men her glemmer man behændigt at indrage de ekstra omkostninger resten af samfundet er blevet pålagt, og hermed hvad disse ressourcer alternativt kunne være anvendt til. Det er samme fejlkonklusion som ligger til grund, når man hævder at fænomener som 2. verdenskrig og rumprogrammer har positive nettoeffekter. Det er nonsens. Man glemmer altid at tage højde for hvad ressourcerne i stedet kunne være brugt til. Vi ville uden tvivl have haft en højere levestandard (og været fuldt ud lige så teknologisk avancerede, hvis ikke mere) hvis ikke man var tvunget til at bruge penge på krigsførelse og af nationalistiske grunde valgte at sende folk til månen.

Ser vi på vindenergi mener Vestas selv at man er konkurrencedygtig i forhold til konventionel elproduktion med landbaserede vindmøller senest i 2020. Til gengæld tør man slet ikke sætte en tidshorizont på, når det gælder havvindmøller.

Det skal også medtages, at der er en tendens til at vindenergi som kommercielt alternativt (dvs. uden subsidier) til konventionel elproduktion i mange år er blevet udråbt til at være konkurrencedygtig indenfor…..få år.

De forskellige energikilders priser kan ses af nedenstående figur, hentet fra OECDs rapport fra 2010, “Projected Costs of  Generating Electricity“. Det skal understreges at nedenstående figur er inkl. en beregnet CO2 afgift på 30 USD per ton.

 

Betydningen af CO2 afgifter fremgår af nedenstående figur.

Som i en række andre undersøgelser er atomkraft uden sammenligning den mest omkostningseffektive metode til CO2 fri elproduktion (hvis vi ser bort fra vandkraftværker). Og til forskel fra vindenergi (og i nogen udstrækning vandkrafværker) er man ikke er overladt til naturens luner. Det skal understreges at der i ovenstående figurer ikke tages højde for at man ved brug af vindenergi er nød til at have adgang til anden form for elproduktion netop på grund af ustabilitet i forbindelse med vindgeneret elproduktion. Denne omkostning burde rettelig medregnes.

Ligeledes opfanger OECD og IEAs beregninger kun i begrænset omfang effekten af det enorme potentiale som der findes i brug af naturgas (skifergas), hvorfor prisen formentlig er betydeligt overvurderet.

Politikkerne siger ja men markedet siger nej

Herhjemme har både klimaminister, Martin Lidegaard, og energiordfører for det radikale, Rasmus Helvig, været meget kategoriske om at “grøn teknologi” er fremtiden. Sidstnævnte gjorde sig i januar bemærket ved at udtale at Aalborg Portland ikke var en del af fremtiden for dansk industri, men at grøn teknologi var. Nu har medlemmer af det radikale venstre altid haft særlige evner, i hvert fald når de selv skal sige det. Kurserne på grønne aktier siger nemlig det stik modsatte. Siden 2007 er aktiekursen på 97 grønne selskaber, som indgår i Wilderhill New Energy Home index faldet med 2/3. Og som det fremgår af nedenstående figur, er aktiekursersen ikke kun styrtdykket for Vestas det seneste år. Det samme er kursen for aktier i Vestas konkurrenter.

Aktiekurser for vindmølleproducenter 2007-2012

Men muligvis ved Martin Lidegaard, Rasmus Helvig og andre fortalere for fortsat at hælde skattekroner i det “grønne eventyr”,  noget som vi andre ikke ved. Jeg tvivler. Til gengæld er der grund til at tro at de i stor udstrækning baserer deres holdning og politikforslag til den lange række af rapporter af et mere end tvivlsomt videnskabelig grundlag, som er udkommet i en lind strøm gennem de senere år. Rapporter hvor konklusionen vist var skrevet på forhånd, uanset om det drejer sig om den tidligere regerings klimakommision eller denne rapport fra Ålborg Universitet.

Ifølge klimakommisionen skal havvindmøller stå for hovedparten af elproduktionen herhjemme i 2050 – svarende til 60-80 procent af det nuværende forbrug. Det er økonomisk vanvid. Elektricitet fra havvindmøller koster i dag 3 gange så meget som for landbaseret vindenergi, der ifølge Vestas forventes at være konkurrencedygtig i 2020. Der er intet som tyder på at havvindmøller i en overskuelig fremtid vil bare nærme sig en konkurrencedygtigt pris.

Grøn teknologi som vækstmotor.

Fortalerne for, at en satsning på grøn teknologi er en “picking the winners” strategi peger gerne på at sektoren allerede i dag eksporterer for ca. 50 mia. kroner og at satsningen skaber arbejdspladser. Eksportindholdet siger naturligvis intet om hvorvidt produktionen er samfundsøkonomisk gavnlig. I den udstrækning eksporten er baseret på (indenlandsk) skatteyderbetalte tilskud vil mindre produktion og dermed eksport være en gevinst for dansk økonomi.

Hvad angår skabelsen af arbejdspladser tyder en række studier i udlandet på, at det formentlig forholder sig omvendt. Satsningen på grøn teknologi koster arbejdspladser. I en rapport udarbejdet af Gabriel Calzada Alvarez m. fl. kom man frem til at det kostede ca. 2,2 jobs i andre brancher hver gang man skabte et grønt job i Spanien. I et italiensk studie kom Luciano Lavecchia og Carlo Stagnaroman frem til, at for hver gang man skabte et grønt job kunne man have skabt 6,9 industrijobs.

Når der i regeringens oprindelige energi- og klimapakke lægges op til at der skabes 5500 nye arbejdspladser i 2013, bør man derfor spørge om, hvor mange jobs man så regner med at dét vil koste. Vi kan gå ud fra, at jobtab andre steder i økonomien ikke er medregnet.

Når Socialdemokraternes ordfører for energi og klima, Pernille Rosenkrantz-Theil peger på at et af fokusområder er udbygning med vindmøller, både på land og til havs, hvilket skal ske gennem at øge incitamentet for både private og statslige vindmølleejere, bl.a. Dong, gennem afregningspriser, kan vi være ret sikre på at hun ikke har og heller ikke har tænkt sig at bruge tid på at undersøge hvorvidt det er økonomisk fornuftigt.

Og netop den store satsning på vindenergi er et af de punkter som Det Økonomiske Råd kritiserede i deres rapport sidste år, som i det hele taget er meget kritisk overfor dansk energi- og miljøpolitik. Bl.a. bemærkes det, at der er en betænkelig sammenblanding af erhvervs- og klimapolitik. Ligeledes peger man på at de afledte økonomiske effekter der antages ved satsningen på grøn teknologi er mere end tvivlsomme.

Men hvad så med klimaet?

I regeringens energi- og klimaplan lægger man op til en reducering af udslippet af CO2 med 40 procent i 2030 i forhold til 1990 – og det er vel en god ting? Desværre er svaret et rungende nej. Det er en ganske ligegyldig og meningsløs målsætning. Udledningen af CO2 i Danmark har, under forudsætning af at antagelsen om at menneskeskabte klimaforandringer er korrekt, en så marginal betydning, at det ikke giver nogen mening at gøre andet end “så lidt som man nu kan slippe afsted med”. De eneste som har en gevinst ud af den førte politik er de involverede politikere og “eksperter” samt driftige forretningsfolk som har forstået at få sugerøret ned i skatteydernes lommer.

Det er muligvis ikke behageligt at tænke på, at Danmark ingen indflydelse har på den globale udvikling, men sådan er det, når man er et lille perifært land med en for verden ubetydelig økonomi. Afgørende for hvorvidt man reelt vil forfølge en klima dagsorden, hvor en reducering af det fremtidige CO2 udslip har topprioritet, er hvordan man handler i begrænset antal lande. Den fremtidige klimapolitik vil i sidste ende blive afgjort at de to kommende økonomiske stormagter, Kina og Indien, samt USA. Hvad vi andre gør er  i den forbindelse af underordnet betydning.

Man kan argumentere for at dansk energi- og klimapolitik er direkte skadelig for klimaet. Den kombinerede brug af afgifter og subsidier indebærer at dansk økonomi vokser langsommere end den ellers ville have gjort. Med andre ord er effekten på vores velstand negativ. Det indebærer indebærer også, alt andet lige, at der er færre midler til rådighed for forskning og udvikling af billige klimavenlige teknologier. Hvilket på sigt er den eneste mulighed for en effektiv mindskning af det globale CO2 udslip.

11 tanker om "Grønt selvpineri og økonomisk idioti"

  1. Jonna Vejrup Carlsen

    Don Quixote har ikke levet forgæves. Vindmøller er ineffektive men giver en masse arbejdspladser. Der vil ikke være stål og andre resurser inkl. neodymium til turbinerne til at opføre alle de vindmøller, der skal til for at dække verdens endsige Danmarks energibehov – og det koste mange penge. Det hjælper dog, hvis de energitunge industrier smides ud af landet som cementfabrikker – og de tidligere stålfabrikker.
    Det er en illusion som tøjet i Kejserens Nye Klæder. Nu mangler vi blot drengen, der kan sige det højt.
    Ny energi er på vej med thorium, som ikke har urans affaldsproblemer, kan ikke nedsmelte eller bruges til våben. Thorium kan afløse uran (i eksisterende kraftværker) og alle de fossile brændstoffer, og der er mere thorium (bl.a. Grønland) i verden end uran, kul, olie og gas tilsammen.
    Jeg har deltaget i thorium konferencer i London og New York, og hverken Connie Hedegaard, Lykke Friis og Martin Lidegaard har været interesseret i at høre om, hvad førende forskere ved om emnet. I Japan vil en lille MiniFUJI thorium reaktor være klar i 2016 – og vil kunne anvendes bl.a. i store skibe – men Mærsk har ikke engang reageret på mine breve om, at det japanske firma gerne ville sende en delegation til Danmark for at informere om projektet.
    Politikere og industrier har kun fokus på den økonomiske situation men ved at ignorere klimaet, vil det senere blive dyrere og til sidst ubetaleligt pga. klimaændringer, hvis man ikke stopper den massive udledning af CO2. Læs mere på http://www.global-alarm.dk eller RED jorden (globe forlag)

    Svar
  2. Uffe

    Jeg får ondt når jeg læser følgende i artiklen der linkes til øverst:

    “- Jeg ser lyst på mulighederne, og jeg er meget glad for, at vi nu formentlig får flertal for verdens mest ambitiøse energiaftale, siger de Radikales energiordfører, Rasmus Helveg Petersen. ”

    Ambitiøse betyder dyr for skatteyderne samt ligegyldig for forureningen.

    Svar
  3. Emil

    hvad egentlig din holdning til ægte opsparring og værdien af biodiversitet, som den nye miljøøkonomiske rapport handler meget om

    Svar
  4. Niels Westy

    Jeg har ikke læst den “miljøøkonomiske rapport”, så jeg ved ikke hvad du sigter til. Men hvorledes har den og biodiversitet forbindelse til dette indlægs emne?

    Svar
  5. Emil

    rapporten(har kun skimmet resumeet) behandler også regeringens plan for grøn omstilling, og den har samme indvendinger mod at anvende miljø politik som erhvervs politik. Dog siger rapporten at man for at bevare bioderversiteten skulle afsætte 0,8 mia. årligt(skøn) til at forbedre denne, og forberedelsen indgår i regeringens miljøpolitik (deraf sammenhængen til artiklen). rapporten siger at bioderversitet(målt på antal arter) giver samfundsøkonomisk gevinst(som er meget svær at måle) men giver et forsigtig bud på at gevinsten på øget bioderversitet er større end omkostningerne. det samme med miljøpolitikken fokus på ægte opsparing, hvor der især er klimaopsparringen som er svær at opgøre.
    så mit spørgsmål er i hvor høj grad miljøpolitikken skal have fokus på bioderversitet og klima kapital som er meget svære at måle gevinsten af?
    eller om jagten på disse gevinster kan være for omkostningsfyldte?

    Svar
  6. jp

    Emil;

    Med mindre du vil forsøge dig med et eller andet Medicin Man agtigt argument, er det helt utroligt svært at se hvad de benhårde økonomiske gevinster skulle være ved at smide penge efter marginale arter. Og vi snakker ikke herlighedsværdi hér; det er nemlig noget helt andet.

    Er dette overhovedet noget der kan kvantificeres ud fra første princip, eller snakker vi endnu engang en computermodel som en eller anden biolog har drejet & skruet på indtil den gav det ønskede resultat? Jeg minder om at de modeller der forsøger at koble natur, mennesker, og økonomi sammen, er mindst ET kompleksitetsniveau over de klassiske samfundsøkonomiske modeller, der, for det første, ikke kan ramme en skid rigtigt, og, for det andet, kan tunes af henholdsvis Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at frembringe nøjagtigt hvad end budskab de ønsker at sælge.

    Men som sagt: Hvis en eller anden har nogle grundligninger og hæderlige udregninger ser jeg dem gerne. Alt andet behøver man ikke spilde (min) båndbredde på.

    Svar
  7. Niels Westy

    @Emil – klimaopsparing? værdi af biodiversitet? Jeg ved ikke hvad de ryger i de kredse, men det lyder som noget farligt noget.

    Svar
  8. Ulrik Hermann

    Fremragende artikel Niels Westy. Sober og redelig gennemgang af idiotien i den danske energipolitik.

    Svar
  9. Emil

    ifølge rapporten bidrager biodiversiteten til bl.a. til naturens stabiliserende egenskaber i form af omsætning af forurenede stoffer samt og kan bruges som ressource af viden og læring.

    Svar
  10. Christoffer Bugge Harder

    @Niels, JP, Emil,

    mig bekendt er selve konceptet “økosystem-services” (værdien af bestøvning, nedbrydning af pesticider og andre uønskede stoffer, fiksering af kvælstof, lagring af CO2, kontrol af skadedyr, fiskeri undsoweiter) og beregningen af værdien af alt det, der ikke omsættes umiddelbart på noget marked et ganske alment anerkendt og helt ukontroversielt forskningsfelt, der ikke har det mindste med medicinmænd at gøre. Og der er efterhånden en hel del forskning, der viser, at faldende diversitet har negativ betydning for bestemte af disse services værdi. Her blot et enkelt meget konkret eksempel fra fiskeriets verden:

    Human-dominated marine ecosystems are experiencing accelerating loss of populations and species, with largely unknown consequences. We analyzed local experiments, long-term regional time series, and global fisheries data to test how biodiversity loss affects marine ecosystem services across temporal and spatial scales. Overall, rates of resource collapse increased and recovery potential, stability, and water quality decreased exponentially with declining diversity. Restoration of biodiversity, in contrast, increased productivity fourfold and decreased variability by 21%, on average. We conclude that marine biodiversity loss is increasingly impairing the ocean’s capacity to provide food, maintain water quality, and recover from perturbations. Yet available data suggest that at this point, these trends are still reversible.

    – ret så konkret, og ikke meget med forskruede computermodeller. Jeg beskæftiger mig selv en del med nedbrydning af pesticider, hvor en høj bakteriediversitet sædvanligvis også har en positiv betydning for muligheden af at finde stammer, der er i stand til at nedbryde et bestemt fremmedstof. Det er vel ikke så overraskende endda. Så at biodiversitet mange steder kan have en særdeles konkret målelig værdi, er ikke noget, man behøver at ryge ulovlige stoffer for at kunne indse.

    Når det er sagt, er der helt sikkert en laang række arter, herunder også store, smukke og iøjnfaldende arter, som formentlig ikke bidrager med nogen umiddelbart gennemskuelig økonomisk værdi. Ethvert argument for bevarelse af biodiversitet i sig selv må formentlig tage udgangspunkt i diverse etiske eller forsigtigshedsprincipielle begrundelser, som næppe appellerer til de fleste læsere af denne blog….. 🙂

    Svar
  11. Pingback: EU og Danmarks skandaløse energi- og klimapolitik | Punditokraterne

Skriv et svar