Tillid til politikere i Danmark

Der tales ofte om, hvor gode eller dårlige politikere vi har, og i hvor høj grad vi bør have tillid til dem. Nogle gange er det politikere eller politiske meningsdannere selv, der argumenterer for at danskerne ’bør’ have tillid til dem. Det noget bagvendte argument er, at det at kunne have tillid til ens politikere og systemet er gavnligt for samfundet, og derfor er det et problem, hvis vi ikke har tillid. Så langt så godt, men argumentet strækkes derefter til det er danskernes fejl, hvis de ikke har tillid til politikerne.

Argumentet er indlysende nonsens, for man har den tillid til det politiske system som dets aktører fortjener. Falder tilliden er det fordi danskerne ikke opfatter, at man rationelt kan stole på politikerne – dvs. at de ikke gør deres job ærligt eller kompetent. Så hvordan har det set ud de seneste 20 år? Det kan man svare på, da EuroBarometer-undersøgelsen har spurgt til tillid (ja eller nej) til regering og Folketing siden 1994. Figuren nedenfor taler sit klare sprog: Siden en top i 2007, sandsynligvis pga. en voldsom højkonjunktur, er tilliden (andelen der siger ja) styrtdykket og når det gælder regeringen på det laveste punkt siden 1994. Det er ikke blot et problem for den nuværende regering, men for Folketinget som helhed at vælgerne – politikernes arbejdsgivere – evaluerer deres evner så ringe.

11 tanker om "Tillid til politikere i Danmark"

  1. Kjeld Flarup

    Det kunne være rigtigt sjovt at se nogle tal længere tilbage i tiden. For mig at se er det der bare en faldende kurve, med den bemærkning at hvis det går godt, så er man mere tilgivende overfor politikerne.

    Dog vil jeg sige at en stor del at problemet ligger hos befolkningen, al den stund at tilliden kan stige på grund af en høj konjunktur og ikke faldt drastisk efter 2008 da det stod klart at politikerne havde ført os ud i problemer – nå nej den tørrede de jo af på bankerne.

    Summa summarum, at befolkningen overhovedet har tillid til politikerne, det er der problemet ligger. Deraf følger selvfølgeligt at politikerne burde kunne opnå en højere tillid ved at udnytte “fejlen” hos befolkningen.

    Svar
  2. Jacob Hedegaard

    Ud fra de foreliggende tal alene, er dt vel svært alene at tilskrive 2007 som højdepunkt til højkonjunktur?

    Og kunne man forestille sig, at kontraktpolitikken også havde en indflydelse?

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    De er ganske svært, men vores generelle billede er, at de nogenlunde følger kortsigtskonjunkturer. Mht. sammenligningen over tid besværliggøres den af, at alternative kilder ikke måler på helt samme måde. World Values Survey, for eksempel, spørger på en 1-4-skala. Deler man den midt over, var tilliden til parlamentet 36.6.1 % i 1981, 42,0 % i 1990 og 48,6 % i 1999.Det er også det generelle billede man får fra valgundersøgelser – e f.eks. Gouls bud her: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6509807/ringe-tillid-til-politikerne/

    Svar
  4. Jacob Hedegaard

    Det er jo ganske interessant, men hvis den korte bane er påvirket af konjunkturerne, så er det primært værd at overveje den længere bane både politisk institutionelt og politisk strategisk – hvis man er til det.

    Goul citeres i artiklen for, at “det ikke [er] de politiske skandalesager, der er afgørende for tilliden til politikerne, men de økonomiske kriser, som med jævne mellemrum rammer Danmark, og utilfredshed med den førte politik.”

    Betyder det ganske enkelt, at det repræsentative demokrati ikke er særlig repræsentativt, hvilket gør, at politikerne falder i tillid?
    Hvis dette er tilfældet er der måske snarere tale om en institutionel udfordring, altså grundlæggend et udtryk fro forvredne incitamentsstrukturer, der skaber distance mellem politikerne og befolkningen.

    Man kunne i så fald med fordel hente lidt inspiration hos Tocquville til ændringen i opbygningen af det politiske system, vil jeg mene.

    Svar
  5. Paideia

    Morsomt at se, at tilliden var faldende under 90’ernes højkonjunktur, men stigende i 00’ernes. Hvad var forskellen?

    Svar
  6. Jimmy

    Det er banal viden, at politisk tillid er strukturelt stigende pga. højere uddannelsesniveau. Kortsigtsfaktorer kan mindske niveauet som det er set de sidste 5-7 år – næppe pga. konjunkturer – nærmere pga. af forhold ved de aktuelle ledere. Tilvalgspotentialet er enormt pt.

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    Jimmy: Hvis det er banal viden, hvorfor der det så tydeligvis ikke sket? Jørgen Goul pegede for eksempel på, at tilliden idag – på et lidt andet mål – er lige så lav som i 1973. Tilliden til politikere er heller ikke steget i USA på trods af at amerikanerne også er blevet markant bedre uddannede.

    Svar
  8. Kjeld Flarup

    Hvorfor stiger tilliden til politikere ved højrere uddannelse. Er det denne årsagssammenhæng som vi fisker efter.

    Højere uddannelse -> Man kan se OM den førte politik er god!
    Højere uddannelse, lavere tillid -> Den førte politik er dårlig!

    Kommer til at tænke på Mimi Jakobsens bevingede ord efter en EU afstemning: Vælgerne er dumme!

    Spørgsmålet er så bare hvem er klog og hvem er dum.

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    På figur 81 skal man vist være mere end almindeligt dygtig for at finde en signifikant langsigtstrend…

    Svar

Skriv et svar