Visse læsere er blevet meget fortørnede over, at jeg har kritiseret en ofte borgerlig diskurs imod indvandring. En del af kritikken handler om, at jeg overhovedet ikke taler om noget relevant – at standardmålene for diversitet ikke fanger de ’rigtige’ aspekter – og at jeg ikke forstår diskursen. Centralt i denne nationalkonservative (om man vil) diskurs synes at være en ide om, at den nuværende indvandring er kvalitativt anderledes end tidligere tiders indvandring, og dermed farligere.
Til en hvis grad har kritikerne nogle pointer. Der er for eksempel flere indvandrere nu end i 1950 – den sidste gang Danmarks Statistik angav fødested for udlændinge. Sammenholder man 1950-statistikken med DSTs ”Indvandrere i Danmark 2012”, var der i 1950 knap 77.000 indvandrere i Danmark, mens der i dag er 314.000. For 63 år siden var 38 % af vores udlændinge i 1950 fra andre nordiske lande. I dag er tallet 9 %. Andelen af indvandrere fra Tyskland, Storbritannien, andre vesteuropæiske lande samt USA, Canada og Australien var dengang 53 %, mens den i dag er 25 %. Indvandringen fra Østeuropa er også steget som andel af den samlede indvandring: I 1950 var 4 % af udlændingene fra Sovjetunionen, Polen, eller randstaterne, som de baltiske lande kaldtes dengang. I dag er tallet 12 %.
Forskellen, som mange hæfter sig ved, er derfor at en langt større andel af vores indvandrere – cirka halvdelen – er af ikke-europæisk oprindelse. Cirka 75.000 mennesker bosiddende i Danmark i dag er af forskellig asiatisk oprindelse, 13.000 er oprindeligt fra Afrika, mens 79.000 er af anden ikke-europæisk afstamning. De ligner rent fysisk derfor ikke ’almindelige’ danskere.
Der er en række andre forskelle i indvandringen. Så vidt man kan bedømme med den tids information, kom indvandrere i 1950 fra lande med cirka 2/3 af Danmarks levestandard; i dag er de typisk fra lande med halvdelen af den danske levestandard. Antager man, at indvandrerne er tilnærmelsesvist repræsentative for deres hjemlande, er de fire gange så tilbøjelige til at mene, at religion er vigtig i deres dagligdag, og kun 40 % så tilbøjelige til at erklære, at man kan stole på andre mennesker. Så vidt man kan komme med et kvalificeret gæt, var indvandrerne i 1950 lidt mere tillidsfulde, men sandsynligvis også mere religiøse.
Det er dog ikke et særtræk ved indvandrerne. De er på de punkter faktisk helt gennemsnitlige i verden, med et religiøsitetsniveau på 68 % og et tillidsniveau på 26 %. Begge tal er næsten præcist det globale gennemsnit og reflekterer blot, at Danmark i global sammenhæng er et meget underligt land! Vi er de mest tilllidsfulde, de mindst religiøse (sammen med svenskerne og esterne), og stadig blandt de 20 rigeste lande. Indvandrerne kommer dog alligevel i gennemsnit fra lande, der er rigere end det globale gennemsnit. Det betyder dermed også, at de alt andet lige vil have langt stærkere arbejdsmoral end danskerne. Som Casper Dahl dokumenterede i foråret, er danskerne nemlig det folk i verden, der er mindst tilbøjeligt til at mene, at hårdt arbejde er så vigtig en værdi, at den er værd at lære ens børn.
Så er de ’nye’ danske indvandrere farligere end de gamle? Det er et svært spørgsmål at svare på, for det går ikke at se på de 1950-indvandrerne med 2013-briller. I 1950 var der 25.000 tyskere i landet. Med 2013-briller på, er de næsten ligesom danskere og ganske flinke og arbejdssomme. Men i 1950 kom de fra et land, der blot fem år tidligere havde forsøgt at erobre Europa og udrydde en hel religion! Hvem var de farligst for dansk kultur og egenart i 1950 – en tysker eller en thai? Nazister eller muslimer? Og hvem har vist sig lettest at integrere: Grækere eller litauere? Vietnamesere eller spaniere? Historisk indvandring bør altid ses i en historisk kontekst. Gør man det, er det måske værd at overveje, hvor stor truslen er i dag, og hvor lille den viste sig at være fra en ganske farlig indvandring mange år siden.
Indvandringen er langt farligere end før!!!
Efter krigen blev enhver, der søgte om dansk statsborgerskab, undersøgt af politiet, nærmest med lup.
Nu vælter de bare ind over grænsen og kræver at få deres vilje i alt.
Mod den tendens er kun ét middel: Væbnet modstand.
falkeøje
Christian Bjørnskov er blevet meget fortørnet over at visse læsere har demonstreret at hans forrige indlæg var helt i skoven. Kritikken har åbenbart ramt rigtigt, for Christian har valgt, usædvanligt for ham, slet ikke at forholde sig til den konkrete kritik af målemetoder, statistik, og i stedet skrevet et helt nyt indlæg.
Bjørnskov trækker nu så meget i land som det kan lade sig gøre, uden at skulle erkende nogen fejl. Han kan naturligvis ikke gå hele vejen, når nu han i det forrige indlæg så ivrigt positionerede sig som den åbensindede kosmopolit, der fritaget for irrationelle angstneuroser går det multikulturelle samfund ubekymret i møde (bortset fra velfærdsstatens klamme hånd). Modpolen til Bjørnskov var så de nationalkonservative , hvor Bjørnskov afslørede den selv-bedrageriske myte de bagstræberiske og bange nationalkonservative støtter sig op ad. Det forrige indlæg var pinagtigt, hvilket er årsagen til at det ikke forsvares, men der skal uddeles ros for den selvbesindelse det nye indlæg er udtryk for, også selvom indrømmelsen ikke gives eksplicit. Ikke mange i den danske samfundsdebat evner eller tør at rykke sig så meget på så kort tid.
Jeg er dog nødt til at spørge ind til det forrige indlæg igen. Hvad var det egentligt at du ”dokumenterede” i din forrige post. Du hævdede eksplicit at ”Danmark i de gode gamle dage slet ikke var tydeligt mere homogent end i dag”, på baggrund af en sammenligning af ”fødesteder” i Danmarks Statistik anno 1922 og så et diversitets-indeks fra en artikel fra 2003. Men nu konstaterer du at Danmarks Statistik slet ikke har registreret ”fødested” siden 1950. Var det to sammenlignelige tal du sammenlignede (indeks 0,082 og indeks 0,075) ?
Det burde være let at svare på. Men videre til det nye indlæg.
Du gennemgår i det nye indlæg en lang række tal og forhold omkring indvandringen anno 1950 og så den nye indvandring. Du undlader dog at forholde dig til din gamle konklusion: ”Danmark i de gode gamle dage slet ikke var tydeligt mere homogent end i dag”
Det er da lidt mærkeligt, for alt hvad du nu skriver bekræfter jo de formørkede kræfters ideer: Danmark var ultra-super-hyper meget mere homogent i de gode gamle dage. Og det er den banale konklusion, til trods for at dine tal underdriver udviklingen betydeligt.
Det er vist også den banale erkendelse du nu selv er nået frem til, men som du naturligvis ikke kan indrømme, og derfor er nødt til at lade som om det at er i ret begrænset omfang:
”Til en hvis grad har kritikerne nogle pointer”
Og det tør siges. Det er selvfølgeligt også derfor du nu tager udgangspunkt i 1950 frem for 1922 – så er udviklingen i ”diversitet” trods alt knapt så dramatisk.
Men altså, dine tal taler jo også deres tydelige sprog; i 1950 var 91% af indvandrerne fra var vores nærmeste allierede, kulturelt beslægtede og rundt-regnet lige så veludviklede samfund (nogle dog naturligvis dybt præget af krigens ødelæggelser). Hvem de sidste 9% er, kunne være sjovt at få afklaret. Nogen bud?
Det tilsvarende tal i 2012 er derimod 34%. 91% til 34% er trods alt også noget af en udvikling, særligt når den har stået på i en længere årrække. Dertil er der jo fremtiden; forsat masseindvandring, skæv alderspyramide og forsat høj fertilitet. Konklusionen er ret simpel: Den ”etniske diversitet” er under dramatisk forandring, og de nationalkonservative (og såmænd også multikulturalisterne) har derfor ret (husk nu: Bjørnskovs pointe i forrige indlæg var at homogeniteten var uforandret fra 1922 til 2013). Det er ikke bare en ”ide” de har om at indvandringen er kvalitavt anderledes, det er fakta. En velunderbygget og vel ret beset indiskutabel præmis for indvandringsdebatten, som du nu også har dokumenteret.
”Cirka 75.000 mennesker bosiddende i Danmark i dag er af forskellig asiatisk oprindelse, 13.000 er oprindeligt fra Afrika, mens 79.000 er af anden ikke-europæisk afstamning. ”
Man skal være meget naiv, hvis man mener at der kun er 13000 med afrikansk baggrund i Danmark. Alene Somaliere angives som hovedregel til flere end det (og så stor er flugten fra det fremmedhadske Danmark vist heller ikke). Det var jo netop ”homogenitet” og ”ETNISK diversitet” der var fokus i dit forrige indlæg, så det er noget unfair ikke at medtage efterkommere . Den ”Etniske Diversitet” er altså langt større end disse små tal antyder. Den problematik med Danmarks Statistik er velkendt.
”De ligner rent fysisk derfor ikke ’almindelige’ danskere.”
Rigtigt. Det gør adoptivbørn heller ikke, og alligevel er der ingen der diskuterer adoptivbørn. Man kan være forskellig på mange måder, så hold os venligst fri fra det racisme-associerende.
Du glider herefter over i, at der er andre forskelle i indvandringen, og det er jo helt rigtigt.
”Antager man, at indvandrerne er tilnærmelsesvist repræsentative for deres hjemlande, er de fire gange så tilbøjelige til at mene, at religion er vigtig i deres dagligdag, og kun 40 % så tilbøjelige til at erklære, at man kan stole på andre mennesker. ”
Kun ”fire gange” – ja, det er jo næsten ingenting. Og det er såmænd bare ca. det samme som indvandringen altid har været, så der er ingen ”forandringer” forbundet dermed;
”Så vidt man kan komme med et kvalificeret gæt, var indvandrerne i 1950 lidt mere tillidsfulde, men sandsynligvis også mere religiøse.”
Måske Danskerne også selv var lidt mere ”religiøse” i 1950. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt indvandrerne skaber øget ”diversitet” eller ej, må danskernes egen position jo også være en variabel. I forhold til din oprindelige indledning og spørgsmålet om hvorvidt de kan udgøre en trussel mod ”kulturtræk og langsigtede udvikling” (altså lidt ala det du også kalder ”farlig”), så er det jo også indlysende relevant at temmeligt religiøse mennesker kommer til et ikke-religiøst samfund.
Men vigtigst, så glemmer du vist en detalje – som jeg ellers ikke troede nogen kunne overse – i den kommentar; Hvilken religion deres ”religiøsitet” vedrører kunne jo også være interessant – det er ihvertfald mit indtryk ved at læse aviser m.m., men du har måske en anden oplevelse af samfundsdebatten i den vestlige verden?
Men igen er dine egne tal da så klare, at konklusionen næppe kan være andet end at den nye indvandring medfører øget diversitet og altså mindre homogenitet.
Det kan du så forsøge at bagatellisere:
”Det er dog ikke et særtræk ved indvandrerne. De er på de punkter faktisk helt gennemsnitlige i verden, med et religiøsitetsniveau på 68 % og et tillidsniveau på 26 %.
Begge tal er næsten præcist det globale gennemsnit og reflekterer blot, at Danmark i global sammenhæng er et meget underligt land!”
Her til kan der siges meget, men hvordan verden i øvrigt er indrettet, har jo ikke så megen relevans i forhold til din konklusion om Danmarks homogenitet og de nationalkonservatives angiveligt fjollede myter.
Det er måske også lige flot nok at smide alle indvandrerne i samme gruppe, når nu samfundsdebatten tydeligvis ikke bare handler om ”indvandrere”, men derimod netop skelner mellem forskellige grupper fordi ”indvandrerne” så at sige er kendetegnet ved stor diversitet. Det er forbløffende hvor tit at mange debattører stadig benytter sig af dette lille trick.
Men derudover er pointen vel netop den, at de NETOP kommer til Danmark, som NETOP er meget anderledes end der hvor de kommer fra. Ergo bliver Danmark så også væsentligt mindre homogent end det var.
Og måske det ”farlige” ved nogle af disse indvandrere er, at de så vil trække os i retning af hvordan ”verden” ser ud, og det er ærlig talt ikke specielt attraktivt på mange parametre (hvad du nok er enig). Hvis ”verden” var mere attraktiv end Danmark, ville trafikken nok gå den anden vej. Sagt ganske kort: VI har noget at tabe.
Dit afsluttende afsnit er egenligt bare en lang tom snak. Du er optimist (et ”anstændigt” menneske som det kaldes på venstrefløjen) og andre er mindre optimistiske (”Racist” kaldes det på venstrefløjen).
Det er nogle mærkelige ord du bruger ”farlig” og ”trussel” når du skriver så generelt om emnet – men måske mange af os bare konstaterer at store dele af indvandringen tydeligvis ikke er en gevinst for os eller for Danmark (faktisk er det en omkostning), og den konklusion kan man ret let nå, uden at jeg så kan afgøre om det falder ind under det du kalder ”farlig”.
Men mange andre vil nok konkludere at et fænomen som i dag udgør en betydelig belastning, kan gå hen og blive ”farlig” i takt med at fænomenet vokser. Og den konklusion ændres ikke af hvad der skete i 1950.
Det er nok også derfor du pakker diskussionen ind i så meget tågesnak, og altså helt undlader at forholde dig til den åbenlyse konklusion (der er i modstrid med din oprindelige pointe): Danmark er blevet dramatisk forandret hvad ”diversitet” angår, herunder ”etnisk diversitet” pga. af den nylige indvandring, og den er i øvrigt dyr, behæftet med enorm meget kriminalitet og religiøs formørkelse samt en del andre problemer som ingen af os rigtigt orker.
”Historisk indvandring bør altid ses i en historisk kontekst”
Sjovt. Det troede jeg var de nationalkonservatives argument.
Men det er jo altså netop dig der forsøger at bagetelliserer ”truslen” (som du kalder det) fra nutidens indvandring ved at sammenligne med tyskere i 1950. Men sagen er jo netop den, at situationen er helt helt anderledes.
– Den gamle indvandring var anderledes i antal, oprindelsessteder, kultur, uddannelsesniveau, religion, vilje til assimilering osv.osv.
– Modtagerlandet Danmark var anderledes i religion, uddannelsesniveau, velfærdsstat, multikulturalisme-ideologi, osv.osv.
– Den globale situation er anderledes med befolksningsvækst, klimaudvikling, ressourceknaphed, terrorisme, kulturkonflikter, internationale organisationer osv. osv.
Så måske er det værd at overveje om du kan konkludere noget fra den gamle indvandring uproblematiske omfang til den nye indvandrings helt anderledes vilkår.
Og derfor måske også værd at overveje om du bør behandle emnet og bekymringen så overfladisk.
Christian,
Det handler ikke om “indvandring”, men om indvandring fra islamiske lande af folk med islamisk bekendelse, religiøst set. Ikke hvordan fysiske fremtonig afviger i forhold til et kaukasisk gennemsnit. Som sagt kommer islamiske personer i alle racer, hvilket i øvrigt også er tilfældet for eksempelvis kristne og buddister.
Hvis du vil argumentere for, at denne indvandring er ønskelig/gavnlig/uproblematisk osv, så kan det ikke nytte noget, at du angriber nationalkonservative eller viser/demonstrere, at anden indvandring har været forholdsvis uproblematisk.
Ej heller kan det bruges til noget, eksempelvis, at du argumentere imod, at der skulle foreligge en krigserklæring fra islamisk side med henvisning til, at islamisk troende er alle sammen forskellige, islam er mange ting etc. Eller at Camre/Hedgaard er hadefulde, har islam på hjernen etc.
Hvad det sidste, krigserklæringen, angår må du vise, at
en sådan ikke findes
hvis den findes, at den ingen betydning har.
mht at vise at fremtidig islamisk indvandring skulle være “uproblematisk”, så må du udarbejde en slags VVM-redegørelse, der sandsynliggør dette. Del opgaven med de demografiske forskydninger kan ikke klares ved at henvise til tidligere indvandring som er gået godt. Grunden burde være åbenlys: Alle svaner er hvide (indtil der dukkede en sort op). Og islam er nu engang forskellig fra andre religioner…
Så islamisk indvandring skal behandles særskilt, netop fordi det er noget særligt/andet.
Hertil er der så det politisk/demokratiske problem. Når og hvis VVM-redegørelsen en dag skulle foreligge så skal den selvfølgelig igennem almindelig debat osv og i sidste ende må borgerne have en reel mulighed for at sige nej tak, et nej tak som selvfølgelig skal respekteres, uanset rapporten måske måtte sandsynliggøre at islamisk indvandring skulle være uproblematisk. Og det skal selvfølgelig være INDEN indvandringen sættes i gang.
Og så er der et problem som egentligt ikke har noget denne diskussion at gøre. Hvem udfører og hvem betaler en invandringens VVM-redegørelse. For vi kan selvfølgelig ikke have der er tvivl om uafhængigheden, herunder at der ikke gives penge og muligheder for opponenterne, som vi har set det på klima spørgsmålet.