Droner & Drab

Dagens kronik i Berlingske Tidende – Droner og drab – handler, som overskriften antyder, om USA’s dronekrigsførelse i Asien, Arabien og Afrika. Det er mig der har skrevet den – og dette indlæg hører derfor til i kategorien skamløs selvpromovering.

Mit formål har for det første været at nuancere debatten om droner i Danmark, som jeg mener, har handlet for meget om ord og for lidt om realiteter. Blandt andet ville jeg gerne pointere, at dronerne udgør en betydelig del af US Air Force – og indirekte, at de er kommet for at blive – og at den proces, hvorunder Præsident Obamas ”dødslister” bliver lavet, rent faktisk ikke er helt så lyssky, som den lyder til at være. Plausible deniability er et dødt princip. I USA dokumenterer og begrunder man sine handlinger så godt og grundigt som muligt. Desværre hemmeligholder man dem efterfølgende.

For det andet har jeg gerne villet pointere, at man som liberal og retsstats-tilhænger bør have en række forbehold overfor som minimum det grundlag, USA fører sin krig på.
Her er de første to afsnit:

USAs drone-krigsførelse, som er en del af en bredere »Krig mod terror«, har igen været vendt i danske avisspalter efter Søren Pinds udtalelse om, at USA med dronerne begår »snigmord«. Den udtalelse er blevet kritiseret og forsvaret, men for at sige det som det er, så er det en fjollet debat. Uanset om man kalder »drone strikes« for snigmord eller en nuance deraf er resultatet det samme: En person dræbes. En debat om krigsførelse skal ikke handle om ordkløveri, men handlinger og legitimitet. Den debat har kørt i adskillige år i liberalistiske kredse, og særligt i USA. Her diskuteres staternes pligter, ansvar, midler og mål i Krigen mod terror livligt – og debatten er ikke stilnet af efter at Barack Obama blev præsident. Snarere tværtimod.

At netop liberale har været i front skyldes, at de liberale ideologier udspringer af et moralsk krav om, at vi som mennesker hver især skal – ikke bør, skal – behandle andre med værdighed og aldrig udnytte dem. Det betyder, at man skal respektere sine medmenneskers liv, livsførelse og ret til at leve i frihed fra tvang. Det betyder dog ikke, at man skal være pacifist og vende den anden kind til: Når liv eller rettigheder trues eller krænkes, bør man i sagens natur handle for at forebygge, genoprette det tabte og straffe de ansvarlige. Det er det samme princip, der gælder mellem stater: Angrebskrige er forbudt. Forsvarskrige er tilladelige. Jagten på den legitime krigsårsag, casus belli, er nu om stunder en juridisk opgave af dimensioner. Den samme respekt, staterne viser hinanden, mener liberale, at staterne bør udvise over for borgerne. Derfor støtter de retsstaten: Et samfund, hvor rettigheder beskyttes de jure såvel som de facto; hvor love er offentlige; hvor myndighederne er bundet af regler og hvor arbitrær magtanvendelse er en ulovlig gerning.

Læs resten hos Berlingske Tidende.

4 Comments

  1. Som muslimerne fører krig med terror, da er dronerne et super effktivt middel til at svare igen med.
    Et gammelt ord siger: Der skal skarp lud til skurvede hoveder – det
    passer!!!

    falkeøje

  2. Held og lykke med forsøget på at få en intelligent debat i stand, det viser kommentarerne hidtil, at der er brug for.

    Jeg studsede dog over denne tilsyneladende selvmodsigelse:

    “den proces, hvorunder Præsident Obamas ”dødslister” bliver lavet, rent faktisk ikke er helt så lyssky, som den lyder til at være. Plausible deniability er et dødt princip. I USA dokumenterer og begrunder man sine handlinger så godt og grundigt som muligt. Desværre hemmeligholder man dem efterfølgende.”

    Definitionen på lyssky er hemmeligholdelse. Og når noget bliver hemmeligholdt, for os, hvordan kan vi da sige, endsige vide, at det er begrundet så godt som muligt”?

    Når disse så gode som mulige begrundelser en gang imellem ser lidt dagslys, kan selv forholdsvis sympatiske observatører som du selv ikke finde på mildere ord end juridiske “krumspring”.

  3. Med andre ord tåler hverken begrundelserne for eller substansen i processen dagens lys, den er altså lyssky.

  4. Dette helt friske svar fra Obama’s DOJ på ACLU’s FOIA-anmodning understreger med al tydelighed, hvor lyssky drone-programmet og alt andet, der der har med ‘War on Terror’ at gøre er:

    http://legaltimes.typepad.com/files/doj-cia.pdf

    Kort sagt eksisterer programmet officielt ikke, selvom det bliver brugt dagligt til propaganda.

    Selvsagt kan man i egenskab af jurist ikke skrive, at et program er velbegrundet, eller at en proces de facto er omhyggelig, hvis det formelt ikke erkendes, at det eksisterer i et juridisk krumspring, der er designet til beskytte programmet mod netop disse spørgsmål.

    At godtage nogen af de (u)officielle forsikringer om ‘processen’ på dette grundlag er at viderebringe regeringspropaganda ukritisk.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑