Sovjetisk udvikling for de historieløse

Jeg hører nogle gange argumentet, at kommunisme da sørme også havde sine gode sider – og hvis vi bare havde ladt det virke… Man kan næppe klandre folk, der er født så sent at de ikke kan huske, at der var noget der hed Sovjetunionen; men andre, lidt ældre danskere burde vide bedre. Så her er en visuel reminder om, hvor elendigt, kommunismen fungerede: Udviklingen i gennemsnitsindkomst mellem 1900 og 2008 (fra Madisson-datasættet). Og husk vel at mærke, at man kunne tegne lignende grafer for helbred og uddannelseskvalitet, mens dem over f.eks. miljøforbedringer, pressefrihed og tilfredshed ville se meget værre ud.

UPDATE: Nu inklusive Japan, som starter i 1900 fra cirka samme udgangspunkt som Sovjetunionen / Rusland. Et semi-feudalt samfund med nogen reform, men fuldstændigt udemokratisk og planøkonomisk indtil efter anden verdenskrig.

13 thoughts on “Sovjetisk udvikling for de historieløse

  1. Andreas Boesen

    Nu skal jeg ikke forsvare kommunismen i den form den tog i USSR. Men alt andet lige er der meget tabellen ikke siger. Kommunismens formål var vel ikke at skabe en stor gennemsnitsindkomst, men et mere lige samfund. Tabellen kunne lige så godt være en udtryk for at der i USA var én mand der tjente mange milliarder, og derfor hævede gennemsnitsindkomsten. Så hvis du kan finde en tabel over udviklingen i ulighed vil det være meget mere interessant, og derfor også en test af om kommunismen havde gode sider.

    Svar
  2. Johannes Polemicus

    Hej Christian – jeg kan ikke finde data fra før ’28 for USSR i datasættet fra Maddison-projektets hjemmeside (og der mangler i øvrigt også nogle værdier omkring verdenskrigen. Hvor er dit sæt fra?

    Ville det i øvrigt ikke være mest rimeligt at indeksere tallene? I ’28, hvor det datasæt jeg kunne finde starte, var sovjetterne jo kun på 29% af dansk bnp/cap. Det vil med samme vækstrate jo føre til, at kurverne divergerer. En regression på data viser i øvrigt en vækstrate på 2,45% for DK, 2,3% for USA og 2,9% for USSR i perioden ’28 – ’90.

    mvh

    Svar
  3. Johannes Polemicus

    @Boesen: uden at bevæge mig ind på diskussionen om hvorvidt ulighed er godt eller skidt (som jo dybest set er en politisk og ikke videnskabelig diskussion) må jeg dog påpege, at det ville være direkte tåbeligt at overføre vestlige ulighedsmål til USSR: mål som fx gini-koefficienten bygger på, at indkomst er et godt mål for position i samfundet. Det er imidlertid ikke gældende for samfund, der i høj grad benytter ikke-markedsbaserede institutioner til at “fordele magten” – som fx USSR. Ifølge officielle kilder havde Stalin således kun personal assets tilsvarende 900 rubler! – men hvad skal man også med personal assets, når man er autokrat og kan få alt hvad man peger på?

    En bedre estimator for sådanne trends er fx udviklingen i forventet levetid, der har den fordel at den er relativt robust over for skewness i den underliggende fordeling. Som Christian skriver ovenfor, er udviklingen i life expectancy heller ikke pralende (selvom det er skræmmende at se, hvordan den faldt efter USSRs kollaps) – man skal dog være opmærksom på, at en del af forklaringen uden tvivl er den nærmest endemiske alkoholisme som præger russerne. Eller som de selv siger:

    Кто не пьют вино и пиво,
    тот шпион от Тель-Авива.

    (Den som ikke drikker vin eller øl / er spion fra Tel-Aviv).

    Svar
  4. JR

    “Ville det i øvrigt ikke være mest rimeligt at indeksere tallene?”

    Det kommer vel an på om man anser hypotesen om økonomisk konvergens som værende valideret. Altså at det “er nemmere” for mindre udviklede lande at opnå vækst end for mere udviklede lande (bla. fordi de kan kopiere teknologi, noget som kommunismen i den grad faciliterede).

    Link til wikipedia-artikel om økonomisk konvergens

    Men derudover er jeg enig i din kritik. Lad os hellere få en sammenligning med lande der havde nogenlunde samme udgangspunkt som Sovjet.

    Svar
  5. Claus Jensen

    Hvis indvendingen var, at kommunisme kan have gode sider, hvis man bare havde ladt det virke, er svaret vel ikke at poste en (cherry-picked) statistik over det, man ikke lod virke.

    Svaret burde være et argument for, at i Sovjetunionen lod man kommunismen virke så godt den potentielt kan, men resultatet var stadig pauvert.

    Statistikker er som bekendt alles bedste ven, for man kan altid finde en, der siger lige netop det, man gerne vil høre. Kurven her er et glimrende argument for en rask lille verdenskrig, for det sætter skub i gennemsnitsindkomsten for alle, både vindere og tabere, autoritære og statskapitalister, og det er hvad der bliver holdt frem som den absolutte standard.

    Svar
  6. Niels Christensen

    For de der synes at dette her er interessant, vil jeg gerne anbefale Francis Spufford’s Red Plenty , der kom sidste år. Den giver en spændende fact/fiction forklaring om hvorfor det for alvor gik galt efter 2. verdenskrig.

    Svar
  7. JR

    “Kurven her er et glimrende argument for en rask lille verdenskrig, for det sætter skub i gennemsnitsindkomsten for alle, både vindere og tabere, autoritære og statskapitalister, og det er hvad der bliver holdt frem som den absolutte standard.”

    BNP faldt da kraftigt under WW2 for Frankrig, Italien, Tyskland (kraftigt fald sidst i krigen), USSR, Japan (kraftigt fald sidst i krigen) og vel alle okkuperede lande (herunder Danmark). BNP steg godt nok for briterne indtil 1943 men det skyldtes jo en enorm gældsætning. USAs BNP steg godt nok meget under krigen (herunder var lidt over halvdelen af stigningen sket i perioden før USA trådte ind i krigen).

    Jeg har desværre ikke fundet globale BNP tal som viser udviklingen under krigen. Og man skal jo tænke på, at de krigsførende lande samlet set forgældede sig overfor ikke krigsførende lande for at forøge militærproduktionen. Det skaber naturligvis et højere BNP i de krigsførende lande men et lavere BNP end ellers i de øvrige lande (som så bliver indhentet og formentlig mere til i takt med at pengene bliver betalt tilbage). Tyskland “lånte” så af de besatte lande som så ikke fik det tabte tilbage.

    Det var en lang smøre. Men det korte af det lange er, at jeg ikke køber din påstand om, at krig skaber vækst. Den må du dokumentere bedre.

    Svar
  8. Claus Jensen

    JR: Dette var en “visuel reminder for de historieløse”, som blev inviteret til at drage alle mulige slutninger om kommunisme på baggrund af kurven alene.

    Vi blev ikke opfordret til at søge nogen alternative, dybere eller nuancerede forlaringer, hvad vi jo heller ikke er i stand til som historieløse. Så vi ser bare på kurverne, og de viser, at gennemsnitsindtægten for alle lande begyndte at stige kraftigt under eller umiddelbart efter anden verdenskrig.

    Forklaringen svæver lidt mellem kapitalisme og demokrati (nej de to er trods alt ikke det samme), men den foreslåede fællesnævner for succes var vistnok en negativ: ikke-kommunisme.

    Som andre her har nævnt så udviser selv Sovjetunionen, som åbenbart er repræsentativ for alt, hvad der er ikke-ikke-kommunisme, en stigende kurve med et knæk opad omkring slutningen af krigen. Derimod så viser USA, de frie kapitalisters land, ingen bemærkelsesværdig vækst i gennemsnitslønnen inden krigen.

    Så hvorfor skulle anden verdenskrig ikke være en mindst lige så god fællesnævner for vækst som ikke-kommunisme?

    Svar
  9. Claus Jensen

    P.S. Forfatteren har vel også indset dette, siden Japan blev inkluderet som den virkelige sammenligning og det virkelige argument, selvom de desværre ikke var kommunister i Japan.

    Svar
  10. Christian Bjørnskov

    Argumentet om anden verdenskrig er rent nonsens, og det er ikke svært at se hvorfor. USAs BNP stiger kraftigt, da man regner krigsproduktionen med. Den har ingen umiddelbar værdi for forbrugerne, der er kraftigt begrænsede i deres valg. Krigsproduktionen opgøres også – vel at mærke – i administrerede priser! Dvs. priserne reflekterer slet ikke folks vurdering af varernes værdi. Derfor kan man ikke konkludere noget som helst på baggrund af BNP under krige.
    Et lignende forhold gør sig faktisk også gældende mht. det store dyk i BNP da kommunismen faldt. Varepriserne var administrerede, og mange almindelige russere (og estere, ukrainere…) oplevede slet ikke så drastiske dyk i deres levestandard som kurven indikerer. En stor de laf det officielle sovjetiske BNP var nemlig et enormt militær-industrielt kompleks, der naturligvis talte med, men ikke gjorde nogen positiv forskel for borgerne. Derfor var det sovjetiske BNP i virkeligheden kraftigt overvurderet som indikator for levestandard, da man kom til 1989.

    Svar

Leave a Reply to JRCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.