Der er ikke belæg for at flere skematimer øger det faglige niveau i folkeskolen

Under overskriften “Længere skoledag til børnene” slår Brian Mikkelsen til lyd for, at børn i fremtiden skal gå endnu længere tid i skole end der lægges op til i den seneste reform, som de konservative, med Mikkelsens ord, “bakker op om 95 procent”.

Argumentationen bygger på en forestilling om en snæver sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og elevernes faglige niveau. Det er der bare ikke empirisk belæg for, tværtimod.

Sammenholder man antallet af skematimer, som det fremgår af OECDs seneste udgave af “Education at a glance 2013” med den seneste PISA-undersøgelse, er den umiddelbare konklusion faktisk tværtimod, som det fremgår af figuren nedenunder.

pisa-oecd

Jeg skal understrege at ovenstående IKKE skal tolkes som “jo færre timer, jo bedre fagligt niveau”. Men det indikerer klart, at man ikke kan slutte, at flere timer giver bedre fagligt niveau.

Et godt gæt er formentlig, at det betyder mere, hvad der faktisk foregår i de timer børnene bruger i skolen.

9 thoughts on “Der er ikke belæg for at flere skematimer øger det faglige niveau i folkeskolen

  1. Lasse Aaskoven

    Der er så nogle, der har undersøgt hvorvidt flere timer giver bedre resultater mere grundigt med dansk data. Konklusionen er at flere obligatoriske timer synes at have øget elevernes færdigheder i matematik, mens der er ikke er statistiske signifikante resultater i dansk.
    http://www.sfi.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2FFiles%2FFiler%2FSFI%2FPdf%2FWorking_papers%2FClassroom+hours+-+WP-+Samlet+-+06-2013.pdf.

    Den amerikanske Harvardøkonom Roland Fryer, finder i øvrigt også øget undervisningstid (sammen med andre faktorer) til at være positivt associeret med bedre resultater i sin undersøgelse af New Yorks charter schools.

    http://scholar.harvard.edu/files/fryer/files/dobbie_fryer_revision_final.pdf

    Alt i alt er øget undervisning værd at inddrage, når man ønsker bedre elever og meget bedre både resultatmæssigt og omkostningsmæssigt ift. andre faktorer, der ofte bringes op som lærer-elev-ratio, lærernes formelle kompetencer (uddannelsesniveauer) osv.

    Svar
  2. Niels Westy

    Lasse Aaskoven. Tak for tilføjelse af kilder og yderligere information. Som vel egentlig kun underbygger min afsluttende pointe – omend du muligvis ikke er enig. Sammenligning på tværs af “systemer” siger jo en del om de enkelte landes effektivitet i form af timer i forhold til resultater. Internt er der jo tale om givne nationale grundvilkår.

    Svar
  3. Jens B

    Hej Niels,
    jeg forstår slet ikke hvad

    “Jeg skal understrege at ovenstående IKKE skal tolkes som “jo færre timer, jo bedre fagligt niveau”. Men det indikerer klart, at man ikke kan slutte, at flere timer giver bedre fagligt niveau.”

    betyder. Så hvis man bevæger sig til venstre på OLS’en så kan man ikke slutte noget, men hvis man bevæger sig til højre, så “indikerer det klart”, at flere timer ikke giver et bedre niveau?

    Et godt gæt er formentlig, at man slet ikke kan slutte noget af din figur, hvorimod begge Lasses links ser ganske valide ud.

    Svar
  4. Niels Westy

    Der er forskel på at afvise at sammenligninger på tværs af lande indebærer en positiv sammenhæng mellem antal timer og fagligt niveau, og at påstå det modsatte. Lasses links henviser til en anden problemstilling. Der er ingen international sammenligning, til gengæld en intranational. Der er ikke nogen konflikt mellem at komme frem til at der er en positiv effekt af flere matematik timer og fagligt niveau og samtidig mene at der ikke er sammenhæng mellem fagligt niveau og timetal overordnet. Som jeg skriver, det handler om hvad der foregår i timerne + en lang række andre forhold, som fint beskrives i Lasses anden kilde.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Hvis jeg må melde ind her, kan Lasses links læses på to måder: 1) Flere timer giver bedre resultater; eller 2) et andet mix af timer giver bedre resultater. Et almindeligt problem med disse undersøgelser er, at de ofte ikke skelner mellem det absolutte timetal over alle fag og det enkelte fags timetal (relativt til de andre). Og så må man desværre også fakturere ind, at forskere der laver dem, meget ofte har en stærkt prior om at timetal skal være vigtigt. Forskningen omkring hvad der virker er sært rodet.

    Svar
    1. Jens B

      vil du ikke uddybe hvor du ser den prior spille ind i de to studier? og skal man deraf slutte, at man skal være varsom med forskere med stærke priors? det vil jeg huske næste gang jeg løber ind i papirer skrevet af punditokrater…

      Svar
  6. Lasse Aaskoven

    Ikke uenig, men Vibekes artikel (så vidt jeg husker den) har den fordel at hun er i stand til at udnytte en eksogent givet ændring i timetallet (den tidligere regerings hævning af minimumstimetallet i dansk og matematik), hun kan derfor se en mere “ren” effekt af flere timer uden at løbe ind i alt for mange endogenitetsproblemer, som plager studier af undervisningseffekter.

    Og selvfølgelig har forskere hver deres kæpheste, men pointen med flere undervisningstimer er, at det er en relativ kosteffektiv inputfaktor (ift. højere normeringer, mere uddannelse til lærere osv.), der kan nemt implementeres inden for eksisterende systemer, hvor reelle reformer ofte løber på særinteresser, indgroede forestillinger og ideologi ift. uddannelse osv. hvad. Derfor er en forøgelse af undervisningstimer et benyttet policyinstrument, og det vil jeg i hvert fald mene er til dels velbegrundet.

    Svar
  7. Niels Westy

    Lasse, jeg kan godt følge dig. Jeg har bare et væsentligt problem, nemlig at det ligger i dine forslag, at man må acceptere et sekunda uddannelsessystem, hvor man med kvantitet prøver at kompensere for kvalitet. Danmark har allerede et skolesystem, hvor man set over hele skolegangen har relativt mange timer – også før den seneste reform. Og et meget dyrt system, vel og mærket. Som jeg læser dine afsluttende bemærkninger kan jeg kun tolke det som at du mener, og det bliver ikke meget bedre. Det er jeg desværre også meget enig i – hvilket også følger af public choice. Det indebærer bare ikke, som du skriver at det er en cost-effektiv metode til at forbedre det faglige niveau at øge timetallet. Det gælder kun fordi man ikke kan/vil tage det mødvendige opgør med særinteresser. Og det vil man som bekendt ikke.

    Svar
  8. Lasse Aaskoven

    Tjo, men én (der er naturligvis flere) væsentligt årsag til at det danske grundskolesystem er relativt dyrt i forhold til resten af OECD er den store brug af specialundervisning, hvis positive betydning er relativ ubelyst. Det er måske værd at bide mærke i at danske skoleelever selv med den nye reform faktisk går mindre i skole rent timemæssigt end i 1960erne, blandt andet som følge af et kortere skoleår (herunder flere ferier). Uden at skulle lege alt for meget økonom (min uddannelsesmæssige baggrund er statskundskab), er årsagen måske at uddannelsessektoren præges meget af Baumol’s omkostningssyge og at den ringe produktivitsudvikling (formodentligt også som følge af særinteresser) i uddannelsessektoren både har gjort grunduddannelse dyrere at producere samtidig med at udbuddet (undervisningstimer) er faldet, samtidig med at nye områder som eksempelvis specialundervisning er kommet til og har yderligere fordyret sektoren.

    Så ja en public choice analyse er nok rigtigt nok, men stadigvæk, man kan jo trods alt lave forbedringer selv inden for suboptimale politisk-administrative systemer. Det positive er trods alt, at der er kommet en bred politisk forståelse (blandt andet som følge af PISA-undersøgelser og deslige) for at Danmark ikke er verdensmestre i svært meget andet end dyre uddannelsessystemer.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.