Offentligt ansatte, 1970-2012

BT bragte onsdag en historie om, at finansminister Bjarne Corydon som svar på et spørgsmål fra Ole Birk Olesen (LA), har dokumenteret den ekstreme vækst i antallet af offentligt ansatte siden 1970. Dengang var antallet 382.000, i dag er det 835.000. For at læserne kan få et indtryk af udvikling, er nedenfor et plot over antallet af ansatte i den offentlige sektor siden 1970. Figuren viser offentlig ansættelse som procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Spørgsmålet er, om de faktisk producerer 2,2 gange så meget værdi som i 1970?

10 thoughts on “Offentligt ansatte, 1970-2012

  1. JR

    En sidehistorie til Christians historie er desuden, at udlicitering af opgaver og udbud er vokset gevaldigt i samme periode. Der er altså også et meget stort antal privat ansatte som nok er ansat i et privat firma men hvor de i sidste ende arbejder for det offentlige. Og de bør naturligvis tages med i Christians afsluttende spørgsmål.

    Problemet med offentlig effektivitet er jo ikke kun, at de ansatte ikke er så effektive, men lige så meget at det forkerte produceres.

    Svar
  2. Nikolaj

    @JR: “Der er altså også et meget stort antal privat ansatte som nok er ansat i et privat firma men hvor de i sidste ende arbejder for det offentlige. Og de bør naturligvis tages med i Christians afsluttende spørgsmål.”

    Hvorfor synes du det?

    Hvis Statens IT køber konsulent-ydelser af Microsoft, skal Microsoft-konsulenternes dagsværk så med i regnskabet?!?

    Svar
  3. Claus Jensen

    Spørgsmålet var, om de offentligt ansatte faktisk producerer 2,2 gange så meget værdi som i 1970?

    Og, hvis man absolut skal komplicere tingene, om det er et fair spørgsmål.

    Svar
  4. JR

    @Nikolaj:

    “Hvorfor synes du det?”

    Fordi Christians oprindelige spørgsmål ikke giver mening hvis man ikke tager de samlede udgifter med. Vi er vel enige om, at den service som x offentlige medarbejdere kan levere er større hvis de udover deres egen arbejdsindsats desuden kan trække på y private medarbejdere som de har udliciteret til. Et eksempel:

    Kommune A udliciterer deres tekniske forvaltning og beholder kun 10 af 200 medarbejdere. Et privat firma får opgaven og ansætter 170 til dette. Ydelsen er stadigvæk kommunal. Er kommunen så lige pludselig blevet 20 gange så effektiv? Det giver jo ingen mening.

    “Hvis Statens IT køber konsulent-ydelser af Microsoft, skal Microsoft-konsulenternes dagsværk så med i regnskabet?!?”

    Ja. Det er fuldstændig samme scenarie som ovenfor. Det må være det samlede forbrug der er interessant.

    @Claus Jensen: Albert Einstein sagde: “Everything should be made as simple as possible, but no simpler.” Christians spørgsmål giver ganske enkelt ingen mening. Det er ikke et spørgsmål om antal direkte offentligt ansatte men om det samlede offentlige forbrug.

    Svar
  5. bjoernskov Forfatter

    @JR: Mit spørgsmål giver fin mening. Grunden er, hvis man køber din præmis, at det samlede offentlige forbrug er meget tæt forbundet med det samlede antal offentligt ansatte. Fra 1970 til nu har andelen af det totale forbrug, der bruges på løn til ansatte, ligget meget stabilt omkring et gennemsnit på 31,5%. Så hvis man plotter de to serier mod hinanden, får man fuldstændigt samme billede. Det indikerer (men beviser ikke), at realoutputtet er ansat, sådan som den slags normalt gøres op, ikke er steget i perioden.

    Svar
  6. JR

    Bjørnskov: “Fra 1970 til nu har andelen af det totale forbrug, der bruges på løn til ansatte, ligget meget stabilt omkring et gennemsnit på 31,5%.”

    Er det virkelig rigtigt?

    De eneste tal jeg kan finde viser, at det offentlige forbrug var en 21-22% af BNP i 1970 og 27-28% nu. Altså en stigning på rundt regnet 25% mens din graf ovenfor jo næsten viser en fordobling i procentdelen af offentligt ansatte.

    Nu giver jeg ingen garanti for, at de tal jeg har googlet mig frem til er rigtige (jeg er ikke økonom) – men måske kan du smide et link til dine tal?

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.