Hvor prisfølsom er rygning?

Folketinget, med et aggressivt Radikale Venstre i spidsen, fører i disse år nærmest korstog mod rygning. Selvfølgelig er rygning sundhedsskadeligt, endda i svær grad, men både danske og udenlandske politikere har svært ved at forstå, at folk også har glæde af at ryge. Nogen kan faktisk lide det! Så politikerne lægger syndskatter på det, ligesom de gør på mad, der måske kunne indeholde sukker eller fedt. Det store spørgsmål er, om den type skatter virker?

Kevin Callison og Robert Kaestner, begge fra University of Illinois i Chicago, har i et nyt NBER working paper (no. 18326, gated version her) set grundigt på spørgsmålet. Ved at bruge en meget stor, gentaget amerikansk spørgeskemaundersøgelse, har de to estimeret effekten af ændringer i afgifter på cigaretter. En del af identifikationen kommer fra, at forskellige amerikanske stater har forhøjet afgifterne af flere omgange, men i forskellig grad og på forskellige tidspunkter. De kan derfor få et relativt præcist estimat af effekten, når den måles imod en generel amerikansk trend.

Resultaterne må være nedslående for politikerne – eller i det mindste dem, der tror på kvantitativ evidens. Deres estimater peger på, at en fordobling af afgiften kun øger chancen for at holde op med at ryge dagligt med 1½ %, og det estimat er ikke engang signifikant forskelligt fra nul. Når man i stedet ser på, hvor meget folk ryger per dag, er resultaterne ikke meget mere opmuntrende for de forbudsivrige. De peger på, at selv en fordobling af afgifterne kun vil reducere forbruget med cirka 5 %.

Det vil sige, at afgifter på rygning i bedste fald har en meget lille, og i sundhedsforstand ret ubetydelig virkning. Deres omhyggelige undersøgelse peger endda på, at de yngste (de 15 til 24-årige) ikke reagerer mere på pris- og afgiftsændringer end andre. Man kan således heller ikke, som Bente Klarlund gentagne gange har påstået, argumentere for at afgifterne er der for at afholde unge fra at begynde med at ryge dagligt. Så det eneste argument, der er tilbage, er at afgifterne skæpper i statskassen. Og ønsker man virkelig at give de politikere, vi har, endnu flere midler at gøre ’godt’ med?

5 thoughts on “Hvor prisfølsom er rygning?

  1. Lasse Aaskoven

    Og uanset hvad man mener om det sidste spørgsmål er det niveau også sandsynligvis nået. Der var trods alt en grund, at forhøjelsen af afgiften på cigaretter på sidste finanslov blev regnet som udgiftsneutralt for statskassen 🙂

    Svar
  2. Mie Harder

    Kræftens Bekæmpelse refererer til nogle undersøgelser, der viser det modsatte – større priselasticitet og en forbindelse mellem afgifter og lavere forbrug blandt unge.

    Kender du, Christian, eller andre noget til lødigheden af disse undersøgelser? Jeg er ikke tilstrækkeligt inde i forskningen på området, så når man kan finde rapporter, der peger i forskellige retninger, bliver det let bare en slags ‘ord mod ord’.

    Kræftens Bekæmpelse refererer bl.a. til:

    – ”Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift”. Notat udarbejdet af Hjerteforeningen af Jesper Nørregaard. Dansk Sundhedsinstitut 2011.
    – ”Tal om Tobak – tobakskonsumtionen i Sverige 2010”. Tove Sohlberg, Centrum for socialvetenskaplig alkohol- og drogforskning, SoRAD, forskningsrapport nr. 63. Stockholm 2011.
    – “Impact of a smoking and alcohol intervention program on lung and breast cancer incidence in Denmark: An example of dynamic modeling with Prevent”, European Journal of Cancer

    Og referencerne fandt jeg her:
    http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2012kv2/dyre+cigaretter.htm
    http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2011kv4/fremskriv_lunge.htm

    Svar
  3. Klaus K

    Mie – der er i hvert fald én ting, der er temmelig sikkert, selv om det måske er overraskende: Rygestop vil ikke resultere i mindre sygdom!

    Der blev i perioden 1970-2000 lavet 8-9 store random controlled trials af virkningerne ved rygestop og anden usund livsstil i USA & Europa. Alle úndersøgelsesresultater var insignifikante undtagen ét, som interessant viste signifikant 140% mere kræft i rygestopgruppen i forhold til kontrolgruppen!

    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1052903/pdf/jepicomh00251-0040.pdf

    Alligevel skrev forfatterne, at man skulle fortsætte med at forsøge at få rygerne til at stoppe 🙂 En kommentar til denne trial findes her:

    http://www.180grader.dk/Politik/helt-aerligt-bliver-man-sundere-af-at-blive-fattigere#c394045

    Svar
  4. bjoernskov Forfatter

    @Mie: Nej, jeg har ikke set så mange af studierne. Men der findes flere, hvor man har spurgt folk hvor meget mindre, de ville ryge hvis cigaretter blev dyrere. Så baserer man sit estimat på det i stedet for faktisk adfærd, hvilket i tilfælde med spørgsmål, hvor der er socialt accepterede svar, altid er kritisabelt. Der findes også flere klare faldgruber i dette spørgsmål, ikke mindst at der har været en negativ trend i rygning – færre ryger i dag sammenlignet med for ti og tyve år siden – hvilket håndteres korrekt. Ellers bliver det nemt at ‘vise’, at højere afgifter får folk til at ryge mindre, uden at det har noget at gøre med afgifterne. Derfor var jeg glad for dette papir, da de to forfattere netop undgår en masse statistiske problemer.

    Svar

Leave a Reply to Klaus KCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.