Punditokraternes sommerlæsning: Measure for Measure

På trods af at han har været død i snart 400 år, er der intet gammelt og støvet over William Shakespeares berømte skuespil. Med den rigtige skuespiller som Henry V, for eksempel, er man klar til at følge kongen i krig når han omfavner publikum med ordene ”we band of brothers.” Den samme fascination gælder stadig for Romeo og Julie, Othello, Helligtrekongersaften, you name it… Men der er også perler at finde blandt de mindre kendte stykker, som jeg fik demonstreret fredag aften.

Jeg var til Stratford Festival for at se Measure for Measure – et af de såkaldte problemstykker. Measure er Shakespeares udlægning af Lord Actons diktum om, at magt korrumperer og absolut magt korrumperer absolut. Wiens hersker forlader byen for en stund (tror man) og overlader magten til sin næstkommanderende, Angelo. Og Angelo mener, at alle love skal overholdes med ethvert middel, man har til rådighed! Men som det bliver sagt i stykket: ”it is excellent, to have a giant’s strength, but it is tyrannous to use it like a giant.”

Eller, for at opsummere hvad der faktisk ender med at ske. ”Some rise by sin, and some by virtue fall.” Når magten først er der, hvad forhindrer så magthaverne i at bruge den til deres egne, mere personlige formål? 409 år efter Measures premiere er det lige så sandt som da stykket var spritnyt. Brug endelig en eftermiddag i Shakespeares selskab og med hans tanker om hvad der sker, når statens muskler bliver for udviklede!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.