På onsdag starter den årlige konference i the European Public Choice Society. Dette års konference, som afholdes i Zürich, er speciel på den måde at udvælgelseskomiteen har haft næsten 600 papirer at vælge mellem til de knap 300 pladser. Bladrer man gennem programmet, er der derfor en masse at vælge mellem. Her er som sædvanlig et helt personligt udvalg:
Hans Pitlik (WIFO) og Bodo Knoll (Hohenheim): Who Benefits from Big Government? A Life Satisfaction Approach
Hans og Bodo bruger ESS-undersøgelsen til at vende tilbage til spørgsmålet om større offentlige udgifter er forbundet med større eller mindre lykke / subjektivt velbefindende. De to tager både kausalitet og potentielt heterogene effekter i betragtning og ender – heldigvis for bl.a. undertegnede – at bekræfte tidligere studier: Større offentlige udgifter, ikke mindst større sociale udgifter, forårsager lavere lykke, og særligt blandt de relativt fattigere.
Pierre-Guillaume Méon og Khalid Sekkat (UL Bruxelles): The formal and informal institutional framework of capital accumulation
Min ven Guillaume og hans kollega har undersøgt effekten af formelle og uformelle institutioner på inflows af direkte udenlandske investeringer. Papiret, der kan ses som en del af en nye bølge mere detaljerede studier af tillid, peger på at tillid og kvaliteten af retsvæsenet er substituter – tillid er vigtigere når retsvæsenet er dårligt, og omvendt.
Kerry Papps (Bath): The Effects of Social Security Taxes and Minimum Wages on Employment: Evidence from Turkey
En af de centrale diskussioner i nationaløkonomi i disse år er, om sociale sikkerhedsnet og mindstelønninger påvirker arbejdsløsheden, og i hvilken retning. Papps bruger detaljerede tyrkiske data til at estimere effekten af begge dele. Konklusionen er vigtig for bl.a. danske diskussioner: Effekten af det sociale sikkerhedsnet er større end mindstelønninger, men udvidelser af begge fører til større arbejdsløshed.
George Tridimas (Ulster): Rent Extraction and Rent Seeking in Ancient Athens
Tridimas peger på en ny og kreativ approach til at undersøge, om direkte demokrati rent faktisk er til fordel for de fattigste vælgere. Ved at fokusere på mulig rent-seeking og domstolenes kontrol af det, er konklusionen at der er konsistent med fakta. Clue’et er, at alle data og eksempler er fra oldtidens Athen!
Sarah Necker (Freiburg): The Dismal Science? Happiness of Economists
Sidst, men ikke mindst, viser Sarah at økonomer slet ikke er så sure og triste som folk tror. En undersøgelse af lykke blandt økonomer peger bl.a. at økonomer er lykkeligere med fastansættelse og i særlig grad med mere tid og frihed til forskning.
Kære Christian
Tak for nogle spændende links.
Du skriver “De to tager både kausalitet og potentielt heterogene effekter i betragtning og ender – heldigvis for bl.a. undertegnede – at bekræfte tidligere studier”.
Når man læser din blog, kan man få den tanke, at du systematisk udvælger forskning, der støtter dine politiske synspunkter, og ovenstående citat vil jeg sige giver samme indtryk. En anden mulighed er selvfølgelig, at der stort set ikke findes lødige studier, der modsiger dine politiske synspunkter, men det forekommer nu alligevel usandsynligt.
Gad vide, hvordan du selv ser på det?
Ole
Kære Ole
Det er bestemt ikke tanken at udvælge studier, der bare bekræfter mine priors. Grunden til, at jeg har udvalgt netop det studie, er at det er noget jeg selv interesserer mig for i en grad, så jeg har publiceret flere studier om emnet. For det andet er Hans Pitlik en forsker, jeg har stor respekt for – han er dygtig, meget grundig og fair. Så jeg syntes at det var værd at pege på hans arbejde, helt uanset om han finder det samme som mig eller ej.
Mht tidligere forskning har jeg faktisk ikke set lødig forskning, der kommer til den modsatte konklusion. Studier finder enten en negativ sammenhæng – som her – eller ingen sammenhæng. De forskere, der påstår at den offentlige sektor generelt understøtter lykke, baserer sig næsten udelukkende på eksempler og teoretiske overvejelser.
Og før du eller andre siger, at det er da bare min mening: Bemærk at jeg er en af dem – uanset politisk ståsted – der konsistent også finder at skattetrykket er ligegyldigt.
Christian