Ny viden om lykke og økonomi

På trods af manges skepsis, bliver lykkeforskningen ved med at skabe nye og ofte overraskende indsigter. To nye studier er måske værd at tænke over, fordi de udfordrer populær politisk diskurs på flere områder.

For det første er Betsey Stevenson og Justin Wolfers i et nyt papir vendt tilbage til en af lykkeforskningens mest omdiskuterede påstande: At over et vist niveau betyder indkomst og objektiv velstand intet for lykken. Påstanden er af indlysende vigtighed, for hvis den er rigtig, hvad er så grunden til at søge at blive rigere, hvis vi ikke selv synes vores liv bliver bedre? Men ægteparret Stevenson og Wolfers tilbageviser overbevisende den populære påstand. I et stort og rigt datamateriale viser de, at den marginale effekt af at bliver X kroner rigere, er den samme for rige og fattige – ekstra rigdom stopper altså ikke med at gøre en forskel, hvis man er rig. På samme måde viser de, at det også gælder hele nationer. Økonomisk vækst skaber på langt sigt lykke i både rige og fattige samfund. Der er med andre ord gode grunde – også fra en lykkevinkel – at søge at skabe økonomisk vækst.

Den anden bid ny viden er på vej ud i et særnummer af Journal of Happiness Studies, og i al beskedenhed skrevet af undertegnede (se gated version her). For cirka et år siden indså nogle forskere, at vi faktisk ikke vidste ret meget konkret om, hvordan økonomiske kriser påvirker folks lykke og tilfredshed med livet. Jeg var blandt de forskere, der blev inviteret til at skrive artikler til et særnummer om kriser. Oplægget var at finde ud af, hvad der egentlig foregår og om der er noget, man kan gøre for at modvirke eventuelle tab. Resultatet af at sammenligne udviklingen i lykke på tværs af EU-landene siden 1975 viser, at de 94 episoder med recession i gennemsnit giver befolkningen et lykketab. Gennemsnittet dækker dog over, at mens lykken faldt i de 59 tilfælde, forblev den enten stationær eller steg i de resterende 35. Analyser viser hvad der skiller landene: Jo mere reguleret, økonomien er, jo større bliver lykketabet under kriser – og de mindst regulerede samfund ser sandsynligvis ingen tab.

Mens økonomer som Joseph Stiglitz  og Paul Krugman har argumenteret kraftigt for at regulere finansielle og arbejdsmarkeder mere, peger lykkeforskningen altså på, at de samme reguleringer under kriser forårsager større tab. Stiglitz har også været en af de store kritikere af at bruge BNP som velfærdsmål, men når det objektive og det subjektive er så klart forbundet, falder hans kritik noget til jorden.

2 thoughts on “Ny viden om lykke og økonomi

  1. Johannes Polemicus

    Tak for din artikel, som jeg glæder mig til at læse. Jeg tænker på, hvordan det hænger sammen med Durkheims velkendte påstand om, at selvmordsraten stiger både under recessioner og booms?

    Svar
  2. Claus Jensen

    Man forstår bestemt ikke, at nogen kunne være skeptisk over for lykkeforskning. Tværtimod, som arbejder i USA f. eks. må det da varme at vide, at korporate CEO’er er ca. 350 gange lykkeligere end deres ansatte, og også, at de selvsamme ansatte – eller nyligt fyrede – har oplevet en net lykkefremgang under finanskrisen på trods af stigende arbejdsløshed og faldende realløn, fordi de under nuværende omstændigheder endnu bedre kan værdsætte deres økonomiske frihed.

    Det mangler blot at slå bro mellem de to undersøgelser for finde ud af, om CEO’erne også er tilsvarende lykkeligere for deres økonomiske frihed, således at de måske i virkeligheden er 700 gange lykkeligere end deres (tidligere) ansatte.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.