Better Place, politikere og “andre folks penge”

Efter Better Place tidligere på året opgav ævret og gik konkurs, beklager Venstre og Dansk Folkeparti nu, at man oprindeligt gik ind for projektet tilbage i 2008. (endnu) Et projekt, som har kostet skatteyderne millioner af kroner.

Og hvilke undskyldninger. Det bliver næppe mere ynkeligt. Således udtaler Claus Hjort Frederiksen, at

Der var et meget stort samfundspres fra mange interessenter for at fritage elbiler for afgifter i 2008, og vi må indrømme, at vi bøjede os for det massive pres. Set i bakspejlet skulle vi ikke have gjort det,

Morten Messerschmidt, der var energiordfører for Dansk Folkeparti i 2008, udtaler, at

Vi må bare indrømme, at satsningen på elbiler nok i høj grad skyldes en lobbyisme fra stærke organisationer, der har gjort sin indflydelse gældende hos danske politikere. Derudover var der en helt ekstremt hype om elbiler for fire-fem år siden, at ingen slog koldt vand i blodet og afventede, hvad andre lande ville gøre.

Og efter at skose det konkursramte Better Place og tidligere DONG-direktør Anders Eldrup for at påstå, at der ville køre 400.000 elbiler i Danmark i 2020, slutter han af med at sige, at

Det var at tage røven på os politikere, at man dengang fremturede med den slags målsætninger, der ingen hold i virkeligheden havde.

Vi fornemmer at vi nærmest skal have medlidenhed med de to herrer og det daværende VKO flertal, som blev “snøret” af Better Place og Anders Eldrup.

Undskyld udtrykket, men det er jo det rene bullshit.

De som var begejstrerede for ideen om støtte til det vanvittige projekt, havde jo alle enten en politisk eller økonomisk interesse i det – og det gælder også VKO og de to herrer.

X antal spildte millioner senere bør man måske hellere stille sig selv følgende spørgsmål. Ville de to herrer og resten af det flertal i folketinget, som vedtog at kaste skatteydernes penge efter Better Place, have taget samme beslutning, hvis det havde været deres egne penge? Næppe.

Det var formentlig en beslutning der først og fremmest var drevet af kortsigtet gustne politiske overvejelser, baseret på Foghs fejlagtige overbevisning om at klimadagsorden var væsentlig for befolkningen. At projektet vedtages året før klimakonferencen i Danmark er næppe heller uvæsentligt.

Med andre ord kan man vælge mellem at VKO var (og er) befolket af folkevalgte, hvis naivitet og godtroenhed grænser til det enfoldige, eller af folkevalgte, for hvem skatteydernes penge blot er et middel til fremme af egne interesser.

Og lur mig om ikke de herrer Hjort og Messerschmidt havde sagt præcist det samme som socialdemokratiets trafikordfører, Rasmus Prehn (S), nemlig at elbiler på trods af »startvanskeligheder« er fremtiden, hvis de fortsat havde været ved magten.

Det er også værd at huske på, at både Venstre og Dansk Folkeparti har bakket op om, og fortsat bakker op om en national energipolitik som ikke lader Better Place noget tilbage, når det kommer til at være “penge ud af vinduet”. Men hvad søren, det er jo hvad man har skatteydere til, eller hvad?

Better Place er i hvert fald et eksemplarisk eksempel på alternativ 4 i Milton Friedmans “4 ways to spend money”.

[sz-youtube url=”http://www.youtube.com/watch?v=5RDMdc5r5z8″ /]

 

 

 

2 tanker om "Better Place, politikere og “andre folks penge”"

  1. Hans Und

    Enhver med bare et lille kendskab til termodynamik kan sige selv, at el-biler er energiøkonomisk (dvs regne i joule istedet for kroner) hul i hovedet. Bl.a. tabes ca. 1/3, et teoretisk minimum, på overhovedet at omdanne energien bundet i kul til elektrisitet.

    Dernæst så er der tydeligvis en tendens til, at på politisk betændte områder, såsom miljø og indvandring, at ikke blot nægter man at lytte til opfattelser der går imod hvad “man” mener, man søger aktivt for, at kun den “rigtige side” kommer til orde.

    Oven i, så straffes folk med de forkerte holdninger, typisk ved ikke at bevilige penge til deres projekter. Men mere subtile metoder ses også anvendt, såsom at støtte er afhængig af offentlig tilkendegivelse af støtte til projekt A for, at få støtte til et i øvrigt uvedkommende projekt B.

    Problemerne ved den metode der for tiden anvendes til allokering af midler til “offenltlige projekter” er utallige. At systemet invitere til, at projekter blot sættes iværk for malke en eller anden halv- eller hel offentlig kasse er næsten det mindste problem.

    Langt være er, at det kan og bliver brugt som led i strategisk “krigsførelse”. Eksemplerne her er “nej til A-kraft”, som i høj grad var orkestreret fra Moskva via DKP og den øvrige venstrefløj og indvandring fra islamiske lande efter den såkaldte “oliekrise”.

    Hvad sagen med de miljø-uforsvarlige el-biler også viser er, at det er politisk profitablet at indtage et “hul i hovedet” standpunkt for at tvinge modparten til at indtage et ligeså åndsvagt standpunkt.

    Der mangler to ting, som i øvrigt kun er lappeløsninger.

    Den første er, at når der beviliges penge til projekter på politisk følsomme områder, så skal der følge midler med til, at forfægte det “modsatte” synspunkt. Det gælder især på områder, hvor politikerne har mulighed for at omsætte bevilinger til personlig gevinst, økonomisk som ikke-økonomisk, såsom netop på området energi og indvandring.

    Der næst skal der indbygges en mekanisme, som sikre at deltagelse i og promovering af “hul i hovedet” projekter straffes. Strengt taget burde eksponering i medierne være tilstrækkeligt. Her ser det så ud til, at jo mere idiotisk og korupt potentiale der er i et projekt, desto bedre medie dækning får det.

    Svar
  2. René Tønder Nielsen

    For de som kender bilbranchen, herunder – i al beskedenhed – undertegnede, var konkursen i Better Place den formentlig mest forudsigelige konkurs nogenside.

    Så d’herrer Hjort Frederiksen og Messerschmidt (sidstnævnte, til forskel fra førstnævnte, plejer da ellers godt at kunne tænke selv…) kan ikke bruge “samfundspres” som undskyldning.

    Se en længere forklaring på konkursen her: http://udvikling-as.dk/c/blog/en-forudsigelig-konkurs

    Svar

Skriv et svar