Hvem vinder Nobelprisen i økonomi?

På mandag, den 15. oktober, uddeler Sveriges Riksbank den årlige nobelpris i økonomi (teknisk en pris i Alfred Nobels minde). Som traditionen byder, har vi nogle bud på, hvem der kunne gå hen at få prisen i år. Og selvom vi så vidt vides ikke har ramt rigtigt endnu, er her vores bedste bud på 2012-prisen.

Først har Thompson Reuters allerede i september peget på enten kombinationen Anthony Atkinson (økonomisk ulighed) og Angus Deaton (forbrug og well-being), eller Robert Schiller (volatilitet på finansmarkeder) som en anden mulighed. Begge valg giver mening, da de i en vis forstand er i tråd med disse års ’tidsånd’ og har været indflydelsesrige. Hvis man ser på valgene de seneste mange år, er det dog svært at se noget mønster, der peger på at nobelkomiteen har taget valg, der er populære på den måde.

Et andet bud kommer fra Huffington Post, der har spurgt en række eksperter og peger på Paul Romer og Robert Barro som favoritter. Begge har været nævnt de seneste år – Barro er en af dem, jeg gerne så modtage prisen – og deres banebrydende arbejde om vækst og innovation er der næppe mange, der vil underkende. Samtidig er de ukontroversielle på den måde, at begge har bidraget teoretisk til vores forståelse af vækstprocesser; Romer med flere berømte studier af innovation, Barro som en af pionererne i moderne vækstteori og med et vigtigt bidrag til den empiriske side.

Sidst er der flere, der igen i år nævner Anne Krueger og Gordon Tullock for deres banebrydende arbejde om rent-seeking. Jeg har stadig ikke mødt nogen, som kender noget som helst til politisk økonomi, der ikke mener at de fortjener prisen. Problemet er blot, at begge er ret gamle, og specielt Tullock er ikke længere rask. Med andre ord er spørgsmålet, om de ville være i stand til at møde op i Stockholm til december.

Andre bud, der er nævnt i blogosfæren og andre steder er f.eks. Douglas Diamond (finansiel intermediation), Jerry Hausman (specifikationstests i økonometri), William Nordhaus og Martin Weitzman (miljøøkonomi), og Eugene Fama og Kenneth French (finansiel økonomi). Traditionen tro er odds for, at det er en helt fjerde eller femte, vi ikke har nævnt, som bliver annonceret på mandag. Derfor kan man stadig bruge anledningen til at ryste posen og overveje, hvem i samfundsvidenskaberne, der fortjener den ypperste anerkendelse.

5 thoughts on “Hvem vinder Nobelprisen i økonomi?

  1. Johannes Polemicus

    Kurderen: er det ikke i almindelighed sådan, at selv når der ikke produceres ny forskning, stiger chancen for tildeling med alderen? De oplagte eksempler er vel J. C. Skou (som måtte vente i fyrre år på en pris for sin opdagelse af den formentligt vigtigste neurokemiske proces, NA+/K+-ATPase)?

    Svar
  2. bjoernskov Forfatter

    Uden at ville svare for Kurrild (Kurderen?), er problemet nok at Buchanans Nobelpris i 1986 i al væsentlighed var for the Calculus of Consent, som Tullock skrev halvdelen af. Oven i det problem er Tullock formelt uddannet jurist, og nu ret svagelig. Så selvom chancerne stiger med alderen – og med anerkendelsen af bidragene – ender han nok som den bedste økonom, der ikke fik prisen.

    Svar
  3. Johannes Polemicus

    @Christian: Mange tak for uddybningen.

    (Peter Kurrild-Klitgaard = PKK = Partîya Karkeran Kurdistan. Jeg kan godt se, at den ikke var helt så åbenlys som jeg tænkte da jeg skrev den…)

    Svar

Leave a Reply to Johannes PolemicusCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.