You didn’t build that!

Her på stedet er vi ikke bange for at citere Ayn Rand, som med denne passage fra Atlas Shrugged (1. del, kap. 9) taler så direkte som det kan blive, til Barack You-didn’t-build-that Obama:

“He didn’t invent iron ore and blast furnaces, did he?”

“Who?”

“Rearden. He didn’t invent smelting and chemistry and air compression. He couldn’t have invented his Metal but for thousands and thousands of other people. His Metal! Why does he think it’s his? Why does he think it’s his invention? Everybody uses the work of everybody else. Nobody ever invents anything.”

She said, puzzled, “But the iron ore and all those other things were there all the time. Why didn’t anybody else make that Metal, but Mr. Rearden did?”

HT: Lisbet Røge Jensen a.k.a. KapitaLisbet

32 thoughts on “You didn’t build that!

  1. Martin d'Andrade

    Tusind, tusind tak for at bringe det pragtfulde no nonsense citat fra Atlas Shrugged.

    Obama er marxist og man må håbe for amerikanerne, at de stemmer ham ud ved det kommende valg, ellers vil det komme til at gå amerikanerne, som det nu går sydeuropæerne og snart også os.

    Det ville være en tragedie, hvis the Gippers “shining city on a hill” ikke længere kastede sit lys over en verden, der så desperat har brug for nogen til at vise vejen ud af fattigdom og undertrykkelse.

    Verden har aldrig haft mere brug for et stærkt USA end netop nu.

    Ayn Rand var i sandhed visionær.

    Svar
  2. John Iversen

    Jeg skal på det skarpeste fordømme alle som citerer Anne Rand. Hun har mørke rande under øjnene og hendes bøger er præget af rand-mærker. Men hvad værre er: Hendes forfatterskab hører absolut til ude på randen af både datidigt og nuværende åndsliv.

    Svar
  3. Claus Jensen

    @Martin: Bare rolig, Obama tror ikke selv på det han siger.

    Ms Rand synes iøvrigt ikke at have fanget sin egen pointe; Rearden laver ikke selv sit metal.

    Svar
  4. Christoffer Bugge Harder

    @Yngve

    Johann Hari har leveret den formentlig mest præcise beskrivelse af Ayn Rands tilfælde i en anmeldelse:

    Rand’s extremism is often indistinguishable from parody. In an episode of The Simpsons, baby Maggie is despatched to the Ayn Rand School For Tots, motto: Crying is Futile. The headmistress explains that babies are not allowed bottles because “When a baby reaches for a bottle, she is saying ‘I am a leech!’ Our aim here is to develop the bottle within.” But is this more comic than the actual decision of the Ayn Rand Institute to picket Bill Clinton’s summit discussing how to increase volunteerism in the United States, on the grounds that unpaid voluntary work is an “unforgivable act of altruism”?

    Hele damens univers virker som en slags parodi på hævnfantasier af den slags, som man kan forestille sig ensomme og venneløse karakterafvigere a la Breivik, Timothy McVeigh eller dem bag Columbine-skoleskyderierne sidde og skrue sammen under planlægningen af deres massakrer. Hendes konstante lovprisninger af folk med klare psykopatiske træk og skadefryden over mord og attentater på 1000vis af navnløse ofre “de støttede skatteopkrævning!” er helt igennem frastødende, og hendes beskrivelser af dem ligger faktisk meget tæt op af de passager i Mein Kampf, hvor de grænseløst fordummede, ansigtsløse masser også beskrives som “Kreaturen, Unfähige, Nullen, Schieber, Nichtswisser, Nichtskönner”:

    Rand wrote great stretches of praise for [a serial killer called William Hickman, who kidnapped a 12-year-old girl called Marion Parker from her junior high school, raped her, and dismembered her body, which he sent mockingly to the police in pieces], saying he represented “the amazing picture of a man with no regard whatsoever for all that a society holds sacred, and with a consciousness all his own. A man who really stands alone, in action and in soul. … Other people do not exist for him, and he does not see why they should.” She called him “a brilliant, unusual, exceptional boy,” shimmering with “immense, explicit egotism.” Rand had only one regret: “A strong man can eventually trample society under its feet. That boy [Hickman] was not strong enough.”

    The abandoned masses are described variously as “savages,” “refuse,” “inanimate objects,” and “imitations of living beings,” picking through rubbish. One of the strikers deliberately causes a train crash, and Rand makes it clear she thinks the murder victims deserved it, describing in horror how they all supported the higher taxes that made the attack necessary.

    […]

    Rand was broken by the Bolsheviks as a girl, and she never left their bootprint behind. She believed her philosophy was Bolshevism’s opposite, when in reality it was its twin. Both she and the Soviets insisted a small revolutionary elite in possession of absolute rationality must seize power and impose its vision on a malleable, imbecilic mass. The only difference was that Lenin thought the parasites to be stomped on were the rich, while Rand thought they were the poor.

    I don’t find it hard to understand why this happened to Rand: I feel sympathy for her, even as I know she would have spat it back into my face. What I do find incomprehensible is that there are people—large numbers of people—who see her writing not as psychopathy but as philosophy, and urge us to follow her.

    Måske mere præcist: Ayn Rand – for folk der generelt ikke ønsker at blive taget alvorligt. Hvis det er den slags, Obamas modstandere har tænkt sig at diske op med……….

    Svar
  5. Christoffer Bugge Harder

    @Jan Daniel

    For mig at se er det paa baggrund af Ayn Rands egne udtalelser og skriblerier relativt ukontroversielt/noegternt at karakterisere hende som en emotionelt forstyrret narcissistisk karakterafviger med mange af de samme krystalklare sociopatiske traek, som man finder praecis hos folk som de ovennaevnte – eller hos f.eks L. Ron Hubbard, Sun-Myung Moon eller Lyndon LaRouche.

    Jeg har faktisk engang forsoegt at laese “Og verden skaelvede” engang – men jeg maatte opgive efter nogle hundrede sider af doedssyge og forudsigelige enetaler og dialoger paa skolekomedieniveau mellem hovedpersoner saa facetterede som i Grimms boerneeventyr – det fik ugebladsnovellernes litteraritet og trovaerdighed til at ligne Herman Bang i sammenligning. Det mindede mig faktisk mest af alt om at laese nogle af de skraekkelige marxistiske skrifter af Ditte Cederstrand, John Nehm eller Erik Knudsen, som jeg tidligere i min skolegang blev heglet igennem – bare meeget laengere.

    Jeg synes kort sagt, min kommentar byder paa mindst det samme mht. loedighed og indsigt som det oprindelige indlaeg (og Ayn Rands “forfatterskab” i oevrigt). Haaber, at det var et tilstaekkelig klart svar.

    Hvis ikke, har hjemmesiden “Gin and tacos” maaske udtykt det klarere, end jeg evner:

    Rand was Ted Bundy with a bigger vocabulary and enough self control to avoid crossing the line into serial killer territory herself.(…)

    (T)he overarching irony to Rand’s entire silly career is how completely she embraced the worst excesses of Soviet Communism in developing her “Institute” and career as a philosopher and idol – authoritarianism, absolute prohibition of dissent, and a cult of personality that would embarrass Stalin, Hoxha, Kim, and Turkmenbashi. Because she was a shitty writer her novels were filled with characters who were ham-fisted stand ins for herself, characters who suffered the same basic contradiction and psychological disorder: overwhelming hatred for almost everyone on Earth coupled with a desperate, deep-seated psychological need to be liked. But Rand did not simply need to be liked. She needed to be worshipped in ways befitting the demigod she believed she was.

    When she got addicted to uppers in her later life it is an interesting coincidence that both she and her insular cult of acolytes began resembling another great charlatan of the 20th Century – L. Ron Hubbard and his “movement.” The high priestess of spiritual and intellectual freedom surrounded herself with sycophants and worshipers from whom she tolerated not the slightest bit of dissent. Expressing any individuality in the world of the great individualist herself was forbidden. Most sociopaths and narcissists inevitably turn into a parody of themselves as the followers they worked so hard to brainwash wander away one by one. In Rand’s case she became a parody of what she claimed to despise, dying alone and unloved in her tiny cult where conformity and fanatical devotion to the Ideology were taken to levels that no Bolshivek could have imagined possible.(…)

    I’ve gotten a little more mellow in recent years, believe it or not, less keen to argue and more able to see middle ground. But there is no middle ground here, no way for us to meet halfway in intellectual compromise: If you are an Objectivist, you are retarded. This is a judgment call, and I just made it. Grow up or fuck off. Those are your two options./b>

    😉 Mvh Christoffer

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    Lad mig lige høre én ting: Hvordan kan en relativt simpel kritik af rendyrket nonsens fra Obama – og det er vel at mærke nonsens der bliver angrebet fra både liberale, republikanere og demokrater – ende som et frontalangreb på Ayn Rand? Kunne man eventuelt holde sig til indlæggets kerne i stedet for, også som i kommentarerne til Niels’ indlæg om Friedman, at tæve ud af en aldeles irrelevant tangent?

    Svar
  7. Anonym

    -> Bugge Harder

    Apropos lødighed og indsigt

    Vi fik altså lige fastslået at dine temmeligt hidsige og grove indlæg, hvor du rask væk sammenligner en kendt forfatter med kendte massemordere og hvor du stiller psykiatriske diagnoser, er baseret på det forhold at du end ikke har formået at læse en af hendes bøger helt igennem. Du har dog forsøgt med en enkelt.

    Og alligevel vælger du også at skrive:
    “For mig at se er det paa baggrund af Ayn Rands egne udtalelser og skriblerier relativt ukontroversielt/noegternt”

    Og vi konstaterer igen, at du altså ikke rigtigt har læst noget fra hendes hånd. Det har jeg heller ikke, og skal derfor ikke kunne sige om det er korrekt hvad du skriver. Jeg synes blot det er lidt let at læse et par andre svinske blogindlæg, og så gentage dem som en uafviselig kendsgerning.

    Men dine grovheder er dog ikke uden en vis charme. Jeg finder dem såre interessant da de fik mig til at tænke på andre forfattere på hvem de passer så fint.

    “som en emotionelt forstyrret narcissistisk karakterafviger”

    “hvor de grænseløst fordummede, ansigtsløse masser også beskrives som “Kreaturen, Unfähige, Nullen, Schieber, Nichtswisser, Nichtskönner”:”

    Hvem ellers kom til at tænke på Rifbjerg ?
    Emotionelt forstyrret. Tjeck.
    Narcissistisk. Tjeck.
    Grænseløst fordummede masser omtalt i ringeagtende og hadsk sprog. Tjeck.
    Sociopati og skadesfryd overfor de mange navnløse ofre f.eks. Gulag. Tjeck.

    Svar
  8. Christoffer Bugge Harder

    Bjørnskov: For mig at se, efter at have hørt hele klippet, er Obamas budskab det ganske enkle og ukontroversielle, at iværksættere har brug for et velfungerende samfund med uddannelse, skoler og veje mm. som grundlag for deres aktiviteter:

    Somebody invested in roads and bridges. If you’ve got a business, you didn’t build that (=roads and bridges).

    – som flere har fremhævet, er det ganske i tråd med noget, Romney har sagt i en tale til succesfulde olympiske atleter:

    You Olympians, however, know you didn’t get here solely on your own power,” Romney said after congratulating the athletes. “For most of you, loving parents, sisters or brothers, encouraged your hopes, coaches guided, communities built venues in order to organize competitions. All Olympians stand on the shoulders of those who lifted them.

    Så kan man sidenhen diskutere, hvorvidt Obamas politik har bidraget fornuftigt til at understøtte de strukturer i samfundet, som “you did not build”, principielle aspekter i statens rolle ogsåvidere, men det er en ganske anden sag end lidt coitus muscarum over et i grunden ret banalt udsagn af den slags, som politikere af alle overbevisninger slynger om sig med i valgår. Så hvad det faktuelle angår, betragter jeg det umiddelbart som blot et indledende slag i den klassiske, trættende spinkrig, som ledsager enhver amerikansk præsidentvalgkamp.

    At Punditokraterne nu af en eller anden grund finder det betimeligt at bidrage til den slags med et lille pip her i agurketiden, må I selv om. Det bliver næppe sidste gang i et amerikansk valgår, at man ser den slags, og med dit velkendte talent for omhyggelig kildekritik og din forbilledlige evne til aldrig at skyde først og spørge bagefter er du jo rustet som få andre til kun at servere og dissekere de allermest kvintessentielle perler for os samfundsvidenskabelige analfabeter.

    Men hvis man mener, at noget er nonsens af så indlysende, rendyrket karakter, burde det virkelig være unødvendigt at ty til sociopatiske, karakterafvigende andenrangsforfattere for at slå den pointe fast – medmindre man netop ønsker at forsøge at iscenesætte den slags mennesker som særligt indsigtsfulde filosoffer med en dybt budskab. Hvis en politiker fra Enhedslisten afsluttede et ellers ukontroversielt argument for nødvendigheden af langsigtet planlægning i sygehussektoren med at citere Walter Ulbrichts lille digt her:

    “Wenn ich durch die Straßen gehe // Und etwas Neues, Schönes sehe // Weis’ ich stolz darauf: // Das hat mein Freund getan! // Mein Freund, der Plan[5-års planen, CBH]!”

    ville du så fæste dig alene ved nogle detaljer omkring det danske sygehusvæsens fremtid, eller ville du også studse, måske bare en anelse, over voksne og tilsyneladende normaltbegavede menneskers valg af autoriter?

    Svar
  9. Christoffer Bugge Harder

    P.S: “Anonym”,

    jeg har dog læst et par hundrede sider med løs håndd af Ayn Rand, inklusive en række citater som dem, jeg bringer. Det er faktisk mere, end jeg nogensinde har læst af Rifbjerg, men det var nok til at måtte pløje sig igennem flere massemord på dem, hun betegnede som “lus, igler, rotter, vildmænd”, og tilhørende retfærdiggørelser. Man skal naturligvis altid være påpasselig med at inddrage Hitler i en debat, men Rands hadefuldheder og menneskekarakteristikker er faktisk det tætteste på Mein Kampfs citerede passager, jeg nogensinde er stødt på – og man behøver heller ikke just at være nogen stor litterat for at lægge mærke til den samme iøjnfaldende gæld til overmenneske-tankegangens allerbilligste versioner.

    Medmindre Johann Hari har opfundet sit citat fra Ayn Rand, så lovpriser damen altså specifikt en seriemorder og fremhæver endda netop hans særlige psykopatiske adfærd som et eksempel til efterfølgelse i henhold til sin “filosofi”, der grundlæggende handler om den totale mangel på respekt for andre mennesker udover nogle ganske få særligt heroiske individer. Og det er mig bekendt også en kendsgerning, at hun opbyggede en personkult baseret på total underkastelse omkring sig selv, som er ganske beslægtet med den, man finder i sekter som Scientology, Tvind eller Lyndon LaRouche. Mere behøver man for mig at se ikke at vide om damen og hendes univers – eller om folk, der i ramme alvor fremhæver den slags som noget, fornuftige mennesker skal tage alvorligt. Jeg indgår på samme måde heller ikke i længere diskussioner omkring detaljerne i den kendte forfatter L. Ron Hubbards visioner for menneskeheden eller omkring visdommen i projekter om “Magnettog over Kattegat” som løsning på finanskrisen, hvis en af Scientologys eller Schiller-“Instituttets” disciple stopper mig på gaden. Hvis du vil læse 1000vis af sider fra den slags, så fint med mig.

    Men når du foreløbig end ikke har gidet/magtet at læse så langt, at du overhovedet kan forholde dig til mine citater, så kunne du jo med fordel bruge din tid på det i stedet for at spekulere/klynke over, hvad jeg har fået ud af Rand indtil videre, ikke?

    Og Rifbjerg er leder af en personkult? Og han mener at have fundet en objektivt sand filosofi med budskaber, der kan sætte verdens ledere skakmat? Det vidste jeg ikke, men jeg har åbenbart ikke læst nær så meget af ham som du. Men det må han så have – for ellers var der jo ingen pointe med at bringe ham ind i denne debat, vel?

    Svar
  10. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Harder: Hvorfor forholde sig til, hvad Rand faktisk som voksen skriver om etik og politisk filosofi, når man kan citere kritikeres karaktermord, eller prøve kunstigt at udlede normative udsagn af ikke-preskriptive passager i romaner? (Specielt et ufuldstændigt, kasseret manuskript skrevet af en 23-årig Nietzsche-fan, mere end 15 år før hun begyndte at formulere de ganske anderledes politiske tanker, hun siden blev kendt for.) Hvorfor forholde sig til, at der gennem årtier er dusinvis af dybt seriøse filosoffer, der har beskæftiget sig professionelt med hendes filsofi og taget den alvorligt, når man bare kan gøre grin og citere hendes ideologiske modstandere for, at hun var tæt på at være seriemorder?

    Personligt kan jeg se en del problemer ved Rands filosofi–for slet ikke at tale om mange ubehagelige karaktertræk ved hendes person. Men hvis Du ønsker at vinde respekt for Din måde at argumentere på, så gør Du faktisk (også her) et ret skidt stykke arbejde.

    @Claus Jensen: Prøv at læse Obamas hele tale, ikke kun den foregående sætning, og sæt den i relation til det større “narrative”, Obama-kampagnen har anlagt de seneste måneder–så er det ganske klart, hvem det er, der manipulerer. At bruge Jon Stewart som autoritet svarer til, hvis en Republikaner brugte Chuck Norris som autoritet (bortset fra at JS, naturligvis, er mere underholdende).

    Svar
  11. Claus Jensen

    @Peter:

    Jeg brugte en komiker, fordi dette ikke fortjener bedre, heller ikke Ayn Rand. Den større narrative, er som Hr. Bugge påpeger ind imellem sine karaktermyrderier, den gamle trætte, der bliver halet frem ved hvert præsidentvalg.

    Romney-kampagnen, Fox News og bloggen her syntes det var smart at citere Obama ude af kontext, og derefter også citere Ayn Rand’s knock-out svar på den hjemmelavede stråmand. Det blogindæg tog vel et halvt minut at flikke sammen og fred være med det, men ikke hvis I efterfølgende bliver så fortørnede over manglen på respekt eller forståelse for de dybere pointer og temaer.

    F. eks. hvis Punditokraterne mener der er noget væsentligt anderledes ved Obamas manipulation af vælgerne end alle andre politikeres, inklusive Romney, og gerne vil have det frem, må man gøre sig lidt mere umage med at forklare sig end at citere Rand og efterfølgende beklage sig over, at hun bliver skydeskive.

    Jeg mener selv Obama er ekstrem. Der er næpe nogen anden, der har været i stand til at vække så mange forhåbninger og så megen tillid hos “progressives”, samtidig med at han skider så højt og flot på dem og alle sine fine valgløfter, og tilsyneladende slippe afsted med det endeløst.

    Og lige en sidste ting, at sammenligne Jon Stewart med Chuck Norris, som Huckabee i øvrigt har brugt som celebrity autoritet i sin valgkampagne, røber en frygtelig mangel på viden om Stewart. Jeg tvivler på at Norris i nogen af sine film har taget et røvhul ned bare halvt så hårdt som f. eks. Stewarts totale ydmygelse af Smart Moneys Jim Cramer.

    Den eneste grund til at han ikke gør det samme med andre, som ham idioten fra Bain Capital som har skrevet en bog i Friedmans ånd om, hvordan USA er det eneste land i verden, der innoverer, og at alt det ville forsvinde, hvis topskatten blev hævet med 3 procent, er at så ville ingen politikere turde medvirke i showet, Ron Paul måske undtaget.

    Svar
  12. Christoffer Bugge Harder

    Reply Reply Reply to all Reply to all Forward Forward Move Copy Delete Previous Item Next Item Close Help
    From: Christoffer Bugge Harder Sent: Fri 8/3/2012 1:52 PM
    To: Christoffer Bugge Harder
    Cc:
    Subject:
    Attachments:
    View As Web Page

    Kurrild-Klitgaard

    Blot kort: De “ganske anderledes politisk tanker”, jeg har faaet ud af at laese de alt for mange sider af “Og verden skaelvede” og hoert Rands forvirrede akolytter belaere mig om, handler alle om billige variationer over overmennesketankegangen, og hendes lovprisninger af terrorangreb og skadefryd over de foragtede ofre i “Og verden skaelvede”, som hun skrev som 52-aarig:

    The woman in Roomette 10, Car No 3, was an elderly school teacher who who spent her life turning class after class of helpless schoolchildren into miserable cowards, by teaching them that the will of the majority is the only standard of good and evil, that they must not assert their personalities, but do as others were doing……….

    ligner til forveksling hendes ovennaevnte citater som 23-aarig i indhold.

    Og du rammer faktisk mere praecist, end du formentlig havde taenkt dig:

    Hvorfor forholde sig til, at der gennem årtier er dusinvis af dybt seriøse filosoffer, der har beskæftiget sig professionelt med hendes filosofi og taget den alvorligt, når man bare kan gøre grin…..

    for nej, hvorfor egentlig? Paa samme maade: hvorfor forholde sig til +1000 sider af f.eks Jacques Lacans praetentioese nonsens a la dette:

    L’organe érectile vient à symboliser la place de la jouissance, non pas en tant que lui-même, ni même en tant qu’image, mais en tant que partie manquante à l’image désirée : c’est pourquoi il est égalable au -1^0,5 de la signification plus haut produite….

    naar man kan noejes med at laese f.eks Richard Dawkins klare, knastoerre og enkle konstateringer:

    Perhaps (Lacan) is genuine when he speaks of non-scientific subjects? But a philosopher who is caught equating the erectile organ to the square root of minus one has, for my money, blown his credentials when it comes to things that I don’t know anything about.

    Dette, ved jeg nu, er alt, hvad fornuftige mennesker behoever at sige/vide om Lacan. Jeg ville oenske, at jeg i min dunkle humanistiske fortid havde haft den indsigt, inden jeg spildte kraefter paa at proeve at faa mening i at laese 100vis af sider af hans imposante taagesnak i den tro, at det indeholdt genialiteter, som jeg bare i min graenseloese uvidenhed endnu ikke kunne begribe – for da jeg var i begyndelsen af 20erne, taenkte jeg nemlig ganske, som du tilsyneladende stadig goer, at der maatte vaere en brand et sted bag al roegen, “for ellers var der jo nok ikke dusinvis af mindst ligesaa enormt dybt serioese filosoffer”, heraf endda flere med lange navne med alle tre accenter! – der havde bygget hele professionelle karrierer paa at spinde videre ud ad hans vidtloeftige tangenter, og undervejs taget ham og ikke mindst sig selv overordentlig alvorligt i deres intellektuelle floedeskumspaladser.

    Kort sagt: folk, der skriver den slags, som Ayn Rand goer, og hvis “institutter” efterfoelgende i ramme alvor bruger tid paa at forsoege at argumentere mod frivilligt arbejde som “utilgivelig altruisme”, har “pretty much blown their credentials”. Det er fint med mig, hvis man ikke er bange for at citere Ayn Rand, hvis man er tilfreds med at henvende sig til et publikum af fortrinsvis relativt umodne, utilpassede og ikke alt for eftertaenksomme >25-aarige. Men man kan formentlig finde langt bedre og klarere forsvar for personlig frihed og initiativrigdom, med bredere appel, hos lidt stoerre taenkere og forfattere.

    P.S. Jeg er saedvanligvis meget lidt interesseret i folks mening om argumentationsform snarere end indholdet – (Er det stadig den med Marlene Wind, der plager dig? Jeg håber da ikke, at det var mit “beskidte” arbejde, der foranledigede De ærværdige Punditokrater til at slette hele tråden inkl. dine ellers stærkt underholdende udfald, som jeg har forstaaet morede indtil flere af dine kolleger rundt omkring) 🙂

    – men “Groft Sagt” beklager sig hermed officielt over mit argumentationsniveau? Tja, real fame at last…. – når man nu ikke kan blive ekskommunikeret af Det franske Akademi for unødvendig brug af snørklede/forældede sætninger……. 😉

    Svar
  13. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Forfatter

    @Claus:

    F. eks. hvis Punditokraterne mener der er noget væsentligt anderledes ved Obamas manipulation af vælgerne end alle andre politikeres, inklusive Romney, og gerne vil have det frem, må man gøre sig lidt mere umage med at forklare sig end at citere Rand og efterfølgende beklage sig over, at hun bliver skydeskive.

    Du har vist komplet misforstået pointen. Igen.

    Du mener tydeligvis, at der er tale om en større anti-Obama-kampagne her på siden. Det kan jeg forsikre dig om, ikke er tilfældet. Enhver anden fungerende politiker i hans position, ville få samme behandling her – og andre steder. At du selv mener Obama er ekstrem, er selvfølgligt positivt – omend din begrundelse for synspunktet er baseret på flere (hvad jeg opfatter som) progressive skuffelser, end jeg selv bærer på.

    Din opfordring om at beskrive, hvorfor Obamas “manipulation af vælgerne” (dine ord) er væsentlig anderledes end andre politikeres, vil vi tage op… at the appropriate juncture, in due course, in the fullness of time.

    Svar
  14. Claus Jensen

    @Nikolaj:

    Jeg synes man har det med her at finde på ting jeg har misforstået.

    Mit svar var til dette fra Klitgaard – om noget jeg også havde misforstået, nemlig pointen bag Ayn Rand citatet i denne forbindelse:

    “Prøv at læse Obamas hele tale, ikke kun den foregående sætning, og sæt den i relation til det større “narrative”, Obama-kampagnen har anlagt de seneste måneder–så er det ganske klart, hvem det er, der manipulerer.”

    Den foregående sætning, formoder man, er det der kom umiddelbart før, “you didn’t built that”. Jeg skal så ovenikøbet sætte den i relation til en “større narrative”. Når jeg har gjort det, bliver det dunkelt antydet, så vil det blive klart for mig hvem det er der manipulerer. Den virkelige manipulator.

    De manipulatorer jeg selv havde udpeget var Romney-kampagnen og Fox News. Men her bliver der hentydet til noget meget værre. Altså spørger jeg, da det stadig ikke er klart for mig, hvad der er ved Obama som går ud over garden variety politikermanipulation?

    Det er ikke for at forsvare manden mod en anti-Obama kampagne fra jeres side, det er fordi jeg vitterligt ikke kan opdage den mørke sandhed om Obama, der åbenbart er såm indlysende for mange andre. Er det at han er en kenyansk marxist, der kun er ude på at stjæle fra de rige og give til muslimerne, som den første kommentar fortalte os?

    Enhver der kalder sig Libertarian burde væmmes ved Obama. Neoliberalisterne og Wall Street, Israel og Pat Robertson derimod har intet at frygte. Hvis det ikke er gået op for normaltbegavede, rationelle danskere, så er der virkelig nogen der ser for meget Fox News.

    Svar
  15. Anonym

    -> Bugge Harder

    Det er flot at du har læst mere end hundrede sider. Det indgyder respekt, og må vel have taget flere måneder.

    Du er selvklart i en position til at udtale dig om hendes filosofi og ikke mindst personlighed, der mest af alt er sammenlignelig med kendte massemordere. Du er vildt overbevisende.

    Du interesserer dig ikke for argumentationsforms-kritik hævder du nu. Det er da interessant, og vel en indrømmelse pakket godt ind.

    Du blev lige jordet fuldstændigt af Kurrild-Klitgaard, og vælger derefter et ikke-svar, hvor du blot gentager dig selv fra før.

    Svar
  16. Claus Jensen

    @Klitgaard:

    Jeg vil gerne prøve at gøre Christoper Bugges of egen fejl god igen ved at forholde mig tekstnært til bloggen og tage Ayn Rands filosofi alvorligt, for jeg mener faktisk ikke den er mere tåbelig end så mange andre, kun dens applikationer. Undskyld skiftet til fremmedsprog lidt længere nede, dette bliver også sendt til en ven, hvis vildfarne søn stiller op til kongresvalg for republikanerne i USA.

    For at komme uden om for megen forvirring må vi først udrede en ikke triviel “kategorifejl”. Obama sagde “You didn’t built that”. Hvad Ayn Rand svarer på er “You didn’t invent that”. Den citerede passage taler derfor ikke “så direkte som det kan blive, til Barack You-didn’t-build-that Obama”, men fordrejer hans ord yderligere.

    Men måske vi alligevel kan føre “invent” og “build” sammen, for Rand siger at al ejendomsret er intellektuel ejendomsret:

    “What the patent and copyright laws acknowledge is the paramount role of mental effort in the production of material values; these laws protect the mind’s contribution in its purest form: the origination of an idea. The subject of patents and copyrights is intellectual property.

    An idea as such cannot be protected until it has been given a material form. An invention has to be embodied in a physical model before it can be patented; a story has to be written or printed. But what the patent or copyright protects is not the physical object as such, but the idea which it embodies. By forbidding an unauthorized reproduction of the object, the law declares, in effect, that the physical labor of copying is not the source of the object’s value, that that value is created by the originator of the idea and may not be used without his consent; thus the law establishes the property right of a mind to that which it has brought into existence.

    The government does not “grant” a patent or copyright, in the sense of a gift, privilege, or favor; the government merely secures it—i.e., the government certifies the origination of an idea and protects its owner’s exclusive right of use and disposal.”

    Ayn Rand says it’s the idea that is of value, but does the idea in itself possess the attribute of existence? “It cannot be protected until it has been given material form”, says Rand. Do we then have immaterial objects of no substance and no extension? In a philosophy insisting on the objective reality of the world, wherein consists the claim to existence of something which has no form in the objective world?

    Rand herself says the laws protect “the right of a mind to that which it has brought into existence” (in objective form). If Rand makes a distinction between the idea itself and giving it material form it is no longer the idea the law certifies, but the act of bringing something into existence in the world. Thus the law doesn’t protect, and there is no inalienable right of, the originator of an idea. Against the originator of the act the originator of the idea is less even than the ghost she claims is the only thing that can exist without material property.

    “Just as man can’t exist without his body, so no rights can exist without the right to translate one’s rights into reality—to think, to work and to keep the results—which means: the right of property. The modern mystics of muscle who offer you the fraudulent alternative of “human rights” versus “property rights,” as if one could exist without the other, are making a last, grotesque attempt to revive the doctrine of soul versus body. Only a ghost can exist without material property”

    Rand must perforce begin her philosophy with the rights of the originator of the act and not the idea.

    Svar
  17. Christoffer Bugge Harder

    @Anonym (flot navn):

    1) Et par måneder kan ikke gøre det – mindst ½ år tog det. Jeg har ellers tidligere læst en hel del andet længere end “Og verden skælvede) på kortere tid, men lige netop her hav det som om, at læseoplevelsen var temmelig træg. Men jeg er glad for at høre. at det kan imponere nogen (og jeg takker naturligvis for din respekt i den forbindelse (også selvom du end ikke selv har læst noget af det), så bare lad det blive stående.

    2) At sige den enkle sandhed, at Ayn Rand var en sociopatisk karakterafvigende andenrangsforfatter uden noget af værdi at komme med, vil naturligvis falde på lige så meget klippegrund på denne side som at sige “Che Guevara var en benhård stalinist, der fortjente at dø” eller “L. Ron Hubbard og hans foretagende er en omvandrende pengemaskine, der lever af at narre svage og usikre mennesker” vil gøre det hos DKP/ML eller Scientology, og jeg forventer naturligvis lige så lidt at blive taget imod med åbne arme. I alle tre tilfælde er det tale om en ret nøgtern, enkel vitterlighedskonstatering, der er et hundrede procent tilsigtet. Hvis min indrømmelse af at være aldeles ligeglad med klynk over “argumentationsformen” i at konstatere disse enkle forhold i mit ovenstående indlæg fremstod som “pakket ind”, så beklager jeg meget.

    3)Endelig: Hvor jeg nok undrer mig over, at man som samfundsvidenskabelig professor midt i 40erne stadig kan tro på, at “flere enormt dybtfølte intellektuelle har taget Ayn Rand/psykoanalyse/Rorschachtests/Jacques Lacan mfl. alvorligt” er et tiltintetgørende argument for lødighed, så er det naturligvis fuldt ud tilgiveligt, at en gennemsnitlig anonym blogtroll kan tro det samme.

    Håber, at det var lidt klarere. Mvh Christoffer

    Svar
  18. Christoffer Bugge Harder

    P.S. Blot en tydeliggørelse: Hvis Claus Jensen mener at have brug for at gøre “en fejl” god igen, så fint med mig, men han må tale for sig selv: Det er bestemt ikke en “fejl” eller en misforståelse fra min side ikke at tage Ayn Rands “filosofi” alvorligt.

    Svar
  19. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Harder:

    Det er jo ikke, fordi Du just gør noget for at øge respekten for Dine argumentation …

    Anyway, til de læsere, der måtte være interesserede i seriøse, fagfilosofiske men ofte kritiske behandlinger af Rand, er her et par titler, der kan anbefales:

    Douglas Rasmussen & Douglas Den Uyl: “The Philosophic Thought of Ayn Rand” (1984), med bidrag af respekterede moralfilsoffer som bl.a. de to redaktører, John Hospers, Eric Mack og Tibor Machan m.fl.:
    http://books.google.dk/books?id=GOfqqrylHYAC&pg=PA121&lpg=PA121&dq=douglas+rasmussen+den+uyl+ayn+rand&source=bl&ots=_LYr9cY3wx&sig=IsStwcw6ENNLU8NGMdJMG0r9jqI&hl=da&sa=X&ei=sZsfUI3YOOiK4gT-wYCQAg&ved=0CHgQ6AEwBg#v=onepage&q=douglas%20rasmussen%20den%20uyl%20ayn%20rand&f=false

    Robert Nozick: “On the Randian argument”; genoptrykt i Jeffrey Paul m.fl.: “Reading Nozick”.

    Flere kan findes her:
    http://plato.stanford.edu/entries/ayn-rand/#WorOth

    Fagfilosoffer, der har forsøgt at bygge videre på Rands tænkning (men med en mere nuanceret og belæst tilgang) eller har associeret sig med ihvertfald dele af hendes normative tænkning er f.eks. disse (inkl. de første tre, der let rangerer blandt de mest anerkendte og indflydelsesrige anglo-amerikanske filosoffer i 2. halvdel af det 20. århundrede):

    John Hospers:
    http://en.wikipedia.org/wiki/John_Hospers
    http://www.amazon.com/John-Hospers/e/B001IXTY0K/ref=sr_ntt_srch_lnk_1?qid=1344250277&sr=1-1

    Antony Flew:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Antony_Flew
    http://www.amazon.com/Antony-Flew/e/B000APTB7I/ref=sr_ntt_srch_lnk_1?qid=1344250077&sr=8-1

    Henry B. Veatch:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_Veatch
    http://www.amazon.com/s/ref=nb_sb_noss_1?url=search-alias%3Dstripbooks&field-keywords=henry+veatch

    Douglas Rasmussen & Duglas Den Uyl:
    http://www.amazon.com/s/ref=ntt_athr_dp_sr_2?_encoding=UTF8&sort=relevancerank&search-alias=books&ie=UTF8&field-author=Douglas%20B.%20Rasmussen

    Aristoteles-eksperten Fred Miller:
    http://www.amazon.com/s/ref=ntt_athr_dp_sr_1?_encoding=UTF8&sort=relevancerank&search-alias=books&ie=UTF8&field-author=Fred%20D.%20Miller%20Jr.

    Tibor Machan:
    http://www.amazon.com/s/ref=ntt_athr_dp_sr_1?_encoding=UTF8&sort=relevancerank&search-alias=books&ie=UTF8&field-author=Tibor%20R.%20Machan

    Locke-eksperten Eric Mack:
    http://murphy.tulane.edu/people/eric-mack/
    http://www.amazon.com/Eric-Mack/e/B002M8YXO2/ref=sr_ntt_srch_lnk_3?qid=1344249384&sr=1-3

    Moral- & videnskabsfilosoffen Roderick Long:
    http://www.amazon.com/s/ref=nb_sb_noss_1?url=search-alias%3Dstripbooks&field-keywords=roderick+long&rh=n%3A283155%2Ck%3Aroderick+long

    Socialfilosofferne Ellen Fraenkel Paul & Jeffrey E. Paul:
    http://www.amazon.com/s/ref=ntt_athr_dp_sr_1?_encoding=UTF8&sort=relevancerank&search-alias=books&ie=UTF8&field-author=Ellen%20Frankel%20Paul

    David Kelley:
    http://www.amazon.com/David-Kelley/e/B001HCYNTE/ref=sr_ntt_srch_lnk_1?qid=1344249801&sr=1-1

    Svar
  20. Claus Jensen

    @Bugge:

    Det er ikke en “fejl” i sig selv ikke at tage Rand’s filosofi seriøst. Men udgiverne af bloggen her bad os jo om at forholde os konkret til emnet. Dvs. Obamas ord og det specifikke Rand-citat, hvilket er rimeligt nok. Du har ikke forholdt dig til det specifikke Rand-citat overhovedet, men kun til Rand og Randianere generelt.

    Det er så en anden sag, at ingen af de andre kommentatorer, inklusive udgiverne af bloggen, har forholdt sig konkret til noget heller. Det er ikke et bidrag til diskussionen, og da slet ikke til den konkrete blog, at poste en lang laundryliste over filosoffer eller tekster som beskæftiger sig med Objectivism.

    Men sådan er det jo med karriereakademikere og deres personlige cost/benefit-analyser. Hvis de siger for meget, risikerer de enten at afsløre deres uvidenhed eller, hvis de skulle komme til at sige noget fornuftigt, at give værdifulde pointer væk gratis, før intellektuel copyright er etableret.

    Hvilket fører os tilbage til emnet. Hvilken naturlig ret har Rearden til monopol på “sit” metal? Hvilken naturlig ret har han til med tvang at forhindre andre i at producere det, eller opfinde det uafhængigt? Hvilken naturlig ret har han til endeløse profitter, og hvilken naturlig ret har han til så meget af merværdien af det arbejde andre udfører i metalfabrikken, som han på nogen måde kan slippe afsted med at klemme ud af dem?

    Disse spørgsmål er også blevet stillet af “seriøse filosoffer”, men såvidt jeg ved har ingen af dem anfægtet ideens ontologiske status adskilt fra og før dens materielle form. Så igen, hvad er det for et spøgelse i det materielle objekt, Randianere mener giver Rearden monopol på “sit” metal i det totale omfang angivet ovenfor?

    Svar
  21. Christoffer Bugge Harder

    @Claus Jensen

    Jeg kan ikke se, at hverken denne tråd eller Ayn Rand selv overhovedet udtaler sig om Reardens “ret til monopol”, og hvori damens fejl så end består, ville hun næppe heller mene, at han havde ret til med tvang at forhindre andre i at producere noget. Rand-citatets banale pointe er jo blot, at “if you have a business, you did build that [the business]”. Omend Stenbergs citerede kampagnevideo med dens ude-af-sammenhængen gentagelse af udplukket med “you did not build that” ihærdigt forsøger at give det modsatte indtryk.

    Mit eneste og meget beskedne pip er, at dette her er et af formentlig mange kommende ret uinteressante forsøg på at skabe lidt ståhej ud af meget lidt, og at Ayn Rand er én af den slags skribenter, man med fordel kan lægge væk efter ganske få repræsentative punchlines. Alle yderligere detaljer i hendes forfatterskab og filosofier overlader jeg med sindsro til interesserede og mere filosofisk velfunderede typer som du og d´herrer punditokrater. 😉 Ærbødigst, Christoffer

    Svar
  22. Christoffer Bugge Harder

    Der manglede en lille sætning:

    Omend Stenbergs citerede kampagnevideo med dens ude-af-sammenhængen gentagelse af udplukket med “you did not build that” ihærdigt forsøger at give det modsatte indtryk, er Obama åbenbart ikke engang uenig for så vidt.

    Svar
  23. Claus Jensen

    @Bugge

    Hvis man graver lidt ned i (under)teksten, så drejer Rand-citatet sig om ejendomsret (det med at Rearden kunne sige “sit” om metallet). Og for Rand er ejendomsret først og fremmest en heroisk intellektuel affære (det med at Rearden var den første der fandt på det). For Rand er det det intellektuelle stykke arbejde bag det, vi foretager os, der giver det værdi snarere end at værdien ligger i den specifikke fysiske form ideen klædes i. Dvs. intellektuel ejendomsret sagens kerne, hvis man vil forstå Rands argument.

    For dette er jo ikke blot en dum strid, om at Obama ikke vil anerkende en individuel præstation fordi han er neger og småtskåren. Han er, som den første kommentator oplyste os om, marxist. Han er ude efter folks ejendomsret og ret til profit

    Jeg skal ikke bilde nogen ind, at jeg har læst mange sider af Rand, men jeg finder det interessant, fordi hun synes at have opbygget et helt filosofisk system som en apologetik for kapitalismen. En filosofi skræddersyet til kapitalismen! Det er anderledes end f. eks. Friedman, som blor forsøger at gøre andre filosofier som libertarianisme forenelige med kapitalisme. Hvis man finder en sådan filosofi og dens tilhængere fejlbehæftet og sociopatisk, siger det måske et eller andet om kapitalismen, som du også bekender dig til såvidt jeg husker.

    I øvrigt har Rand i det mindste indirekte betydning for dig og mig, som også gerne vil nyde frugterne af vores arbejde, når man påtænker at så magtfulde personer som Alan Greenspan i hjertet af den amerikanske finanssektors råd, var medlem af Rands indercirkel og sugede visdom til sig ved hendes fødder.

    Svar
  24. Claus Jensen

    @Bugge

    P.S. Til monopoler.

    En ejendomsret, som kan patenteres og beskyttes gennem lovens tvingende magt, som Reardens metal utvivlsomt er blevet det, er et monopol. Og hvis man har en forudgående naturlig ret som menneske til dette monopol, som blot anerkendes af loven i patentet, kan det hurtigt blive svært at sætte grænser for hvor absolut monopolet må være.

    Svar
  25. Anonym

    -> Bugge Harder

    At sige den enkle sandhed at du intet har bidraget med i denne tråd, udover at afsløre at du altså gerne – og med stor arrogance og foregivende at have indgående kendskab til emnet – skriver løs , er intet andet end en nøgtern og enkel virkelighedskonstatering.
    Du stripper jo.

    Samme øjeblik der blev svaret igen på dit indlæg, medgiver du at du intet kendskab havde til emnet, men at det alligevel er uden relevans for dine indsigter. At mange andre personer med kendskab til emnet, finder det interessant og debat-værdigt, ikke så meget som giver antydningen af tvivl hos dig om hvorvidt du måske har misforstået eller overset noget. Tværtimod bliver du bare endnu mere sikker i din sag.

    Jeg tror du vinder mange sjæle på den taktik

    Svar
  26. Christoffer Bugge Harder

    @”Anonym”, jeg vil gerne skrive en uddybende replik, siden du bliver ved:

    Jeg blev oprindeligt præsenteret for Ayn Rand af bekendte, heraf et par, der var ganske aktive på Liberator.dk, og jeg undrede mig som mange før mig umiddelbart en del over, hvordan folk, der i egen selvforståelse hyldede individualismen og fornuften, og som jeg i øvrigt respekterede meget, kunne kaste sig over noget, der umiddelbart fremstod ret så Tvind-lignende kultisk/indoktrinerende. Men der er jo oftest et interessant element at opdage i de fleste bevægelser, der har draget mange mennesker, ligesom mange kunstnere med mindre charmerende personlige egenskaber/lig i lasten har formået at kanalisere deres vrede ud i fantastisk litteratur og de skønneste operaer og symfonier, så efter at have hørt en hel del og læst diverse pro et contra gav jeg mig så i kast med at læse “Og verden skælvede”, som jeg jo kunne forstå var hendes hovedværk. Jeg regnede nok ikke med ligefrem at blive konverteret, men både mere og mindre Rand-begejstrede beskrev bogen som en pageturner, og jeg havde en forventning om, at jeg enten ville blive grebet af hendes univers og persongalleri, som man ofte gør med de-gode-mod-de-onde, eller måske blive frastødt/provokeret på den fascinerende måde, som man bliver af ting som Pasolini-film med et umiddelbart uæstetisk udtryk med en uafviselig, ubehagelig sandhed – i hvert fald ville jeg sikkert bedre forstå, hvorfor Ayn Rands univers kunne virke så dragende.
    Derfor var jeg faktisk overrasket over, at min overvejende oplevelse var helt almindelig kedsomhed af den slags, de fleste husker fra pligtlæsning i folkeskolen af bøger, der ikke rigtig syntes at komme i gang, og med masser af forudsigelige og floskuløse sætninger af den slags, der nok engang bekræftede, at politisk kunst altid er dårlig. Både helte og skurke var så karikerede og relativt svagt markede, at de havde svært ved at vække de helt store hverken sym- eller antipatier. Jeg begyndte så at springe sider over, og det største overraskelsesmoment var, at den samme monolog stadig kunne være igang efter 10 sider. Da jeg endelig fik bladret mig frem til nogle af de forventede mere saftige højdepunkter med hævnscener over alle parasitterne, virkede det hele nærmest lige så ligegyldigt som Patrick Batemans 117. drab. På et tidspunkt opgav jeg så og googlede mig frem til den lidet overraskende slutning.

    Det var egentlig lidt af en skuffelse at konstatere, at de umiddelbart unuancerede standardkritikker a la de ovennævnte faktisk så ud til at ramme meget præcist: Bag en tilsyneladende usammenhængende og hadefuld kult stod en ensom og forbitret dame uden større litterært talent med en flok skrækslagne, viljeløse teenageproselytter. Mit egen tanke var, at hendes bog var en lidt primitiv udgave af Gummi-Tarzan for voksne, bare 6-7 gange så langt og uden humor, indlevelse eller realitetscheck. Den slags fantasier kan man godt have forståelse for, når man som underviser har set utilpassede elever kæmpe for livet, men når de bliver kanaliseret ud i opsigtsvækkende politiske udsagn, manifester og bevægelser af hende selv og andre voksne mennesker med besvær med at skelne virkelighed og fantasi, bliver det mere foruroligende/ubehageligt – ikke mindst, når de som her i tråden nærmest bliver brugt til at portrættere Obama som kommunist med planer om omfattende kollektivisering på baggrund af mere eller mindre bevidste misforståelser af en kampagnevideo fra hans modstandere. Det er for mig at se det virkeligt interessante og provokerende/ophidsende ved Ayn Rand.

    Måske var jeg for forudindtaget, måske skulle jeg have læst noget andet, måske er det bare min beskedne forstand og firkantede fatteevne, eller måske er der ligesom med Islam en eller anden særlig indsigtsfuld person +5000 km væk, der kunne åbne mine øjne – whatever. Hvis du har fået indtryk af, at jeg skulle foregive at have indgående kendskab til Ayn Rand, så beklager jeg stærkt. Verden er fuld af langt flere interessante bøger og tænkere, end man nogensinde kan læse, og det er mindst lige så vigtigt at kunne sortere fra som til. Der er masser af ganske begavede mennesker, der spilder hele karrierer på intellektuelle imposteurs, og det, jeg nåede at læse af “Og verden skælvede” gav mig ikke megen anledning til at tro andet end, at Ayn Rand var en af dem, man fint kunne have sorteret fra allerede efter at have læst et par af hendes ovenfor citerede perler. Der er heller ingen af de mange udmærkede personer med et større kendskab end mit til den franske psykolingvistik, jeg har kendt, og som finder dette interessant og debatværdigt, der vækker antydningen af tvivl hos mig om, at jeg skulle have droppet læsningen af denne retnings profeter længe inden, jeg endte med at skrive sætninger som “De frosne fugles holdes festmåltid på kønsorganerne symboliserer Lacans pointe om begge køns eksistentielle mangel på penis” – faktisk i en analyse af et digt af Rifbjerg. Pinligt, jeg ved det, men i det mindste kan jeg da i dag efter at have passeret de 30 nu klart erkende det.

    Og nej, jeg regner ikke med at vinde mange sjæle blandt Rand- eller Lacan-fans, men jeg håber da, at det i det mindste gav dig lidt mere baggrund. Mvh Christoffer

    Svar
  27. Christoffer Bugge Harder

    P.S. også til Claus: Jeg hører personligt til dem, der grundlæggende tror på markedsøkonomi og privat ejendomsret af praktiske grunde (“det er det værste system, der findes, bortset fra alle andre, der er prøvet”) – ikke fordi, jeg som Rand finder noget moralsk problem ved statsindgriben i form af omfordeling, lovgivning mm., eller tror, at mennesker har nogen absolutte, medfødte rettigheder. Jeg forstår umiddelbart ikke, hvorfor man skulle afvise et fungerende økonomisk system, fordi en Ayn Rand har samlet en kult omkring nogle dårlige bøger. Læs f.eks Murray Rothbards vurdering af “Ayn Rands kult”, som han kaldte den, efter hans indledende begejstring for Rand var kølnet.

    Og der er efter min erfaring meget få (om overhovedet nogen), der for alvor stadig tror på klassisk socialisme og ophævelse af privat ejendomsret, hvis man presser dem lidt på deres fraser.

    Svar

Leave a Reply to Christoffer Bugge HarderCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.