“Skattereformen” – når frem og tilbage er næsten lige langt

Det er formentlig gået de færreste forbi, at der i fredags blev indgået “en bette” skatteaftale mellem regeringen og Venstre. Rent formelt mellem regeringen, Venstre OG konservative. Sidstnævntes rolle har dog været minimal. De blev først tilkaldt fredag efter aftalen mellem regering og Venstre var klappet af.

En ekstra dimension er naturligvis, at Enhedslisten også troede at de havde en aftale, som de efterfølgende har lagt frem:

Her er (ifølge DRs hjemmesider) nogle af de mest markante forskelle mellem de to:

I udspillet: forhøjelse af topskattegrænsen med 57.900 kroner:
Uændret i den endelige aftale.
– I aftalenotatet med Enhedslisten er topskattegrænsen kun hævet med 45.900 kr.

I udspillet: reduceret børnecheck for forsørgere med en årsindtægt på over 760.000 kr:
Uændret i den endelige aftale.
– Taget held ud i aftalenotatet med Enhedslisten.

I udspillet: folkepensionisters grundbelæg sænkes med 13.600 kroner:
– Taget helt ud af den endelige aftale.
– Også taget helt ud i notatet til Enhedslisten

I udspillet: nedsættelse af rentefradraget for boligejere:
– Taget helt ud af den endelige aftale
– Uændret i notatet til Enhedslisten

I udspillet: overførselsindkomsterne mindrereguleres med 5,1 procent
Uændet i den endelige aftale (dog først virkende fra 2016 i stedet for 2013)
– Taget helt ud i notatet til Enhedslisten

I udspillet: beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 5,6 til 10,65 procent:
 Uændret i den endelige aftale
– Reduceret til en forhøjelse til 9,65 procent i notatet til Enhedslisten

I udspillet: udvidelse af chokoladeafgiften
Uændret i den endelige aftale
– Taget helt ud i notatet til Enhedslisten. Hvis aftalen med Enhedslisten var blevet til noget, ville den meget omdiskuterede fedt- og sukkerafgift blive afskaffet.

En af de mere opsigtsvækkende forskelle er, at man i aftalen (hvis en sådan eksisterede) med Enhedslisten havde pillet indtægtsreguleringen af børnechekken for forsørgere med en indkomst over 760.000 kroner.

Til gengæld er det naturligvis glædeligt at den usmagelige diskriminering mod pensionister med stor opsparing og husejere med srligt store lån er faldet ud.

For en vurdering af skatteaftalen, se bl.a. Torben Mark Petersens vurdering på 180 grader.

Skattelettelse eller ikke skattelettelse

Men er der overholdet tale om en reel skattelettelse eller er der i virkeligheden primært tale om en skatteomlægning?. Tjah, hvis vi medregner hvad regeringen har bidraget med siden den kom til i efteråret, så er der vel reelt tale om en skatteomlægning med indbygget stigning og tab af arbejdspladser. Finansloven for 2012 indeholdt årlige afgiftsforhøjelse på ca. 5 mia. kroner og energiforliget medførte yderligere 3,5 mia. kroner i ekstra afgifter om året.

Af samme grund er nettoeffekten på 15.000 nye arbejdspladser også afhængig af, at man ser isoleret på den indgåede aftale. Indrager man andre af regeringens tiltag siden den kom til, er effekten væsentligt mindre (og reelt negativ, fordi den faktisk effekt af vores energipolitik er et massivt tab af arbejdspladser).

Og efterårets finanslovsforhandlinger?

Der er formentlig mange borgerlige som efter aftalen og i lyset af den massive ballade i rød lejr hos SF og mellem Enhedslisten og regeringen, vejrer valg til efteråret. Det er næppe sandsynligt. Derimod er der risiko for en endog meget rød finanslov. Venstre og Konservative meldte klart ud fredag aften, at de vil vælte regeringen hvis de får muligheden til efteråret (Deadline fredag den 23. juni 12:30 inde i udsendelsen).

Kan regeringen ikke lave en aftale med Enhedslisten, vil regeringen herefter enten skulle udskrive valg eller blot overlade regeringsmagten til Venstre og konservative, som herefter udskriver valget (Liberal Alliance og Dansk Folkeparti redder næppe regeringen). Det vil med garanti blive et katastrofevalg for både SF og S. Med andre ord skal der en aftale i hus, og det ved Enhedslisten naturligvis godt. Der er derfor grund til at tro, at vi får en ganske rædselsfuld finanslov set med borgerligt-liberale øjne, og hvor meget vækst og arbejdspladser den vil koste, når den skal baseres på et parti, som ikke anerkender økonomisk videnskab.

Næsten uanset hvor den lander (og hvor tåbelig den bliver), vil S og SFs angst for et folketingsvalg formentlig bære en sådan blodrød finanslov igennem. Det eneste der kan hindre dette er et veto fra de radikale, og det er nok tvivlsomt.

En mulighed er naturligvis at SF forlader regeringen og bliver støtteparti. Heller ikke det taler for et folketingsvalg. Der forestår en del reparationsarbejde.

Paradigmeskifte 

Selv om det fremgår af ovenstående, at min begejstring er behersket, så er der én ting som på sigt kan være det hele værd. Overgangen fra at satsregulere ud fra lønstigninger til at bruge inflationen til regulering af overførselsindkomster mv. godt nok kommer der til at gå en rum tid før det kan kompensere for de negative effekter fra fjernelse af kontanthjælpsloftet, men der ér tale om en banebrydende ændring – også selv om der på den korte bane skulle være tale om at inflationen stiger hurtigere end lønningerne (et ikke usandsynligt scenarie). På sigt vil forskellene på aktiv og passiv forsørgelse øges, og det er afgørende. Og det er der grund til at glæde sig over.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.