Indvandring 1: Hvor homogent var det gode gamle Danmark?

Nationalkonservative kommentatorer deler en kombination af ideer om diversitet og de gamle dage. De fleste tror på, at etnisk diversitet underminerer danske kulturtræk og vores langsigtede udvikling. Den ide kombinerer de med en tro på, at Danmark før i tiden var et meget mere homogent land end nu. Ingen af delene holder til et nærmere eftersyn.

Jeg har ved flere lejligheder hidset nationalkonservative op ved at dokumentere, at etnisk diversitet er stort set ukorreleret med social tillid (i modsætning til Putnams famøse påstand). På tværs af 126 lande er korrelationen -0,33, men tager man blot de nordiske lande væk, falder den til -0,22 og ethvert forsøg på at korrigere for andre kendte forhold reducerer den til 0.

Den anden ide har været sværere at imødegå, men jeg faldt forleden over konkret evidens. I Statistisk Årbog fra 1922 opregnes den danske 1921-befolknings fødesteder. Det tillader, at man beregner et diversitetsindeks for 1921 på helt samme måde, som man gør i moderne kilder. Og det viser et Danmark, der var lige så heterogent som i dag.

Herfindahl-Hirschman-indekset for det moderne Danmark, fra Alesina et al. (2003), er 0,082 (perfekt homogenitet er 0, total diversitet 1). Beregner man den etniske diversitet for 1921 er tallet 0,075. Forskellen er helt marginal, når man f.eks. bemærker at den etniske diversitet i Italien er 0,115. Beregner man i stedet den religiøse diversitet, er det moderne indeks 0,023 mens 1921-tallet er 0,027.

Dagens pointe er således, at Danmark i de gode gamle dage slet ikke var tydeligt mere homogent end i dag. Det er bare en anden homogenitet, vi ser i dag, og vi taler langt mere om den. Men er den ’farligere’ end den gamle? Det bedste bud på et svar er, at de begge nok er ligegyldige.

24 thoughts on “Indvandring 1: Hvor homogent var det gode gamle Danmark?

  1. falkeøje

    Det indlæg er meget propagandainspireret.
    Vi har selvfølgelig haft fremmede iblandt os altid.
    Men to gange i min levetid har vi haft egentlige fjender
    iblandt os.
    Under krigen havde vi Besættelsesmagten med dens medløbere.
    I dag har vi muslimerne, der ikke lægger skjul på, at de er vores
    argeste fjender.
    Derfor er det på høje tid at mobilisere en modstandsbevægelse
    til det modstandsarbejde, der bliver uundgåeligt.

    falkeøje

    Svar
  2. Kasper

    “Dagens pointe er således, at Danmark i de gode gamle dage slet ikke var tydeligt mere homogent end i dag…. ”
    a) Du skylder vist at uddybe hvori 1922 diversiteten bestod?
    Er der nogle ret åbenlyse historiske forhold der kan tænkes at have indflydelse på en del af befolkningens “fødesteder”, og som kan forklare en stor del, uden at det faktisk er udtryk for ”diversitet”?

    b) Kan man forestille sig at der er forskel på en svensker i Danmark anno 1922 og sådan en iraker i Danmark anno 2013?
    Dit fokus er præget af den udbredte race-tænkning – “etnicitet” er åbenbart det afgørende. For dem der følger med i debatten, vil det stå klart at der som regel tales om kultur og i hvilket omfang folk er assimilerede. Det kunne måske så også give en indikation af det fornuftige svar på spørgsmålet.

    c) Hvordan stod det egenligt til med multikulturalismen dengang i 1922, og i den sammenhæng med de “fremmedes” evne og vilje til assimilering?
    Kan man forestille sig at det er ikke er ”diversitet”-indekset alene der er interessant, men at også mentaliteten fra de forskellige ”grupperinger” er interessant. Er der f.eks. en dominerende gruppe med en masse underordnede, eller er det grupper der kræver lige ret. Og kan dette forhold have nogen indflydelse på f.eks. frygten for ”kulturel underminering”?

    d) Angående den religiøse “diversitet” – kan du ikke komme med en lille uddybning af hvad diversiteten bestod i dengang i 1922 og hvad den består i idag ?
    Synes du at dit indeks giver en god afspejling af virkeligheden?
    Eller er det bare endnu et indekstal der er blot er udtryk for en matematisk formel, som her sammenligner grønne æbler, røde æbler og bananer.

    ”Det er bare en anden homogenitet, vi ser i dag, og vi taler langt mere om den”.
    e) OK, bare en ”anden homogenitet” – så hele dit indlæg er sådan set baseret på at sammenligne noget du ved ikke er sammenligneligt, eller som ihvertfald har meget lidt at gøre med den debat du eksplicit refererer til. Kan man derudover forestille sig at første del af denne sætning er forklaringen på anden del?

    ”Men er den ’farligere’ end den gamle? Det bedste bud på et svar er, at de begge nok er ligegyldige. ”
    f) Du glemte ”fordi….” – som alle de nye studenter ved, så skal man huske at ARGUMENTERE for sine synspunkter.
    Efter at du netop selv har konstateret at det er en helt anden type ”diversitet”, og de derfor ikke har så meget med hinanden at gøre, vælger du så alligevel at lade som om, at så må konklusionen for den ene alligevel også pr. automatik gælde for den anden.
    Jeg ikke helt sikker på beregningen af et ”indekstal” berettiger til at konkludere at så er alle ”diversiteter” med samme score lige ”farlige”. Måske er ”diversitet” ikke bare lig med ”diversitet”, måske er ”diversiteter” netop meget ”diverse”.

    ”De fleste tror på, at etnisk diversitet underminerer danske kulturtræk og vores langsigtede udvikling.”
    ”at etnisk diversitet er stort set ukorreleret med social tillid”

    g) ”underminere danske kulturtræk og vores langsigtede udvikling” er ikke det samme som ”social tillid”. Din dokumentation af manglende korrelation mellem social tillid og diversitet er således ikke en dokumentation af, at den første påstand er forkert. Taget i betragtning hvor mange gange du har skrevet om definitioner og målemetoder vedr. social tillid, og ikke mindst kritiseret andre (forskere) for deres løse omgang med begrebet, så er det da vidunderligt hvordan du selv pludseligt kan bruge ”social tillid” til at ”imødegå” noget helt andet.

    I bund og grund er dit indlæg fantastisk. Det er simpelthen så interessant hvordan selv begavede mennesker går fuldstændigt i baglås og bliver fuldstændigt ukritiske når de nærmer sig ”indvandrings”-temaet.

    Svar
  3. falkeøje

    Jeg har oplevet en efterkrigstid, hvor de, der søgte om dansk statsborgerskab,blev underkastet en politiundersøgelse, der udbredte sig til de personer, der havde haft berøring
    med ansøgeren.
    Det var en god og relevant undersøgelse, som ansøgerne måtte tåle.
    Det er synd og skam, at de regler ikke længere eksisterer.!!!

    falkeøje

    Svar
  4. jens hansen

    det må være muligt at opstille tilsvarende beregninger på de gamle folketællinger, som efterhånden foreligger i elektronisk inddateret form.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Ganske interessant at jeg bliver angrebet for at propagandere, når jeg viser tal der ikke passer med folks forforståelse. Min synd ligger åbenbart i, at jeg har fulgt argumenter fra de diversitetsskeptiske og_på_samme_måde_beregnet diversitet for Danmark knap 100 år siden.
    Lidt evidens:
    Christian Bjørnskov. Determinants of Generalized Trust. A Cross-Country Comparison. Public Choice, vol. 130 (2007), 1-21.
    Christian Bjørnskov. Social Trust and Fractionalization: A Possible Reinterpretation. European Sociological Review, vol. 24 (2008), 271-283.
    Maurice Gesthuizen, Tom van der Meer & Peer Scheepers. “Ethnic Diversity and Social Capital in Europe: Tests of Putnam’s Thesis in European Countries.” Scandinavian Political Studies, vol. 32 (2009), 121-142.
    Eller man kan følge Philipp Kolos forskning: http://ideas.repec.org/f/pko455.html

    Svar
    1. falkeøje

      Hele miseren er startet med, at politikerne har givet Fanden i folkeviljen og gjort, som det alene passede dem.
      De har klart overtrådt Danmarks Riges Grundlov og forfatning.
      Derfor er det danske folk nu frit stillet, hvis det på et tidspunkt vælger at gå til væbnet modstand.
      Det er politikerne alene, der har forbrudt sig.

      falkeøje

      Svar
          1. Johannes Polemicus

            Retsopgøret er blandt de mest skammelige retsfejl i Danmark efter systemskiftet. Men der er jo ikke noget overraskende i, at visse nationalkonservative kredse har problemer med retsstatsprincipperne.

            Svar
  6. Kasper

    ”Ganske interessant at jeg bliver angrebet for at propagandere, når jeg viser tal der ikke passer med folks forforståelse. Min synd ligger åbenbart i, at jeg har fulgt argumenter fra de diversitetsskeptiske og_på_samme_måde_beregnet diversitet for Danmark knap 100 år siden.”

    Tak for udførligt og stærkt overbevisende svar.

    Hvilke ”diversitetsskeptiske” taler du om?

    Din synd ligger i, at du bruger en en målemetode og bruger den til eksplicit at angribe nogle ikke_nærmere_specificerede nationalkonservative synspunkter, til trods for at dit ”indeks” næppe er særligt relevant i forhold til den debat der foregår her til lands og altså de synspunkter som disse nationalkonservative har. Du er også velkommen til at måle diversiteten i hårfarver for henholdsvis 1900 og 2000, og derefter muligvis konkludere at Danmark er uforandret, og heller ikke det vil være specielt interessant i forhold til den debat du så gerne vil kritisere.

    Det er det, der er så mærkeligt. Du har vel skrevet >50 indlæg om hvor uduelig Putnam er pga. af hans målemetodik, og sådan kritiseres mange andre også (og givetvis ofte korrekt) for deres metoder og de konklusioner de drager, selvom metoder er stærkt tvivlsom.

    Og alligevel når du nu – uden nogen form for nuancering eller kommentering af svagheder ved indekstallet – frem til at ”diversiteten” er uforandret gennem de seneste 90 år, selvom vi nok er en del der kan identificere nogle ret iøjnefaldende forandringer. Det tyske mindretal, svenskere bliver uden videre rodet sammen somaliere. Potato potato.

    Måske dit ”diversitets”-mål blander æbler og pærer, måske er dit ”diversitets”-mål bare ikke er særligt relevant. Præcist hvor meget diversitet bidrager man med hvis man er født i Oslo, Kualu Lumpur, Beirut, Moskva, Milano, Kiel . Hvad med 2. generations indvandrere, 3. generations, konsekvensen af grænseændringer.

    Det er sikkert nogle virkeligt gode forskningsartikler du som Danmarks 5. bedste (eller var det nr. 4) økonom, har lavet. Det har bare ikke noget med mine spørgsmål/kritik at gøre. Du kan måle ”social tillid” lige så mange gange du vil, og det er stadigt ikke identisk med at ”imødegå” ideen om at ”etnisk diversitet underminerer danske kulturtræk og vores langsigtede udvikling.”

    Svar
  7. Lars R. Hansen

    Så fordi der i 1922 – var en masse danskere i Sønderjylland, som var født i det daværende tyske rige, og således udenlandsk fødte, og denne heterogenitet ikke medførte noget videre problem for nationens lykke og velstand – så vil den igangværende befolkningsudskiftning, som følge af masseindvandring af kulturfremmede fra den tredje verden samt danskernes lave fødselstal, ejheller afstedkomme videre problmer for nationens velstand og lykke.

    Som en hr. Kasper skrev – Måske er ”diversitet” ikke bare lig med ”diversitet”, måske er ”diversiteter” netop meget ”diverse” – måske var der alligevel forskel på at få Sønderjylland hjem og så åbne landet for masseindvandring fra kulturfremmede nationer?

    Kan det tænkes?

    Svar
  8. Lars R. Hansen

    Når Bjørnskov omtaler udviklingen i ‘etnisk diversitet’, hvor får Bjørnskov så mon disse tal herom fra?

    Der findes ingen officiel statistik om den etniske befolkningssammensætning – Danmarks Statistik til eksempel opererer slet ikke med etnicitet – af juridiske årsager.

    Det følger nemlig af persondataloven – at oplysninger om etnisk baggrund ikke må behandles – har Bjørnskov monstro adgang til ulovlige registre herom?

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    Lars: Du kan stikke dine injurierende påstande på hvor solen aldrig skinner. Der står højt og tydeligt – med hyperlinks – hvor data er fra!

    Svar
  10. Anonym

    Christian: Du bruger altså “fødested” som mål for “etnicitet” ?

    Et tankeeksperiment;
    Hvis du havde gjort Helle Thorning gravid, og hun så tog på en dagstur til Otte Duborg for at købe billig slik, og hun pludselig skulle føde, og derfor skyndte sig at tage til Flensburg sygehus og fødte, og dagen efter tog barnet med til Danmark. Så ville det udenlansk fødte barn trække i retning af “total diversitet”

    En somalier der ankommer til Kastrup i morgen, og fem timer senere føder en unge på Herlev Sygehus, hvorefter barnet opvokser i et hjem hvor ingen taler eller ønsker at tale dansk, hvor morgenritualet er at sige at “død over danskerne”. Så vil det dansk-fødte barn trække i retning af “perfekt homogenitet”.

    Har jeg misforstået noget?

    Svar
    1. Johannes Polemicus

      Ja. Dansk indfødsret er – ligesom eks. tysk – baseret på jus sanguinis. Altså vil en person født i Danmark af somaliske forældre være somalier (med mindre en af forældrene er meddelt statsborgerskab). En dansker, der får et barn i udlandet, får således også et dansk barn.
      Andre retsnormer, som fx USA, er baseret på jus soli, hvor fødselsstedet afgør statsborgerskabet.

      Svar
      1. Anonym

        Tak Johannes.

        Men det var sådan set ikke ny viden for mig.

        Christian skriver “danske 1921-befolknings FØDESTEDER”

        Så er det vel tilladt at antage at der tælles fødesteder. Dertil er ikke givet at Danmarks Statistik i 1922 bruger samme definitioner som Danmarks Statistik i 2012.

        Men altså, Fødested og Indfødsret er ikke det samme. Indfødsret og “etnicitet” er heller ikke det samme.

        Det skulle jo være en smal sag for Christian at svare på sådan rimeligt præcist hvad det egenligt er han måler, forudsat altså at han selv er klar over det. Det kunne gøres lige så hurtigt som at opremse nogle i denne sammenhæng ikke-relevante forskningsartikler.

        Problemet opstår så når Christian ønsker at diskuterer “ETNISK diversitet”, til trods for at han ikke måler etnicitet.

        Og helt galt bliver det når indekstallet så efterfølgende bruges til at angribe nogle nationalkonservatives ide om at “Danmark før i tiden var et meget mere homogent land end nu”, dels fordi han ikke engang måler etnicitet og dels fordi de nationalkonservatives debat om homogenitet tydeligvis handler om så meget andet udover etnicitet.

        Endeligt skal man nok være økonom, for at mene at et 1922 tal (hvor “grænselands-problematikken” udgør en stor del af “diversiteten”) uden videre kan sammenlignes med 2012-indekstallet (hvor “diversiteten” udgøres af nylig indvandring).

        ps. det er mig der skrev indlægget under “anonym”

        Svar
  11. Lars R. Hansen

    Kære Christian Bjørnskov

    Jeg skal først beklage – at Bjørnskov oplever mit oprigtige spørgsmål som injurierede – hvad jeg dog stiller mig noget, for ikke at sige fuldstændigt uforstående over for – ikke desto mindre vil jeg gerne trække det tilbage – for det deraf forvoldte misnøje ikke skal stille sig i vejen for eventuel videre udveksling, der muligvis, for min part, kunne føre til bedre forståelse af disse emner.

    Nuvel – hverken den af Bjørnskov henviste Statistisk Årbog fra 1922 eller Alesinas paper (hvis hovedpåstande i øvrigt er at ‘ethnic fragmentation’ har en negativ effekt på a) economic growth, b) quality of government and policies samt c) er ‘closely correlated with GDP per capita’ igen negativt) – har valid data for den etniske befolkningssammensætning i Danmark – endsige sammenlignelig data herom for Danmark i hhv. 1921 og Bjørnskovs ‘i dag’ (Alesinas tal for Danmark er fra 1996) – som Bjørnskov ellers anførte.

    Alesinas primære kilde til den etniske befolkningssammensætning – er Encyclopedia Britannica (2001), der selv bygger på staternes officielle demografiske statistikker – hvilken i EU-lande ikke i omfatter etnicitet.

    I Danmarks tilfælde – vil det betyde, at Encyclopedia Britannica har sine tal om Danmark fra Danmarks Statistik – hvis metode som nævnt ikke omfatter etnicitet.

    Ejheller Statistisk Årbog fra 1922 omhandler etnicitet – den nærmeste indikator herfor i samme publikation er fødested i hhv. Danmark og udlandet – men man kan, som det må være de fleste andre end Bjørnskov bekendt, udmærket være født i Danmark uden dermed at være etnisk dansk.

    Svar
  12. Anonym

    Helt overordnet: Det er vi tydeligvis flere der ser frem til.

    Men indtil da, står det klart: Tæppet er trukket fuldstændigt væk under de nationalkonservative f.eks. Pittelkow, Støvring, Krarup og deres åbenlyst fejlagtige forforståelse om mindsket homogenitet.
    Thi etnisk danskere født i Tyskland før genforeningen bidrager til “etnisk diversitet” mens etnisk somaliere født i Danmark bidrager til “total homogenitet”. Indekstallet har talt, og så må det jo være rigtigt.

    Bare det at nogle anfekter resultatet er så groft at en fornærmet og arrogant attitude er helt på sin plads. Derfor heller ingen grund til at svare på selv simple og fornuftige spørgsmål.

    Svar
  13. Hans Und

    Jammen det er da rart, at blive bekendt med, at f.eks den voldtægtsepidemi (de fleste voldtægter begås af muhammedanere, for danmarks vedkommende ca 50%)* der har ramt de europæiske lande ikke har noget med de tilvandredes etnicitet eller fødested at skaffe.

    Det ville også være overraskende, al den stund, at muhammedanere kommer i alle mulige etniciteter og er født alle mulige steder, kinøjsere, malayer, afrikanske negere, kaukasere, afro-amerikanere, semiter osv.

    Og så må man jo kigge på andre forklarings modeller, f.eks at muhammedanere simpelthen lever op til islams krav om jihad mod de vantro. Og ja; som racist**&islamofob***, så er jeg selvfølgelig helt klar over, at ikke alle muhammedanere deltager i jihaden, og at de der gør, kan gøre det på meget forskellig vis.

    * dkr.dk/voldt%C3%A6gt-der-anmeldes-iv
    ** libertygb.org.uk/v1/index.php/news-libertygb/5851-my-name-is-paul-weston-and-i-am-a-racist
    *** Til min store sorg har AP sat ordet på listen (style book) over ord man ikke bruger.

    Jeg så på et tidspunkt efter en artikel her på stedet omhandlende sammenhæng mellem muhammedanisme og uddanelses niveau.
    Jeg kan ikke (gen)finde den. Har i taget den af?
    Hvor om det er; så sammelignede artiklen vist malay muhammedanere med andre malayer, og på det punkt tror/mener jeg, at andre faktorere end religion spiller en større rolle.

    Svar
  14. Jannik Thorsen

    Bjørnskovs indlæg forekommer mig at være engang begrebsmæssig manipulation af ordet “homogenitet”.

    Det strider simpelthen mod common-sense at påstå at DKs homogenitet ikke er blevet mindre siden 1922.
    Heller ikke hvis man pakker det ind i påstanden om at nutidens homogenitet er en anden end den i 1922.

    Faktum er at al den indvandring som DK modtog før 1960erne stort set kom fra europæiske naboområder, fx Tyskland,Sverige, Norge, Holland og Polen, hvor befolkningerne er meget lig etniske danskere.
    Altså alle befolkninger som lynhurtigt kunne etnisk og kulturelt assimilere sig.

    Anderledes i dag og siden 70erne. Hvor en en stor del af indvandrerne og deres efterkommere er kommet fra mellemøsten og Afrika. Som er meget anderledes etnisk og kulturelt end danskere, med en meget langsom assimileringsrate til følge.

    Så ja det er en anden form for “homogenitet” det drejer sig om i dag. Og det er tydeligt at denne som er målt i 1922 er ret irrelevant for dagens debat. Som Kasper anfører, så er det en sammenligning af æbler og bananer som foretages.

    At Bjørnskov ikke er tilpas reflekteret til at han kan forholde sig kritisk overfor målemetoder og deres definitioner, kan virkelig undre en?!

    At tilliden ikke skulle have lidt skade i de seneste mange år, som blandt andet et resultat af den førte multikulturelle politik og den tilhørende masseindvandring, forekommer også at være en ganske tvivlsom påstand.

    Tillid kan sikkert måles på mange måder, men hvis den ikke kan indfange en politiske diskurs præget af indvandringsmodstand, Stigende tilslutning til “højre populistiske” partier eller tiltagende segregering mellem etniciteter, så er den ihvertfald delvist mangelfuld.

    “Dagens pointe er således, at Danmark i de gode gamle dage slet ikke var tydeligt mere homogent end i dag. Det er bare en anden homogenitet, vi ser i dag, og vi taler langt mere om den. Men er den ’farligere’ end den gamle? Det bedste bud på et svar er, at de begge nok er ligegyldige.”

    Udviklingen i Europa pt. tyder på at denne masseindvandring som overskyller kontinentet er alt andet end “ligegyldig”.

    Bjørnskov minder lidt om de økonomer som var i færd med at sælge politikere og menigmand guld og grønne skove lige før at boligmarkedet kollapsede i 2007-2008. Eller de økonomer som priste den sovjetiske økonomi til skyerne på tærsklen til murens fald.

    Den nuværende befolkningsudskiftning er således i denne optik helt og aldeles ligegyldig, også selvom flere indfødte europæiske befolkninger står til at miste deres demografiske majoritet i løbet af det 21. århundrede.

    Intet af værdi vil derfor være tabt hvis dette scenarie skulle indtræffe, hvis man skal tro kosmopolitterne.

    I nogen tilfælde er det bedst at være overordentlig skeptisk overfor forskere, og det er det jeg vælger at være i dette tilfælde.

    Artiklen er overfladisk og vildledende, og savner enhver form for troværdighed.

    Svar

Leave a Reply to falkeøjeCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.