Danske økonomer 2013 – en rangliste

De senere år har vi hvert år her på bloggen postet et indlæg om, hvem der er de bedste danske økonomer. Indlægget har hvert år været baseret på en form for rangering, lavet forskelligt fra år til år. Inspirationen har været den tyske Handelsblatt-rangliste, men med en form for diskussion af, hvad man burde måle, og dermed også en diskussion af hvor svært det er at lave en ansættelse, som de fleste er enige i.

I år vover vi pelsen og laver en egentlig rangliste. Listen er baseret på forskning, der er publiceret i internationale, fagfællebedømte (peer-reviewed) tidsskrifter. Vi medtager ikke bidrag i bøger, da kvalitetskontrollen med dem er klart svagere end i tidsskrifter, og fordi man i langt højere grad er sikret udgivelse qua en invitation eller et personligt forhold til redaktøren. Med andre ord: Vi tæller kun forskning, der har været igennem en anonymiseret bedømmelsesproces!

Vi tager derimod hensyn til, at der er forskellige publikationsstrategier. Mere specifikt gælder det, at nogle økonomer sigter efter at publicere deres forskning i de absolutte toptidsskrifter, og dermed publicerer relativt mindre end de fleste. Andre anvender en strategi, hvor man ikke sigter efter den absolutte top, men laget lige under, men hvor man derimod typisk skriver lidt flere artikler. Man kan argumentere for den ene eller anden strategi – og at det allerbedste er at publicere meget de fineste steder – men strategien afhænger i det mindste delvist af ens specialisering. De absolutte toptidsskrifter – som Academy of Management Review, Quarterly Journal of Economics eller American Political Science Review – publicerer kun emner, der er af mere generel interesse. Sidder man med et mere specialiseret emneområde, kan selv væsentlig forskning ikke publiceres i toppen, og man er dermed tvunget til at bruge en anden strategi.

Vi operationaliserer vores rangliste gennem tre mål: 1) ved at tælle citationer op; 2) ved impact-scoren op på det fineste tidsskrift, en økonom har publiceret i; og 3) gennem H-scoren. Citationstallet måler, hvor mange andre økonomer (og andre samfundsforskere), der har fundet ens forskning så brugbar, at de citerer den i deres publikationer. Bedste impact-score måler helt konkret successen med den første strategi – at få sin forskning publiceret så fint som muligt. Sidst fanger H-scoren bredden af forskeres output, da den per definition er 1 hvis de udelukkende citeres for ét studie.

En økonoms indekstal på listen er det simple gennemsnit af de tre, hvor citationstal og H-score er skaleret med de højeste vi ser, og impact med områdets (økonomi eller statskundskab) højeste impact-score. Listen er nedenfor, med navn, universitet, indekstallet, placering, og et interval der viser, hvor meget placeringen flytter hvis man dobbeltvægter et af de tre elementer i indekset. Alle kan således vurdere, om enkeltøkonomer burde have været højere eller lavere placeret alt efter hvordan man vægter forskellige forhold. Vores konklusion er simpel: Tillykke, Nicolai Foss!

Navn

Sted

Indeks

Placering

Nicolai J. Foss

CBS

100.00

1 (1 – 1)

Keld Laursen

CBS

60.05

2 (2 – 2)

Martin Paldam

AU

54.60

3 (3 – 4)

David Dreyer Lassen

KU

45.94

4 (3 – 6)

David Lando

CBS

41.98

5 (4 – 9)

Morten Bennedsen

CBS

40.59

6 (5 – 10)

Peter Bogetoft

CBS

39.29

7 (4 – 9)

Finn Tarp

KU

39.04

8 (5 – 10)

Peter Norman Sørensen

KU

36.83

9 (6 – 15)

Henrik Jensen

KU

36.71

10 (8 – 11)

Christian Bjørnskov

AU

34.80

11 (7 – 15)

Niels Westergaard-Nielsen

AU

34.78

12 (8 – 13)

Helena Skyt Nielsen

AU

32.67

13 (12 – 15)

Henrik Hansen

KU

32.34

14 (9 – 19)

Søren Bo Nielsen

CBS

31.86

15 (14 – 18)

Jakob Roland Munch

KU

30.76

16 (11 – 21)

Steffen Andersen

CBS

30.72

17 (12 – 19)

Nina Smith

AU

30.65

18 (13 – 23)

Torben M. Andersen

AU

28.35

19 (20 – 21)

Michael Rosholm

AU

28.31

20 (17 – 25)

Bent Jesper Christensen

AU

27.59

21 (18 – 23)

Peter Birch Sørensen

KU

27.37

22 (19 – 29)

Jens Leth Hougaard

KU

26.56

23 (21 – 30)

Jesper Rangvid

CBS

26.35

24 (16 – 28)

Pascalis Raimondos-Møller

CBS

25.92

25 (24 – 27)

Claus Munk

CBS

25.80

26 (17 – 29)

Claus Thustrup Kreiner

KU

25.67

27 (24 – 25)

Carl-Johan Dalgaard

KU

25.53

28 (23 – 30)

Peter Sandholdt Jensen

SDU

24.06

29 (26 – 32)

Michael Svarer

AU

23.99

30 (27 – 33)

Søren Leth-Petersen

KU

23.47

31 (20 – 34)

Christian Schultz

KU

23.09

32 (31 – 32)

Nabanita Datta Gupta

AU

22.36

33 (31 – 36)

Thomas Rønde

CBS

20.87

34 (33 – 38)

Peder J. Pedersen

AU

20.15

35 (33 – 39)

Lars Skipper

KORA

20.01

36 (27 – 45)

Mette Ejrnæs

KU

20.00

37 (35 – 36)

Phillipp Schröder

AU

18.50

38 (35 – 41)

Jan Rose Skaksen

KORA

18.39

39 (37 – 42)

Torben Tranæs

Rockwool

18.37

40 (37 – 44)

Bo Sandemann Rasmussen

AU

18.28

41 (38 – 43)

Thomas Barnebeck Andersen

SDU

17.41

42 (40 – 44)

Nikolaj Malchow-Møller

SDU

17.14

43 (40 – 46)

Mette Verner

DJH

16.74

44 (39 – 47)

Jan Bentzen

AU

16.53

45 (40 – 48)

Marianne Simonsen

AU

15.95

46 (45 – 47)

Per Baltzer Overgaard

AU

13.60

47 (47 – 53)

Henning Jørgensen

AAU

13.51

48 (43 – 54)

Peter Møllgaard

CBS

13.43

49 (48 – 49)

Christian Groth

KU

13.17

50 (49 – 50)

Niels Thygesen

KU

12.93

51 (46 – 56)

Niels Nannerup

SDU

12.60

52 (50 – 53)

Birgitte Sloth

KU

12.46

53 (41 – 58)

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

KU

12.22

54 (51 – 52)

Henrik Lando

CBS

10.93

55 (51 – 57)

Anders Frederiksen

AU

10.37

56 (55 – 56)

Niels Kærgård

KU

9.11

57 (55 – 60)

Bent Greve

RUC

9.10

58 (53 – 60)

Henrik Christoffersen

Cepos

8.78

59 (57 – 59)

Morten Skak

SDU

8.50

60 (58 – 60)

Jesper Jespersen

RUC

1.53

61 (61 – 61)

Christen Sørensen

SDU

0.00

62 (62 – 62)

Flemming Ibsen

AAU

0.00

62 (62 – 62)

Poul Thøis Madsen

AAU

0.00

62 (62 – 62)

21 Comments

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    12. maj 2013 at 11:09

    Tak. Interessant. Nogle spørgsmål:

    1) Mangler der ikke nogle? Hvad med f.eks. Niels Haldrup (AU)?

    2) Er det baseret i SSCI eller Scopus (eller noget tredje)?

    3) Jeg fornemmer, at der er ikke er vægtet for (med-)forfatterandel–?

  2. hmm.. forfatteren af denne artikel er medforfatter på en lang række artikler med ‘vinderen’. Hvordan ser resultatet ud hvis man udelukkende benytter H-scoren?

  3. Christian Bjørnskov

    12. maj 2013 at 15:07

    @PKK: 1) Grunden til at Niels Haldrup ikke er med, er at jeg bevidst har valgt ikke at tage rene økonometrikere med. Man skal med andre ord have bidraget til ‘rigtig’ nationaløkonomi. 2) Det er Scopus-baseret, da min erfaring er at det dækker mest. 3) At det ikke er medforfattervægtet er et bevidst valg. På den ene side har man selvfølgelig lavet mindre forskning, jo flere medforfattere man har på et papir. På den anden side er det, at folk vil arbejde sammen med en et signal om, at der er en vis kvalitet. Men mit indtryk er, at det nok ikke ville gøre den helt store forskel. Top og bund ville under alle omstændigheder være de samme.
    @P. Nielsen: Korrelationen mellem indeks baseret på hvert af de tre områder og det endelige er alle over 0,8. Så det ville ikke gøre nogen forskel. Helt konkret ville en Top-5 baseret udelukkende på en H-score hedde: 1) Nicolai Foss; 2) Martin Paldam; 3-5) Keld Laursen, Niels Westergaard-Nielsen og mig selv.
    Overordnet er der naturligvis en række valg og fravalg, man må tage når man laver sådan en liste. Det er også derfor at innovationen i år er, at vi angiver et placeringsinterval, så man kan få en mere konkret fornemmelse af præcisionen. I den forbindelse kan det nævnes, at den mest usikre helt tydeligt er Lars SKipper, der kan rykke 9 pladser op eller ned bare ved at dobbeltvægte et element.

  4. Andreas Skovgaard

    14. maj 2013 at 08:40

    Kære Christian,

    Super god artikel. Det kræver mod at turde lave en “ranking”. Der vil altid være folk der er uenige med metoden (f.eks. undertegnede). Jeg har to spørgsmål i den forbindelse:

    1) Har du overvejet at inkludere danske økonomer der arbejder i udlandet. Min opfattelse er at eksempelvis Bo Ernø Honoré, Torben G. Andersen, Tim Bollerslev, Annette Vissing-Jørgensen eller Lasse Heje Pedersen burde være i toppen af denne rangliste. (Pedersen fik sidste år Bernacer prisen for bedste europæiske økonom under 40 år. Det virker pudsigt at Europas bedste økonom ikke er at finde blandt Danmarks top 64).

    2) Har du overvejet at inkludere en “kvalitets-faktor”? Jeg synes ikke helt at dit andet kriterium fanger den enorme kvalitets forskel der er på at publicere i f.eks. Kyklos relativt til f.eks. JPE eller AER. Al ære og respekt for Nicolai Foss, men et kort blik på hans Google Scholar page afslører at han ingen (nul) publikationer har i en af de fem store general interest journals. Det kan ikke være rigtig at den bedste danske økonom ikke har en eneste top-publikation. Eksempelvis kan det virke absurd når Claus Thustrup, der to gange inden for de sidste tre år har fået et papir optaget i Econometrica, er nummer 27 på din liste.

    Selv en førsteårs PhD studerende ved at du ikke bidrager væsentligt til at ændre økonomiske teori hvis du udgiver din forskning i “Journal of Macromarketing” eller “Quarterly Journal of Austrian Economics”. Det gør du derimod hvis du kan udgive din forskning i en af de helt store General Interest Journals som f.eks. føromnævnte Journal of Political Economy , Econometrica og American Economic Review eller Quarterly Journal of Economics og Review of Economic Studies. Eller udgive din forskning i store Field Journals som f.eks. Journal of Economic Theory eller Journal of Financial Economics. Det er der faktisk ofte danske økonomer der gør, eksempelvis David Lando, Henrik Jensen, Morten Bennedsen eller Peter Norman Sørensen. Og det synes jeg at din ranking burde afspejle.

    På forhånd tak,

    Med venlig hilsen
    Andreas

    PS: Jeg kan anbefale følgende referencer for rankings af økonomiske journals:
    http://research.stlouisfed.org/publications/review/09/05/Engemann.pdf
    http://www.ritsumei.ac.jp/~y-gokan/Ranking.pdf
    http://ideas.repec.org/top/top.journals.simple.html

  5. Christian Bjørnskov

    14. maj 2013 at 11:17

    Kære Andreas
    Du har først og fremmest helt ret i, at der sidder glimrende danske økonomer i udlandet. Vi har helt bevidst ikke taget dem med, da udgangspunktet oprindeligt var en diskussion af de økonomer, der bruges som eksperter i danske medier. Men det er bestemt en post værd, som vi nok skriver hvis der bliver tid – det tager faktisk lang tid at samle de relevante oplysninger. Men til den tid er Lasse Heje Pedersen, Torben Iversen eller Toke Aidt helt sikkert at finde på en udlandsdanskerliste.
    Mht. kvalitetsvurderingen er en af de tre faktorer i indekset faktisk SSCI Impact faktoren for de bedste tidsskrift, en økonom har publiceret i. Den er skaleret relativt til den bedste impact i feltet, så David Dreyer Lassen her får score 100 – han har nemlig publiceret i American Political Science Review, der er klart det fineste i statskundskab. Det samme gælder Nicolai Foss, der nok ikke har haft artikler i AER, men derimod i Academy of Management Review, der er mindst lige så svært. Så ranglisten afspejler så afgjort også en kvalitetsvurdering af de enkeltes bidrag!

  6. Kære Andreas (og Christian),

    Christian: Lasse Heje er jo faktisk på CBS nu, så han kunne vel godt komme med?

    Andreas: Det er korrekt at jeg har aldrig har publiceret i en top-econ journal — og jeg har heller aldrig forsøgt det. Siden jeg startede som phd-studerende i 1989 har jeg anset mig for at være management-forsker, og det er så top-journals i management jeg er gået efter. Men jeg har altid haft et økonomisk perspektiv under den forskning jeg har lavet i management. Derudover har jeg så haft forskellige pubs i ikke-top-econ journals, herunder Kyklos, og det er vel af disse to grunde at Christian har hevet mig ind på listen. Ja, Kyklos er muligvis skod — men det paper jeg har der, er så ret så citeret. Som du ved forholder det sig sådan at B og C-journals også har en blockbuster en gang i mellem. Ligesom der også kan være ringe citerede papers i top journals. Se denne artikel http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs11192-011-0540-5

    For the record: Jeg vil aldrig selv hævde at jeg er den “bedste danske økonom.”

  7. Johannes Polemicus

    14. maj 2013 at 12:14

    Hvorfor må økonometrikerne ikke være med?

    Til reference: REPEC-listingen af de 50 bedste danske:
    1 [2] Soren Johansen

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    1.37
    2 [5] Timo Teräsvirta

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    2.64
    3 [1] Tim Bollerslev

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    5.37
    4 [7] Katarina Juselius

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    5.42
    5 [10] Ole E. Barndorff-Nielsen

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    5.92
    6 [9] Finn Tarp

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    7.59
    7 [3] Allan Timmermann

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    8.38
    8 [14] Ari Kokko

    Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, Copenhagen Business School, København
    9.94
    9 [11] Nicolai Foss

    Copenhagen Business School, København
    10.14
    10 [15] Martin Paldam

    School of Economics and Management, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    10.71
    11 [18] Henrik Jensen

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    10.87
    12 [17] Søren Bo Nielsen

    Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, København
    11.05
    13 [32] Christian Schultz

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    13.77
    14 [19] Henrik Hansen

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    14.78
    15 [27] Niels Haldrup

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    16.36
    16 [25] Carl-Johan Dalgaard

    Centre for Macroeconomics and the Historical Record (MEHR), Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    17.1
    17 [23] Bent Jesper Christensen

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    17.22
    18 [26] Michael Rosholm

    Centre for Research in Social Integration and Marginalization (CIM), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    17.47
    19 [28] Asger Lunde

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    17.82
    20 [4] Torben G. Andersen

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    18.86
    21 [20] Tor Eriksson

    Nationalökonomisk Institut, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    19.32
    22 [21] Channing Arndt

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    19.48
    23 [35] David Lando

    Copenhagen Business School, København
    19.78
    24 [24] Christian Bjørnskov

    Nationalökonomisk Institut, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    20.61
    25 [33] Nina Smith

    Centre for Research in Social Integration and Marginalization (CIM), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    21.33
    26 [34] Svend Hylleberg

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    21.46
    27 [6] Jan Ernst Fagerberg

    IKE Gruppen, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, Aalborg
    21.49
    28 [37] Tom Engsted

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    22.45
    29 [42] Peter Norman Sørensen

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    23.65
    30 [39] Helena Skyt Nielsen

    Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    25.78
    31 [41] Michael Svarer

    Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    27.18
    32 [40] Nabanita Datta Gupta

    Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    29.22
    33 [44] Keld Laursen

    Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, Copenhagen Business School, København
    Danish Research Unit for Industrial Dynamics (DRUID), Aalborg/København
    29.55
    34 [48] Pascalis Raimondos-Møller

    Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, København
    30.22
    35 [45] Torben Tranaes

    Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF), København
    30.64
    36 [47] Steffen Andersen

    Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, København
    31.13
    37 [46] Bengt-Åke Lundvall

    IKE Gruppen, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, Aalborg
    32.83
    38 [52] Anders Rahbek

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    37.19
    39 [51] Jakob Roland Munch

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    37.32
    40 [54] Philipp J.H. Schröder

    Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    37.91
    41 [55] Mogens Fosgerau

    Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby
    41.33
    42 [31] Claus Thustrup Kreiner

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    41.81
    43 [56] Frédèric Warzynski

    Centre for Corporate Performance (CCP), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    41.9
    44 [8] Peter F. Christoffersen

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    Copenhagen Business School, København
    42.69
    45 [50] Niels Westergård-Nielsen

    Nationalökonomisk Institut, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    Centre for Corporate Performance (CCP), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    43.11
    46 [57] Peter Maskell

    Danish Research Unit for Industrial Dynamics (DRUID), Aalborg/København
    Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, Copenhagen Business School, København
    45.78
    47 [60] Per Baltzer Overgaard

    Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    46.01
    48 [62] Birgitte Sloth

    Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    49.23
    49 [61] Charlotte Christiansen

    Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
    49.65
    50 [64] Jens Leth Hougaard

    Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, København
    49.85

  8. Christian Bjørnskov

    14. maj 2013 at 13:51

    Det simple svar er, at de ikke beskæftiger sig med nationaløkonomi. Lige så lidt som man kan sige, at manden der laver en ekstrem god sav eller hammer, nødvendigvis er en dygtig snedker, lige så lidt kan man sige, at en dygtig økonometriker nødvendigvis er en god økonom.

  9. Spændende.

    Men kan der dog ikke på en eller anden måde konstrueres en ranking, der også giver top-placeringer til de danske medie-darlings fra ikke-mainstream?
    Altså f.eks. Jespersen, Jørgensen, Ibsen, Greve, Sørensen.

    De er vældig populære i Information og Politiken, her efter finanskrisen hvor mainstream økonomi jo har spillet total fallit som “videnskab”.
    Tjeck evt. bare den nylige debat fra Børsen.

  10. Christian Bjørnskov

    14. maj 2013 at 14:38

    Næh, det kan der ikke. Så skal man ranke folk efter, hvor meget journalister bruger dem, og hvilket informationsgrundlag er det så, man arbejder ud fra? Og lad os bare med det samme skyde ideen om, at det er mainstream ned. Paul Krugman og Joseph Stiglitz er jo ikke just mainstrem og begge er stærkt venstreorienterede. Det forhindrer dem ikke i at have publiceret i de allerfineste tidsskrifter og være stærkt citerede. På samme er en del af Nicolai Foss’ arbejde heller ikke mainstream.
    Og hvorfor mener du, at mainstream økonomi har spillet fallit? Som jeg ser det, er det blot politikernes offentlige opfattelse af hvad der er mainstream, der har spillet fallit. Men hvornår har de sidst taget nogen økonom alvorligt, hvis de ikke havde et politisk motiv for at gøre det?

  11. Christian: Jeg tror at EconStud lavede sjov 😉 Jeg synes nu iøvrigt selv at mine beskedne økonomibidrag er relativt mainstream (fx mine papers med Keld Laursen, hvor èt er empirisk kontraktteori og et andet følger i traditionen fra Ichniowski et al. (1997, AER). De er ihvertfald mainstream nok til at de er blevet citeret af fx Paul Milgrom.

  12. Christian Bjørnskov

    14. maj 2013 at 15:03

    Hvis Milgrom citerer en, er man bestemt mainstream:-) Pointen var sådan set, at du ikke er outet fordi der en gang imellem er en østrigsk bend i din forskning.
    Og ja, jeg håber bestemt også at EconStud laver sjov! Det er desværre sådan et spørgsmål, som journalister godt kunne stille en i fuld alvor.

  13. Kære Christian,

    Tak for svar.

    Som andre har sagt, kræver det mod at lave en sådan liste–og det er jo ikke nogen eksakt videnskab. Kriterierne kan varieres, og det samme kan vægtningerne, o.s.v., og om meget af det, er den ene måde ikke åbenlyst bedre end den anden.

    Jeg vil dog gerne–selvom det ikke just berører mig–opponere lidt mod udelukkelsen af økonometrikerne. For mig virker det lidt pudsigt at lave en ranking af *økonomer*, som ekskluderer *økonomer*, der publicerer i tidsskrifter, der generelt opfattes som *økonomitidsskrifter*–men omvendt medtage økonomer, hvis rankings i meget vidt omfang bliver påvirket af deres publicering i ikke-økonom tidsskrifter. Der er absolut intet galt med det sidste–det virker bare … pudsigt … hvis formålet er at lave en økonom-ranking.

    Jeg mener også, at det er rimeligt at vægte for forfatterandel. Det siger sig selv, at det (f.eks.) kræver mere arbejde at skrive fem artikler én mand end at være en af fem medforfattere på fem artikler. Omvendt husker jeg studier, der viser, at artikler med flere forfattere, bliver citeret mere end artikler med færre–fordi de når bredere “ud” (og måske også flere selv-citationer?). Vi har i samfundsvidenskaberne endnu ikke nået de absurde forhold i f.eks. medicin, hvor det ikke er utypisk med 8-10 forfattere, og hvor–forstår jeg–det ofte sker, at adskillige forfattere er helt og aldeles “med på en badebillet” (mod til gengæld at tage andre med på nogle af deres artikler). Mit eget institut justerer derfor f.eks. tillæg for publicering i.f.t. forfatterandel, og det synes jeg faktisk er meget rimeligt.

  14. Christian Bjørnskov

    15. maj 2013 at 11:09

    @PKK: Som du skriver er det ikke en eksakt videnskab at lave den slags rankings og man bliver nødt til at tage nogle valg. Valget at vi ikke har rene økonometrikere med er taget fordi den oprindelige diskussion var, hvem der bliver brugt som eksperter af medierne i forbindelse med økonomispørgsmål. I den forbindelse er de rene økonometrikere ret ligegyldige.
    Mht. forfatterantal vil vi gerne lave en update med et par andre måder at gøre det på. Det er MEGET mere arbejde at gøre det, men hvordan ville du helst korrigere for medforfattere?

  15. Konkret ville jeg vægte antallet af citationer med forfatterandelen, så hvis man har været tre omk en artikel, der får 100 citationer, får man for den scoren 33,3. Eller noget i den stil.

  16. Asger Lunde

    24. maj 2013 at 13:27

    Kære Christian

    Du skriver: ”Det simple svar er, at de ikke beskæftiger sig med nationaløkonomi. Lige så lidt som man kan sige, at manden der laver en ekstrem god sav eller hammer, nødvendigvis er en dygtig snedker, lige så lidt kan man sige, at en dygtig økonometriker nødvendigvis er en god økonom.”

    Jeg finder dette ekstremt fornærmende! Men jeg forestiller mig, at det skyldes en fejl fra vores side, i og med at vi har glemt at gøre dig opmærksom på hvad vi “rene-økonometrikkere” laver og hvordan vores arbejde anvendes. Økonometri handler om at opstille, estimere og fortolke modeller af økonomisk adfærd. Det er simplethen grundlaget for alle empiriske økonomiske analyser. Uden empirisk validering vil mange nok give mig ret i at økonomisk teori er ganske uinteressant. Det er meget vigtigt, at forstå at man har meget svært ved at publisere ”rene” statistisk i gode “rene-økonometriske” tidskrifter, som f.x. Econometrica, Journal of Econometrics, Journal of Applied Econometrics og Journal of Business & Economics Statsitics. [Jeg går ud fra at citations i disse tidsskrifter er ekskluderet fra din analyse]. Endvidere vil man, hvis man læser i disse tidskrifter, opdage at de også indeholder økonomiske analyser.

    Desuden passer det ikke at de “rene-økonometrikkere” ikke laver økonomiske analyser. Nogle af de danske “rene-økonometrikkere” du har udelukket fra din liste er for eksempel:

    Katerina Juselius som bl.a. har publiseret i American Economic Review (Desuden har Hun sammen med Søren Johansen 8518 (355 per år) citations for en artikel i Oxford Bulletin of Economics and Statistics.)

    Svend Hylleberg, Economic Journal, Economic Letters, Scandinavian Journal of Economics, Oxford Economics Papers, Macroeconomics Dynamics

    Allan Wurtz som bl.a. har publiseret i Econometrica, Public Choice, Journal of Population Economics

    Tom Engsted, Scandinavian Journal of Economics, Energy Economics, Review of Economics and Statistics, Journal of Macroeconomics

    Niels Haldrup, Economic Policy, Journal of Competition Law and Economics, Economics Letters, Journal of Policy Modelling

    Christian Dahl, Journal of Labor Economics, Empirical Economics, Journal of Business Cycle
    Measurement and Analysis, Economic Modelling

    Undertegende, Econometrica, Oxford Bulletin of Economics and Statistics, Annals of Finance, Journal of Empirical Finance, Financial Markets and Portfolio Management

    Blandt de forbudte tidskrifter har jeg her kun medtaget Econometrica. Da nogle ”rigtige” økonomer anser dette for værende lødigt. Husk på at det er stiftet af bl. a. Ragnar Frisch som var den første vinder af Nobel prisen I økonomi.

    Det forekommer mig letsindigt at gøre sig utilbens med en stor gruppe af sine kollegaer. Det er meget muligt at du finde vores arbejde uinteressant, men husk på alle ovenstående er professorer i økonomi (Eks. A. Wurtz, institutleder). Det betyder, at de alle er blevet vurderet kvalifiseret af et internationalt besat dømmelsesudvalg til at bestride posten.

    Jeg vil bede dig genoverveje din udvalgsprocedure. Selv om jeg ikke er Danmarks bedste snedker, kan jeg kan godt finde ud af at save og hamre!

    Mvh Asger Lunde
    Professor i Økonomi, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

  17. Niels Haldrup

    26. maj 2013 at 22:42

    Kære Christian,
    Jeg deltog i den forgangne weekend i Dansk Økonometrisk Selskabs 40 års jubilæum på Sandbjerg Gods. Det var som sædvanlig ganske fornøjeligt at deltage i det årlige Sandbjergmøde med deltagere primært fra universiteterne, det økonomiske råd, sektorforskningsinstitutionerne, ministerierne, Danmarks Statistik m.fl. Min vurdering er, at hovedparten af deltagerne var hvad du nok vil kategorisere som “rigtige nationaløkonomer”. Mange af disse er tydeligvis interesseret i og arbejder med økonometri.

    Jeg synes dit arbejde med at lave en “ranking” af danske nationaløkonomer er et udtryk for rigtig dårligt håndværk og snedkerarbejde.
    Du beskriver ganske tydeligt i dit blogindlæg, hvordan “score” for de enkelte personer er beregnet. Fint nok. Det kan efterprøves. Men du beskriver ikke, hvad der er din population. Man foranlediges til at tro, at din liste er en stikprøve ? Nummer et på din liste har en “score” på 100. De lavest rangerede har en score på 0.00. Jeg har en formodning om at der ialt deltager 62 økonomer på din liste og mig bekendt kunne flere potentielt komme på tale. Men hvordan har du udvalgt disse 62 personer, Christian ? – Det siger forklaringen/dokumentationen til din analyse aldeles intet om. Overskriften til dit blogindlæg er “Danske økonomer 2013 – en rangliste”. Men et minimalt kendskab til “danske økonomer” vil afsløre at mange er udeladt.

    Det fremgår af diskussionen på bloggen, at det åbenbart har været et valg på forhånd at udelukke såkaldte økonometrikere fra at optræde på din ranking. Men din liste er fyldt med forskere, som laver både anvendt og teoretisk økonometri. Flere på listen har publiceret i tidsskrifter så som Journal of Econometrics og Journal of Applied Econometrics. Det er personer som udfører fremragende økonometriske analyser, som publiceres i toptidsskrifter. Ligeledes er nogle af personerne på din liste medforfattere på velciterede artikler, hvori også deltager såkaldte økonometrikere, som ikke er på din liste.
    Du er bare ikke konsistent i dit valg af personer på listen. Mange af de personer, som du ikke har inkluderet på listen, laver fornuftige empiriske arbejder i mikro såvel som i tidsserieøkonometri. Nuvel, nogen har sikkert også skrevet teoretiske artikler i økonometri (ligesom andre, der optræder på din liste) men hvis du gransker deres CV og publikationsliste vil du se at de også publicerer masser af anvendt økonometri og empirisk økonomi i gode økonometriske såvel som ikke-økonometriske tidsskrifter. Og som sagt, mange i samarbejde med dem du kalder “rigtige” nationaløkonomer, altså en af de 62 på din liste. Det samme kan siges om finansieringsfolk som optræder på din ranking. På denne optræder teoretiske finansieringsfolk, men ikke personer som laver empirisk finansiering (med en enkelt undtagelse). Hvorfor nu det ?

    Jeg ved ikke hvad der er baggrunden for den ranking-liste, som du har lavet. Og jeg vil ikke kaste mig ud i alle mulige konspirationsteorier. Men det er rigtig dårligt håndværk, som vi ville have straffet vore studenter for at lave, hvis de havde begået noget tilsvarende.

    Min vurdering er, at 80% af alle vores PhD studerende i en eller anden forstand arbejder med økonometri….sikkert flere. Økonometri sammen med Mikro og Makro er bærende fundamenter for et klassisk økonomisk institut på et universitet (IØ på AU er bredere funderet). På både KU og AU bidrager anvendte og teoretiske økonometrikere signifikant til den gode placering begge disse universiteter har i internationale rankings (1). Hvorfor skal en stor gruppe af forskere som bidrager til den status dansk nationaløkonomi har idag udelukkes, når man ser på enkeltindivider, der bidrager til denne flotte placering? (se f.eks. RePeCs liste i et andet blogindlæg).

    Er alt dette ikke ligegyldigt? Jo, måske. Og dog. Rankings og sammenligninger spiller en større og større rolle på universiteterne i forbindelse med udnævnelser, forfremmelser, og udmøntningen af forskningsmidler i de statslige forskningsråd. Det er derfor vigtigt at ikke arbitrære og subjektive, men så vidt muligt objektive kriterier ligger til grund for vurderinger og sammenligninger. Og det er bestemt også min opfattelse at dette er tilfældet. Men dette er ikke en eksakt videnskab, og mange af de etablerede rankinglister (1) er bestemt ikke uden problemer. Men dit forslag, Christian, er ikke en samfundsforsker værdigt. Det er ukollegialt, og det bidrager til at grave nogle faglige kløfter, som vi i den nuværende situation ikke har brug for. At det tilmed bliver (mis)brugt i presseopmtale gavner ikke sagen.

    Mvh
    Niels Haldrup

    (1)
    QS World University Rankings 2013, Economics and Econometrics: AU, KU (begge top 50-100).
    RePeC: AU (#65), KU (#113).

  18. Christian Bjørnskov

    26. maj 2013 at 22:54

    Kære Niels
    Så lad mig være helt klar. Ja, selvfølgelig er det et udvalg – vi er jo en blog og ikke et regeringsorgan med ansatte – som er baseret på, hvem der i en vis grad laver economics, som er relevant i en offentlig debat. Med al respekt for din faglighed – og min respekt for den er ret betragtelig – er du ikke ret relevant i den henseende. Det samme gælder Asger og de fleste andre danske økonometrikere, jeg har mødt. Den er direkte affødt af Børsens diskussion af samme emne, og jeg mente faktisk, at det burde være præcist nok for folk, der kan læse indenad.
    Så det er ikke udtryk for noget som helst ukollegial adfærd eller andet, men et blogindlæg i en bestem kontekst. Det er måske den kontekst, du og Asger ikke lige har set? For jeg forstår ikke jeres fornærmelse.
    Christian

  19. Hej Alle

    Som politolog har jeg ikke så meget at bidrage med til denne diskussion. Som jeg læser Christian, skriver rigtige økonomer ikke bøger, og de er heller ikke økonometrikere.

    Som en lille fodnote til Niels Haldrups indlæg vil jeg blot bemærke en diskussion der for nylig har været blandt filosoffer om validiteten af QS rankings:

    http://leiterreports.typepad.com/blog/2013/05/are-the-qs-rankings-a-fraud-on-the-public-qss-head-of-public-relations-responds.html#more

    Overordnet set er argumentet her, at metoden som benyttes til at ranke filosofiinstitutter er helt i hegnet.

    Et af flere problemer beskrives som følger:

    “You are asked to recall, off the top of your head, ten to thirty institutions you consider strong in your field. You are given no information at all about any institution–this is just a measure of the “halo effect” of university names that happen to stick in one’s memory. (And if you consider there to be no difference in quality between the 10th best domestic institution in your field and the 13th or 14th best, there’ s no way to register that.) And, to make matters worse, it’s clear that the results are determined by the stupidest evaluators: i.e., the one who forgets, say, to mention Yale as one of the top ten “arts and humanities” universities in the U.S..”

    Opsummeringen er her:
    “… the survey does not provide “a sense of the consensus of informed academic opinion.” Its results are an artifact of the halo effect of university names someone can recall off the top of their head, with the least-informed respondents having the biggest effect on the results; of the undisclosed geographic distribution of respondents; of the undisclosed qualification of an unknown number of respondents in each subject area; and of the meaningless aggregation of all this by QS. It is, indeed, a “fraud” on the public.”

    Vh
    trane

  20. Niels Haldrup

    26. maj 2013 at 23:27

    Kære Christian,
    Det er ikke min personlige faglighed jeg tænker på og jeg er ikke fornærmet på mine egne vegne. Snarere på mine kollegaers. Jeg synes bare ikke det du har lavet er særlig kønt. Jeg fastholder blot at dit valg af personer på listen på ingen måde er konsistent. Mange på din liste er personer som aldrig har ytret et ord i den faglige debat. Til gengæld kan jeg finde mange anvendte økonometrikere og finansieringsfolk som hyppigt deltager i en sådan debat og som ikke er på din liste. Dit valg er et udtryk for din holdning til de pågældende, enten ved at ekskludere potentielt højt rangerede fra din liste (som du måske ikke er enige med) eller ved at inkludere lavt rangerede på din liste. At dette valg efterfølgende bliver brugt i presseomtale uden at de underliggende præmisser er kendt, det er ikke for smart.
    Mvh
    Niels

  21. Christian Bjørnskov

    27. maj 2013 at 08:48

    Kære Niels
    Jeg vil fastholde, at valget er rimeligt konsistent. Jeg har ved en gennemgang af folks CV spurgt, om hovedformålet i deres publicerede arbejde har haft et økonomisk eller økonometrisk sigte. Nogle er svære at placere, og så er de som udgangspunkt med på listen. For Asger Lundes vedkommende, for at tage et eksempel med et imponerende CV, kunne jeg faktisk ikke finde en artikel, der ikke havde et tydeligt økonometrisk sigte. Så han er ikke med på listen.
    Derudover er det rigtigt, at der er folk med meget lave indeks. De figurerer på listen af den simple grund, at vi mente vi burde have nogen med fra alle de universiteter, der har økonomer. Det betyder også, at en række af vores egne kolleger med relativt lave indeks ikke står på listen, selvom jeg personligt betragter dem som fine økonomer. Når udgangspunktet er dokumenteret forskning, kan vi ikke særbehandle dem.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑