Tillid og velfærdsstat

Jeg lavede for et stykke tid siden et interview med den glimrende Søren Højlund Carlsen om forholdet mellem velfærdsstaten og tillid. Interviewet, der er i Nobel-serien, er nu tilgængelig online. Det hele bygger på artikler med Andreas Bergh og Gert Tinggaard Svendsen (her og her), og et konferencepapir med Andreas (her).  Interviewet, som jeg selv synes er blevet rigtigt god formidling, kan ses her.

 

8 tanker om "Tillid og velfærdsstat"

  1. Johannes Polemicus

    Det ene udelukker vel ikke det andet?
    Altså, der kan være tale om en historisk begrundelse for velfærdsstatsordningerne, som tilgengæld bidrager til høj tillid? Jeg tænker bare på studierne af tillidsdannelse hos efterkommere i Danmark. Kender du Morten Frederiksens arbejder?

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Nej, det ene udelukker ikke det andet, men vi kan konkret se, at når vi har taget hånd om tillid->velfærdsstat, er der ikke mere at forklare. Basalt set, hvis tilliden i 30-40erne bidrog til velfærdsstaten, men velfærdsstaten derefter skabte mere tillid, ville vi kunne se en uforklaret rest tillid. Det ser vi ikke.
    Mht. Morten Frederiksen – nej, kender ikke til ham. Er også temmelig skeptisk overfor, hvad man kan lære af immigration til Danmark.

    Svar
  3. Johannes Polemicus

    Jeg synes jeres valg af IVer er lidt underligt. Givet har vi ikke anafor-tab i dansk, men tilgengæld har vi depersonalisering af pronominer (“man” i stedet for “jeg”, eller “en” i stedet for “jeg”, som man stadig fra tid til anden kan høre i provinsen). Jeg er også tvivlende overfor, hvad anafortab egentligt betyder i sprog, hvor anafor er fuldt udtrykt i copula. Men nok om det.

    Derudover: bør man ikke først og fremmest bruge longitudinal-data? Jeg tænker på sammenligninger af vækst i tillid mellem lande med udbyggede velfærdsregimer og mindre udbyggede velfærdsregimer – man kan vel tage Ingleharts WVS-data og bygge en multi-level model for at estimere det?

    Frederiksen arbejder med vækst i tillid i Danmark i forbindelse med DVS-projektet – en kortlægning af tillidens sociale rum, så at sige. Undersøgelserne af tillid blandt flygtninge og indvandrere til Danmark er så vidt jeg husker fra Togeby, men jeg er ikke sikker.

    God solskinsdag.

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    Man kan synes, at vores valg af IV er underligt i Bergh-Bjørnskov, men de er eksogene. I Bjørnskov-Svendsen er instrumenterne helt anderledes – dvs. identifikation er fra en anden kant – og det giver samme resultat.
    Mht. longitudinaldata er svaret, at der er relativt lidt, og det vi har understøtter faktisk, at tilliden_ikke_varierer over tid. Hvis vores læsere er mere interesserede, er der en bid i Berggren-Bjørnskov i JEBO sidste år, og mere i et nyt konferencepapir, som jeg præsenterede på MPSA i Chicago i april. Hvis velfærdsstaten skabte tillid, burde vi kunne se ændringer når den indføres og når den ændres, men det ser vi ikke.

    Svar
  5. Johannes Polemicus

    Jeg forstår ikke, at du mener at tilliden ikke varierer over tid: hvis vi kigger på værdiundersøgelsen, ser vi faktisk at den gennemsnitlige generaliserede sociale tillid stiger for alle kohorter 81-08. Det samme gælder for alle uddannelsesgrupper 90-08 undtagen MVU, som falder lidt fra 90 til 99, men stiger igen til 08. Herudover så er yngre kohorter mere tillidsfulde.

    Jeg formoder, at den primære dannelse af tillidsniveau sker i barn- og ungdommen, hvilket betyder at vi i dag har data tilbage til ca. 1990. Jeg ved ikke hvad et godt eksempel på omstrukturering af velfærdsstaten i denne periode er – UK?

    (Den sande forklaring på skandinavers høje tillidsniveau er naturligvis at vi er lutheranere).

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    Det er korrekt, at tilliden er steget i Danmark – men vi er en international undtagelse! Mht. ideen om at det er fordi vi er lutheranere, har den ingen gang på jorden. Det er ganske enkelt ikke robuste forskelle på tværs af religioner, og religiøsitet er – i det mindste på tværs af lande og af amerikanske stater – klart negativt forbundet med tilliden.

    Svar
  7. Johannes Polemicus

    Min henvisning til lutheranisme var spøgende ment – jeg kender dine reservationer, som jeg langt hen af vejen deler. På den anden side tror jeg man er nødt til at inddrage religion i en forklaring af hvorfor den bureaukratiske tradition (i webersk forstand) opstod i denne del af verden. Så skal man jo heller ikke glemme, at velfærdsstaten startede som et af programmerne for Bismark (Staatssozialismus) – hvis andet store program var den protestantiske kulturkamp mod katolikker. ;)

    Desuden er genese jo ikke identisk med udbredelse: modstanden mod slaveri startede som en mærkesag blandt kvækere og visse andre nonconformists – men i dag tror jeg ikke, at der er signifikant forskel på kvækere og andre menneskers modstand mod slaveri…

    Der har ganske rigtigt primært været trust gains blandt de skandinaviske lande (og Holland), men det er ikke de eneste bevægelser – Nordirland har fx oplevet et fald fra 45% tillidsfulde i ’81 til 28% i ’08, Albanien fra 24% i ’99 til 10% i ’08 (selvom man nu nok skal tage albanske data med et gran salt). UK havde også et dive ved vores ’99-måling ned på 30% fra sit sædvanlige niveau i start-40erne.

    Svar
  8. Christian Bjørnskov

    Helt fint. Mht. de tillidstab, som ser ud til at være sket i Storbritannien, skal man være meget påpasselig. World Values Survey viser et fald, men the British Social Attitudes Survey, der er lavet en del flere gange, viser et stabilt niveau der svarer ret præcist til det, WVS målte i 1981. Andre målinger svarer bedre overens med BSAS end med WVS.

    Svar

Skriv et svar