Hennes & Mauritz bør hyldes for deres bidrag til kampen mod fattigdom, ikke dæmoniseres.

Så skete det igen. På baggrund af en mere end tvivlsom TV-udsendelse, denne gang fra svensk Tv4, bliver et stort og succesrigt multinationalt foretagne sat i den offentlige gabestok.

I dette tilfælde var det Hennes & Mauritz tur til at få ørerne i maskinen i form af “dokumentaren”, Drömmen om levnadslön, fra svensk TV4 (programmet kan ses gratis frem til den 28. november).

Programmet handler om forholdende for de ansatte hos underleverandører til Hennes & Mauritz i Cambodia. Og det grundlæggende postulat er at løn- og arbejdsvilkår nærmer sig “slavelignende” forhold. Bl.a. anskueliggjort via interviews med et par af de (kvindelige) ansatte, hvor de pågældende fortæller om deres lidet attråværdige liv, set med nordiske øjne. Et liv som næppe lettes af, at de tilsyneladende er enlige mødre.

Det oplyses i udsendelsen at arbejderne tjener 3 svenske kroner i timen (ca. 0,45 USD. eller 2,6 danske kroner dags dato), mens en repræsentant for Fairtrade uimodsagt oplyser, at en “living wage” (en løn man kan leve af) som minimum er 3 gange så høj, dvs. 9 svenske. kroner i timen, eller ca. 1,35 USD. Det svarer til “Asia Floor Wage” krav om en firedobling af minimumslønnen for tekstil- og beklædningsindustrien. Det ville gøre syersker til nogle af de absolut bedst lønnede i Cambodia. Se også en oversigt over lønninger i Cambodia her. Lønningerne ligger allerede væsentligt over Cambodias medianløn.

Jeg skal understrege, at oplysningerne om lønningerne i udsendelsen er indbyrdes modstridende. Et sted angiver man timelønnen til 3 svenske kroner, mens man et andet sted i udsendelsen siger, at månedslønnen svarer til 66 USD. (den lokale fattigdomgrænse er 47 USD.). Med en timeløn på 0,45 USD tjener en syerske ca. 90 USD., altså væsentlig mere end 66 USD. Syerskernes løn (med en timeløn på 0,45 USD. svarer faktisk til gennemsnitslønnen for undervisere  ( inkluderer alle typer af undervisere, fra folkeskole til universitet).

Selv med korrigering af forskellen i købekraft mellem danmark og Cambodia, som konservativt sat svarer til en faktor 4, er der naturligvis tale om et meget lavt lønniveau efter europæiske og danske forhold.

Nominelt BNP per capita er ca. 1/74 af det danske, mens købekraftkorrigeret BNP er ca. 1/18 (Penn World Tables 7.1). Der er med andre ord tale om et af verdens fattigste lande, med en levestandard på niveau med med Cameroun, Yemen og Mauretanien.

Nok er andelen af befolkningen, som lever i absolut fattigdom (under 1,25 faste USD. per dag) faldet fra ca. halvdelen i 1990erne til  i dag under 30 procent, mens levealder, børnedødelighed osv. er forbedret. Men især på landet er fattigdommen stor og lønningerne lave (langt under den løn som syersker opnår) . 57 procent af arbejdskraften er beskæftiget indenfor landbrug, som står for 30 procent af BNP.

De 15 procent som er beskæftiget i den sekundære sektor står derimod for ca. 40 procent af det samlede BNP. Her har tekstil- og beklædningsindustriens vækst siden årtusindeskiftet været af enorm betydning. Beskæftigelsen er fordoblet mens eksporten er 4-doblet. I 2011 udgjorde den ca 75 procent af Cambodias samlede eksport.

En erhvervsvenlig politik, lave skatter og en rimelig beskyttelse af udenlandske investorer har medvirket til en betydelig økonomisk vækst de seneste 10-12 år, hvilket også fremgår af nedenstående figur.

BNP per capita er mere end fordoblet siden årtusindeskiftet (ovenstående tal er fra Penn Word tables, som stopper i 2010). Økonomien voksede sidste år med ca. 6 procent.

Det seneste årtis succes havde ikke været mulig, hvis ikke selskaber som H&M, Nike med flere havde set mulighederne i at investere i Cambodia.

H&M svarer igen

Udsendelsen fra Kalla Fakta er, som det normalt ses i den slags udsendelser, alene baseret på kilder fra fagforeninger og NGO’ere, som har to ting til fælles: 1- en komplet mangel på forståelse for hvorledes man skaber varig velstand og vækst, 2 – hvilket følger af punkt 1. en grundlæggende anti-markeds tilgang.

Ganske interessant har H&M valgt at reagere på Kalla Faktas udsendelse ved at lægge et uredigeret klip ud på deres hjemmesider fra en pressekonference, som indgår centralt i udsendelsen. Når man ser den, får man et noget andet indtryk af H&M end udsendelsen efterlader.

På sin vis kan man kun beklage, at store multinationale virksomheder skal bruge tid og ressourcer på CSR og åbenbart anser det som en fornuftig strategi at arbejde for generelle lønstigninger i den 3. verden. Som økonom ved man jo, at det i sidste ende vil være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Med andre ord vil lønninger og levestandard stige i takt med den økonomiske udvikling.

Lytter man efter hvad der siges i klippet, tyder noget heldigvis også på, at det er H&M også godt klar over det. Til gengæld er det åbenbart, at journalisten ikke fatter en disse. Det er vist (desværre) mere reglen end undtagelsen, også herhjemme, for de involverede i den type kampagnejournalistik, som Kalla fakta’s program om forholdene i Cambodia reelt kan reduceres til. Det har meget lidt med lødig dokumentarfilm at gøre.

 

 

23 thoughts on “Hennes & Mauritz bør hyldes for deres bidrag til kampen mod fattigdom, ikke dæmoniseres.

  1. Jørgen Olsen

    Tak for en god gennemgang.

    Trist at virksomheder for at dæmme op for en skævvinkling af et påstået medieskabt problem nu må sørge for at have videodokumentation for at undgå klipning og redigering i en senere evt. TV udsendelse.
    H & M medarbejderen svarer jo aldeles præcist, udmærket og ja journalisten fatter ikke en brik, da han udelukkende har fokus på næste ‘afsløring.’

    Erindrer en sag fra Vietnam, hvor Nikes medarbejdere dér også ‘ynkedes’ af en journalist, som øjnene en ‘historie.’. Arbejderne smed ham nærmest ud i vrede og af angst for at hans udsendelse ville skade deres fortsatte ansættelse ved at de produkter de fremstillede ville komme i forbrugernes miskredit.

    Svar
  2. Pingback: » H&M hylles for kampen mot fattigdom

  3. Esben Fisker

    Fedt. Så argumentet er at H&M skal hyldes fordi de giver cambodjanerne hvad der svarer til en rådden sandwich i stedet for at de slet ikke har nogen sandwich.

    Svar
  4. bjoernskov

    @Esben: Har du overhovedet læst indlægget? Hvis man ser på de faktiske tal, tjener disse syersker – som svenske medier synes bliver udnyttet – omtrent det samme som en lærer. Og de absolutte tal er stærkt misvisende, ikke mindst fordi det cambodianske prisniveau er omtrent 20% af det danske. Med andre ord kan man for hundrede kroner købe fem gange så meget i Cambodia som i Danmark.

    Svar
  5. JR

    “Fedt. Så argumentet er at H&M skal hyldes fordi de giver cambodjanerne hvad der svarer til en rådden sandwich i stedet for at de slet ikke har nogen sandwich.”

    Nej, H&M skal respekteres for, at de gør mere for at hive folk ud af ekstrem fattigdom end de fleste andre. Og så kan det godt være, at du synes at et beløb svarende til 2600 kroner om måneden (ud fra 90 USD, købekraftskorrigeret) er lavt. Men det er faktisk en hel del bedre end alternativet.

    Svar
  6. Thomas Lindstrøm Jensen

    @Esben
    Din “lignelse” er ikke helt brugbar, da arbejderne får penge (ikke naturalier som i dit eksempel reelt er affald).

    Du burde have skrevet:

    Fedt. Så argumentet er at H&M skal hyldes fordi de giver cambodjanerne hvad der svarer til en lille sandwich i stedet for at de slet ikke har nogen sandwich.

    En sulten mand ved godt hvad han vil vælge.

    Svar
  7. Martin d'Andrade

    >Esben Fisker

    Du skriver: “Fedt. Så argumentet er at H&M skal hyldes fordi de giver cambodjanerne hvad der svarer til en rådden sandwich i stedet for at de slet ikke har nogen sandwich.”

    Nej, H&M skal hyldes fordi de har gjort livet bedre for tusinder af Cambodjanere. Svenske socialister bør til gengæld foragtes, fordi de foretrækker at se Cambodjanere sulte, hellere end at se H&M tjene penge på at trække Cambodjanerne ud af fattigdom.

    Jeg bliver nødt til at sige til dig Esben, at din kommentar er en af de mest forbløffende menneskefjendske kommentarer jeg har set længe, og at din kommentar for mig vil stå som en skamstøtte over venstrefløjens monumentale ligegyldighed over for reelt fattige menneskers problemer – der er bogstavelig talt hundredvis af millioner af fattige mennesker i denne verden, der hver og en uden tøven ville banke dig sønder og sammen, hvis du vovede at udspy en så afskyelig tanke foran dem, når de ville give deres højre arm for at blive ansat i et firma som H&M.

    Hvor er i grunden den altruisme, som venstrefløjen smykker sig med – foretrækker du da virkelig at se mennesker sulte, for det er hvad de vil gøre, hvis det overlades til socialister at bestemme deres fremtid.

    Nu vi er ved det, så vil sult og elendighed også være vores fremtid i Danmark, hvis ikke vi kaster socialismens åg af os – den dag kan meget vel komme, hvor almindelige Cambodjanere lever i velstand, fordi de bød H&M velkommen, mens danskere og svenskere til den tid vil leve i nød og elendighed, fordi vi mente det var var vigtigere og mere rigtigt at forbande kapitalismen end at arbejde for føden.

    Når den dag kommer, hvor pengene slipper op, vil tusinder af danskere stå klar til at rive dig i småstykker, skulle du udspy en så afskyelig tanke, som at de burde leve i sult og nød hellere end at arbejde for føden. Den form for ondskab, som din kommentar repræsenterer er den egoistiske rigmands privilegie. Fattige mennesker ved bedre.

    Svar
  8. Esben Fisker

    I kommer alle med det samme argument:

    “Men det er faktisk en hel del bedre end alternativet.” som JR f.eks. siger, og det er, hvis i læser mit indlæg, også det jeg siger, for selvfølgelig er en rådden sandwich bedre end ingen hvis man er sulten. Jeg mener bare ikke der er grund til at hylde H&M, de gør det ikke af deres gode hjerte, og de har stadig et bjerg af dejligt friske sandwiches de kunne give dem uden at deres bundlinie ville tage nævneværdig skade.

    Og Martin d’Andrade, jeg siger på intet tidspunkt at jobbene ikke er bedre end alternativerne, så lad være med at skyde mig ting i skoene. At i som forbrugere ikke vil kræve mere af H&M viser mig at verden stadig ikke er klar til kapitalisme. I kan prøve at gemme jer bag argumentet at det for cambodjanerne at arbejde i H&M er bedre end ikke at arbejde der, og at kritisere forholdene og lønnen er menneskefjendsk, men det holder jo bare ikke når min holdning er at de skal være bedre!

    Så min første kommentar holder jo stadig! H&M skal hyldes fordi alternativet er dårligere…

    Svar
  9. bjoernskov

    @Esben: Er din holdning så – din ‘definition’ af om man er klar til kapitalisme – at virksomheder skal være forpligtede til at give socialhjælp? For hvis de betaler en løn, der er større end arbejdskraftens marginalprodukt, er det jo det, lønnen er. Og hvis din pointe er, at vi er forpligtede til på den måde at overføre midler til fattigere lande, så tror jeg måske at du skal tage et kig på litteraturen om ulandshjælp og dens såkaldte virkninger.

    Svar
  10. Esben Fisker

    bjoernskov: hvis forbrugerne nu ikke vil købe et produkt der er lavet under de forhold er produktet jo ikke det værd sælgeren vil have for det. Så må sælger gøre køber glad ved at udbedre forholdene og så til gengæld forlange en højere pris, eller nøjes med mindre profit…

    Svar
  11. Niels westy

    Esben. Og køber vil efterspørge færre stks og sælger vil fyre ansatte. Men hvad er det du har så svært ved at forstå? Er det det faktum at det er attraktivt for cambodianere at arbejde hos H&M? Er det det faktum at markedet virker, i modsætning til godhedsindustriens tilbud om frelse? Eller handler det bare om at du ikke bryder dig om at mens vi forbruger er vi med til at hjælpe fattige mennesker til at få et bedre liv? Historien taler sit entydige sprog. Virksomheder gør godt og socialister gør ondt.

    Svar
  12. Claus Jensen

    Det virkeligt triste er, at socialisterne er for uvidende og misforstået politisk korrekte til at kunne indse det system, der ville passe bedst til Cambodia på dette tidlige stadie i deres økonomiske udvikling; et system, hvis økonomiske fortræffelighed og moralske superioritet turde være indlysende for enhver, der styres af sund fornuft frem for hysteri, som forklaret her:

    “There are thousands who suffer for want of food and clothing, from inability to obtain them. For these two classes–those who will not work, and those who cannot–there is no sufficient provision. Among slaves there are no trampers, idlers, smugglers, poachers, and none suffer from want.

    Slavery is that system of labour which exchanges subsistence for work, which secures a life-maintenance from the master to the slave, and gives a life-labour from the slave to the master. The slave is an apprentice for life, and owes his labour to his master; the master owes support, during life, to the slave. Slavery makes all work, and it ensures homes, food and clothing for all. It permits no ideless, and it provides for sickness, infancy and old age. It allows no tramping or skulking, and it knows no pauperism.

    If Slavery is subject to abuses, it has its advantages also. It establishes more permanent, and, therefore, kinder relations between capital and labour. It removes what Stuart ill calls “the widening and embittering feud between the class of labour and the class of capital.” It draws the relation closer between master and servant. It is not an engagement for days or weeks, but for life. There is no such thing, with Slavery, as a labourer for whom nobody cares or provides. The most wretched feature, in hireling labour, is the isolated miserable creature who has no home, no work, no food, and in whom no one is particularly interested. This is seen among hirelings only.”

    Svar
  13. Martin d'Andrade

    Claus Jensen

    Anbefaler du slaveri som løsningen på fattigdom? Er du skør eller hvad?

    Og i øvrigt, hvis du mener slaveri er løsningen, giver socialismen dig så ikke netop, hvad du ønsker dig? Burde du så ikke være socialist?

    Svar
  14. Esben Fisker

    Niels, du lyder ikke som du er fundamentalt imod ideen. Blot at det måske vil føre til færre ansatte og at det er synd for dem der er blevet fyret, hvilket selvfølgelig et er problem, men tænk sådan her: hvis H&M bliver nødt til at sætte prisen 5% højere op (og lad os sige 10% mindre produktion) for at dække 100% bedre løn har man jo netto sendt flere penge cambodjanernes vej. De ekstra lønninger kan dermed skabe forbrug for de ansatte som de fyrede nu kan arbejde på at udfylde. Du kan måske være uenig i de præcise tal for dette, men så må vi jo finde nogle tal vi kan blive enige om.

    Resten af dit indlæg lyder dog som om du har hørt gentaget lidt for mange gange, og det samme gælder for dig Claus…

    Svar
  15. Esben Fisker

    Niels, du lyder ikke som du er fundamentalt imod ideen. Blot at det måske vil føre til færre ansatte og at det er synd for dem der er blevet fyret, hvilket selvfølgelig et er problem, men tænk sådan her: hvis H&M bliver nødt til at sætte prisen 5% højere op (og lad os sige 10% mindre produktion) for at dække 100% bedre løn har man jo netto sendt flere penge cambodjanernes vej. De ekstra lønninger kan dermed skabe forbrug for de ansatte som de fyrede nu kan arbejde på at udfylde. Du kan måske være uenig i de præcise tal for dette, men så må vi jo finde nogle tal vi kan blive enige om.

    Resten af dit indlæg lyder dog som noget du har hørt gentaget lidt for mange gange før, og Claus, jeg fatter ikke helt hvad du vil sige…

    Svar
  16. Claus Jensen

    @Martin:

    Ja, alle ved at ejerne af de amerikanske bomuldsplantager var rendyrkede socialister.

    Men hvorfor skulle man ikke anbefale slaveri, i det mindste i en overgangsperiode, hvis det kunne trække folk ud af arbejdsløshed og fattigdom? Jeg tror mange sultne og arbejdsløse cambodianere ville “banke dig sønder og sammen”, hvis jeg tilbød hele familien gode og ordnede forhold på min bomuldsplantage, og du så kom og sagde, at jeg var skør.

    Jeg har faktisk været i Cambodia et par gange, og jeg kan fortælle dig, at mange cambodianske familier vil give mig ikke bare deres højre arm men også deres mindreårige døtre i evigt eje, for at jeg hjælper dem ud af fattigdom. Jeg havde desværre ikke selv midlerne, men jeg kender da en del altruistiske mænd, der har sagt ja tak.

    Svar
  17. bjoernskov

    Lad os lige slå én ting fast: Lande bliver ikke rigere af at der bliver større efterspørgsel – noget som ligger mere eller mindre eksplicit i Esbens indlæg. Lande bliver rigere på det lange sigt ved at deres produktivitet bliver bedre. Det hjælper overførsler ikke på, uanset hvor mange der får overnormale lønninger eller andet. Det eneste, der sker, er at man forvrider arbejdsmarkedet og ødelægger en masse aktivitet udenfor f.eks. H&Ms sektor. Og en anden ting: Selv under de bedste omstændigheder ser ulandshjælp ikke ud til at hjælpe overhovedet. Ideen om at man – på den ene eller den anden måde – kan give midler til fattige lande og så bliver de mindre fattige er ganske enkelt fuldstændigt modsat enhver erfaring!

    Svar
  18. Esben Fisker

    Og hvordan øger man produktivitet? Investeringer. Dem kan canbodjanerne nu selv lave når de ikke kun skal tænke fra hånden og til munden.

    Svar
  19. Esben Fisker

    Desuden: overnormale lønninger lyder som at de får mere for deres arbejde end de burde(!), men hvordan kan det give mening i dit ellers så liberale livssyn? Køber vil give en pris for varen der opfylder hans krav, producenten leverer og betaler en arbejder der frivilligt har indgået en kontrakt. Vil du til at bestemme hvad varer er værd eller hvad?

    Svar
  20. Pingback: Heldig er den, som “er slave” i Bangladesh beklædningsindustri | Punditokraterne

  21. Christian Bjørnskov

    Esben, problemet er at der er en mindsteløn. Med sådan en kortslutter man de mekanismer, du helt korrekt peger på.

    Svar

Leave a Reply to Esben FiskerCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.