Sundhed i 100 år målt på højde

Det er almindeligt kendt blandt både læger og udviklingsøkonomer, at under- og fejlernærede mennesker som oftest ikke når deres fulde, genetiske højde. Fænomenet, der kaldes ’stunting’ i sin værste udgave, kommer fra det faktum at børn, der er fejl- eller underernærede de første fem år af deres liv, simpelthen ikke bliver ret høje. Egentlig fattigdom kan derfor ofte måles bedre via stunting og andre ulykkelige fænomener som børnedødelighed end gennem indtægtsundersøgelser. Og der er problemer, der generelt forsvinder med økonomisk udvikling.

Mange påstår, at økonomer dog overser et problem: Fordelingen af indkomster. Ideen bag blandt andet Wilkinson og Picketts meget solgte og læste – men aldeles elendige – The Spirit Level, er at befolkningens gennemsnitlige, basale sundhedstilstand er værre i lande med større økonomisk ulighed. Denne påstand benyttes herefter som et forsvar for den skandinaviske type velfærdsstat, som menes at omfordele så meget, at man i det store og hele undgår problemerne. Dette element har for eksempel været tydeligt i den svenske og britiske debat.

Som omtalt her på stedet, har mine venner Andreas Bergh og Therese Nilsson ved Lunds Universitet stort set bortvist de fleste af denne type påstande. Men nogle gange taler et billede tydeligere end 1000 ord. Og heldigvis kan man tegne et klart billede. Fra Danmarks Statistisk er der nemlig adgang til unge mænds gennemsnitshøjde de sidste 100 år ved session. Vi ved med andre ord, hvor høje fuldt udvoksede danske mænd i gennemsnit har været siden 1911. Hvis uligheds- og velfærdshistorien er så vigtig, burde man kunne se at danskerne blev højere da velfærdsstaten begyndte at omfordele til de fattigste, som derfor blev sundere.

Men det er ikke just hvad figuren viser. Gennemsnitshøjden i 1911 var 168,9 cm. I det sidste årti af 1800-tallet var den 168,2 cm, og i perioden 1848-1856 var den cirka 166 cm. En sjov detalje er, at jeg med mine i dag stort set gennemsnitlige 182 cm (2 cm højere end gennemsnittet) ville være blandt de tre procent højeste i 1911, og folk i nærheden af to meter var deciderede freaks. Gennem det 20. århundrede voksede danskerne med godt 2 millimeter per årti, men siden slutningen af 1970erne er vi ikke blevet højere.

Med andre ord er danskernes helt basale sundhedstilstand ikke blevet nævneværdigt bedre siden sidst i 1950erne, da sessionsdeltagerne fra 1975-1980 blev født. Det væsentlige knæk i kurven ser derimod ud til at ske en gang i 1930erne, og dermed langt før moderne omfordeling begyndte. Det passer slet ikke med dansk velfærds- eller omfordelingsudvikling, men fint med basal økonomisk udvikling.

Man skal naturligvis ikke tage figuren for mere end den er. Der er mange andre faktorer, der kan influere på dansk sundhedstilstand og odds er, at dansker har nået deres genetisk bestemte, maksimale gennemsnitshøjde. En sigende detalje om andre faktorer er måske, at skeletundersøgelser af danskere fra vikingetiden faktisk peger på en gennemsnitshøjde blandt mænd på cirka 173 cm. Men så simpel en historie, som velfærdstilhængere ofte fremstiller som argument for at omfordeling fører til markant bedre sundhed, er svær at se.

8 Comments

  1. Jacob S. Møller

    12. august 2013 at 16:56

    Eller også viser kurven netop virkningen af omfordelingen startende med Steinckes socialreform i 1933, set back pga. 2. verdenskrig og at der er en biologisk maksimalhøjde omkring 1,8 meter med dansk genpulje.

  2. @Jacob S. Møller:

    For det første vil jeg gerne problematisere, at socialreformen af 1933 gjorde det helt store ved uligheden. Jeg er overhovedet ikke ekspert på dette område, men jeg ved, at bl.a. Christopher Arzrouni har forfægtet denne opfattelse.

    Desuagtet skal du jo trække 18-20 år fra, da det spring du ser i 30’erne skyldes børn født i 10’erne.

  3. Hvad artiklen slet ikke nævner, er de demografiske ændringer der er sket i de sidste 30-40, pga. indvandringen.

    De fleste ikke-europæiske indvandrere har lavere gennemsnitshøjde end nordeuropæere. Så det er vel ikke så overraskende at gennemsnitshøjden er stagneret i de sidste knap 20 år, hvis ikke ligefrem faldet marginalt.

    Diverse danske psykometrikere, har indsamlet data for IQ tests ved session i de sidste godt 50 år. Her viser det sig at IQ er stagneret siden slut halvfemserne. Og det lader bestemt til at IQ og gennemsnitshøjde er ihvertfald delvist korrelerede.

    Og her har man heldigvis ikke de store kvababbelser ved at udpege indvandring som en mulig årsag, da visse studier underbygger denne hypotese.

    “Videnskab.dk” var fremme med historien for et par år siden:

    “http://videnskab.dk/kultur-samfund/vaernepligtiges-intelligenskvotient-er-faldet”

  4. Christian Bjørnskov

    4. september 2013 at 09:14

    Jannik, når det gælder IQ-tests køber jeg gerne argumentet. Men tallene her er gennemsnitshøjde ved session. Hvor stor en andel af de unge mænd, der er bag tallene, er indvandrere? Det er så lidt, at hvis man regner på det, skulle de være endda meget små for at kunne holde en synlig trend tilbage.

  5. På dansk hedder stunting for “kummerformer” – et herligt gammeldags ord.
    Der findes en ældre bog af en mand ved navn Riis (tror jeg) med titlen Sultegrænsen, der beskriver hvordan det langt op i det 20 århundrede var almindeligt med underernæring. Bl.a. arbejdsløse, der blev hyret til snekastning kunne faktisk først levere fuldt arbejde efter nogen tid, når de havde fået indtægt – og dermed ordentlig mad – gennem nogen tid.

  6. Hvor har du tallene fra? Jeg skriver opgave, hvor jeg skal bruge gennemsnitshøjden målt ved session, men kan ikke finde resultater fra hvert år?

    • Christian Bjørnskov

      7. september 2017 at 20:15

      Mine tal er samlet fra Danmarks Statistiks årbøger, som er tilgængelige allesammen. Hvis du sender mig en mail, vil jeg gerne sende tallene.

  7. John de Summer-Brason

    20. oktober 2017 at 16:05

    En oversigt faktor er den stigende andel danskere med mellemøstlig baggrund.De vil ofte have en genetisk højde som er noget lavere end de etniske danskere med skandinavisk baggrund. Det kan få den følge, at sessionerne overordnet registrerer en svagt vigende gennemsnitshøjde, hvor samme samtidig kan være uforandret eller let stigende hos flertallet.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑