Økonomisk frihed virker – “Economic Freedom of the World 2013”

Det seneste nummer af The Economist har særlig fokus på hvordan det er gået med globalisering og frihandel i kølvandet på den finansielle krises “officielle” start i 2008. Som bekendt har der historisk været et samfald mellem økonomiske kriser og stigende grad af protektionisme og regulering.

Ud fra udviklingen de seneste 5 år konstaterer Economist i sin leder, “The gated globe” med at:

When the global financial crisis erupted in 2008, that hubris was replaced by fears of a replay of the 1930s. They were not realised, at least in part because the world had learnt from that dreadful decade the lesson that protectionism makes a bad situation worse.

Men konstaterer samtidig, at fortsat globalisering og liberalisering har været fraværende de seneste 5 år og at:

Yet a subtler change took place: unfettered globalisation has been replaced by a more selective brand. As our special report shows, policymakers have become choosier about whom they trade with, how much access they grant foreign investors and banks, and what sort of capital they admit. They have not built impermeable walls, but they are erecting gates.

Ikke mindst er det globale kapitalmarked blevet ramt. Således er de globale kapitalstrømme i form af lån og investeringer, faldet fra 11.000 mia. dollars i 2007 til ca. 4.000 mia. dollars sidste år. Og selv om en stor del af faldet er en naturlig konsekvens af krisen (eurozonens problemer vejer tungt), må en del dog også tilskrives en aktiv indsats fra myndigheders side. Med andre ord har man øget regulering af kapitalens frie bevægelighed.

Vi har ikke kun oplevet et øget omfang af kapitalrestriktioner – også i forhold til den egentlige varehandel, har man set en stigende protektionisme. Global Trade Alert har siden 2009 registreret mindst 400 nye protektionistiske tiltag hvert eneste år, inklusiv Danmark.

Samtidig har ikke mindst BRIC landende i stigende grad ført en aktiv offentlig erhvervspolitik (konkurrencestaten).

Vi har set det hele før. Selvfølgelig kan man undre sig over at verdens regeringsledere ikke har lært mere af historien, se også nedenfor. På den anden side er det naturligvis en ganske logisk konsekvens i systemer, hvor bestemte interessegrupper har muligheden for at påvirke myndighederne. Det gælder ikke mindst i lande hvor private og offentlige/politiske interesser ofte er svære at adskille.

Det skal dog medtages, at også flere lande som traditionelt har stået som bannerførere for øget frihandlen og liberalisering, de senere år har udvist en alt andet end markedskonform politik. Det gælder ikke mindst USA, der både i forhold til resten af verden og internt har oplevet et fald i den økonomisk frihed siden midten af nullerne. Fra at være blandt de 10 frieste økonomier var man i 2011 nummer 19. Og det er ikke kun et udtryk for at andre lande er blevet mere økonomisk frie, men at der er tale om et direkte tilbageskridt.

Dette og meget andet kan man læse ud af den seneste “Economic Freedom of The World” rapport fra Fraser Institute.

Økonomisk frihed er forudsætning for personlig frihed.

Varer og kapitals frie bevægelighed er naturligvis kun en del af det som vi opfatter som grundlaget for økonomisk frihed. Sidste uges Economist tema om globalisering er således kun en delmængde, om end en ganske betydelig en af slagsen. for en mere grundig gennemgang af de komponenter som udgør Fraser’s “Freedom index”, se her.

Fraser har for nylig udgivet deres seneste rapport. Ud over en gennemgang af de enkelte landes “score”, hvor man ud over USA’s deroute måske bør bide mærke i, hvor spredt de europæiske lande ligger.

Men lad os slutte af med at konstatere, at :

Økonomisk frihed fremmer velstand:

freedom_bnp

Sikrer højere vækst i u-landene:

U-lande vaekst

Mindsker korruption

korruption Og selv om der ikke er den store forskel i indkomstfordelingen mellem de mest og mindst økonomiske frie nationer

fattige

Er den absolutte velstand signifikant højere for de fattigste, jo højere grad af økonomisk frihed

indkomst laveste

Både de politiske og borgerlige frihedsrettigheder trives bedre i lande med høj grad af økonomisk frihed (jo højere score jo ringere vilkår)

politiske rettigheder

civile rettigheder

Og endelig er befolkningen mere tilfreds!!

tilfredshed

 

7 thoughts on “Økonomisk frihed virker – “Economic Freedom of the World 2013”

  1. Pingback: Økonomisk frihed og datadiskussioner | Vox Liberalis

  2. stud. polit.

    Nu ved jeg godt, at der efterhånden er langt mellem pundits’ne på punditokraterne. Og jeg ved osse godt, at forfatteren nok mere er politiker end pundit.
    Ikke desto mindre: Der er simpelthen ikke skyggen af belæg for at fortolke de (grimme, i øvrigt) plots kausalt. Vi aner ikke, om økonomisk frihed fremmer velstand. Om økonomisk frihed mindsker korruption. Eller noget af det andet forfatteren river af sig. Det er løs snak, nichts weiter.

    Det ved alle stud. polit.’er: Der er forskel på korrelation og kausalitet. At man så skal belære en cand. polit. og ovenikøbet på en side, der gør sig til af, at være lærd — det er sågu bare tragisk.

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @stud. polit: Det er helt korrekt, at de plots, Niels gengiver, ikke fortæller os noget som helst om kausalitet, kun om korrelation (føler jeg har skrevet det her før). Men det er en grov misrepræsentation af den efterhånden store litteratur om emnet at påstå, at vi ikke ved noget om det. IV-analyser, event-studier og historiske studier peger alle i retning af, at kausaliteten_generelt_løber fra større økonomisk frihed til andre økonomiske fremskridt. Se f.eks. Mogens Kamp Justesens arbejde på området.

    Svar
  4. Niels Westy

    Stud Polit. Posten er først og fremmest skrevet for at gøre lidt reklame for den seneste “Freedom Index” jeg er naturligvis helt enig med dig i at graferne, som er hugget direkte fra samme, naturligvis ikke i sig selv siger andet end at der som minimum er en samvarians. Når jeg så tillader mig at skrive at økonomisk frihed fremmer en række gunstige sammenhænge, er det baseret på hvad der indgår i selve indexet. Og jeg går ud fra at man stadig lærer om frihandels gunstige effekter på velstanden på økonomisk institut, om effekterne af politiske indgreb og regulering på arbejdsmarked, markederne for vare- og tjentesydelser, kapitalkontrol osv. Hvis ikke du har haft om det endnu, håber jeg for dig at det kommer. Jeg skal nok gøre mere ud af at forklare hvad der forstås ved økonomisk frihed, næste gang jeg gør reklame for Fraser Institutes Freedom Index. Men så så indviklet er det nu heller ikke. Det store spørgsmål er nok vægtningen mellem de komponenter der indgår i selve indexet.

    Svar
  5. stud. polit.

    @Westy: Uanset hvad dit indeks består af og uanset hvordan vægtningen er foretaget, kan du ikke fortolke dine plots kausalt. Full stop, end of story.

    Kom nu mand; vær lidt pundit!

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    @stud.polit: Fortolkningen af plots kommer jo for *”#! ikke fra plots selv, men fra den omfattende forskning i emnet. Og den peger helt generelt på, at de kan tolkes kausalt.

    Svar
  7. Niels westy

    Stud. polit. Du har ikke forstået hvad jeg skriver. Jeg giver dig jo ret i at de pågældende grafer ikke i sig selv viser en kausalitet. Men påpeger at der er tale om at indeksets enkeltdele er testet, som Christian korrekt skriver. Og som jeg påpegede går jeg også ud fra at du på et tidspunkt støder noget af den forskning, som har påvist betydningen af frihandel, markedsregulering og måske endda et uafhængigt retssystem mm. på Polit Studiet.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.