Hvorfor er nogle forfatninger længere end andre?

Der er en næsten uendelig mængde af sjove og spændende spørgsmål i samfundsvidenskaberne, som vi ikke rigtigt har fyldestgørende svar på. Et af dem er, hvorfor nogle lande har valgt at skrive meget lange og detaljerede forfatninger, mens andre forfatninger er meget korte. Enkelte, deriblandt New Zealand og Storbritannien, har ikke egentlige forfatninger. Dét er spørgsmålet i et nyt papir, som Stefan Voigt (Uni Hamburg) og jeg har arbejdet på i længere tid. Vi er nået til en – mener vi – relativt præsentabel version, som ligger online hos SSRN (se her).

I ”Constitutional Garrulity and Social Trust” fremfører vi hypotesen, at forfatningens længde og detaljering afspejler landets tillidskultur. Hovedideen stammer fra tidligere forskning, der har argumenteret for at lande med højere grad af social tillid (dvs. tillid til fremmede) typisk har kortere kommercielle kontrakter. Idet man har større tillid til andre mennesker, behøver ens kontrakter ikke at omfatte alle mulige meget usandsynlige situationer. Man har tillid til at hvis man når dertil, er ens modpart rimelig og ærlig nok til at man ”nok kan finde ud af noget”, som det hedder på jysk.

Vi argumenterer for, at den samme slags overvejelser bør gøre sig gældende, når man skriver en social kontrakt, som en forfatning netop er. Jo mere man stoler på, at fremmede – og det omfatter per definition fremtidens politikere, jurister og embedsmænd – er ærlige og troværdige, jo mindre behøver man at skrive detaljerede konstitutionelle regler for at holde dem i kort snor.

Og argumentet holder til at blive testet! På tværs af 110 lande, hvor vi har mål for forfatningslængde og –detaljering – teknisk kaldet garrulitet – finder vi en tydelig sammenhæng mellem graden af social tillid og garrulitet. Så vidt vi overhovedet kan teste det, ser sammenhængen ud til at være kausal, ikke mindst givet den stærke, historiske stabilitet i tillid. Figuren nedenfor (Figur 2 fra papiret) illustrerer sammenhængen. Spørgsmålet er nu, om tilliden er et grundvilkår der udstikker rammer for hvad lande kan tage for fundamentale valg. Vores fornemmelse er, at det bestemt ser sådan ud.

4 thoughts on “Hvorfor er nogle forfatninger længere end andre?

  1. Christian Bjørnskov

    Ja, det er den gældende forfatning vi ser på. Vi har faktisk talt om at lave et studie af statsforfatninger i USA, hvor vi kan følge revisioner osv. mere omhyggeligt.

    Svar
  2. Johannes Polemicus

    Jeg har ikke lige mulighed for at se på det lige nu, men generelt ville man vel forvente
    (sen forfatning -> lang forfatning), mens tidlige (korte) forfatninger får lov at bestå, hvis landet er stabilt, altså hvis den sociale kapital er høj. Har I nogen mulighed for at identificere det?

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Ja, det har vi. Der er ikke nogen tendens til at de ældre forfatninger er kortere. Helt generelt er det overraskende hvor mange ting der ikke ser ud til at betyde noget. En af de få, vi finder klar evidens for, er at lande med relativt store befolkninger på det tidspunkt de skrev forfatning, har længere forfatninger.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.