Hvor velstående var Danmark? Anderledes evidens

Vi skrev for godt et års siden om, hvor rigt Danmark var i forhold til resten af Vesten i 1930erne. Et af de spørgsmål, jeg er blevet stillet siden da – og siden samme basale historie var i Børsen og blev præsenteret ved Cepos jubilæum i marts – er om de historiske BNP-tal nu er så præcise som man kunne håbe. Svaret er naturligvis nej, men en række andre indikationer peger tydeligt i samme retning. Sammenligningerne kan alle findes i de statistiske årbøger fra 1930erne, i kapitlet om internationale sammenligninger. Man kunne overveje, om det ikke var en øvelse man kunne give gymnasieelever, hvis man diskuterer levestandarder med dem.

Tallene afslører først og fremmest, at danskerne talte meget med hinanden – informationsinfrastrukturen var veludviklet. Gennemsnittet af 18 vesteuropæiske lande var i 1932 40 telefonsamtaler per 1000 mennesker, mens danskerne toppede listen med 154. Måler man i stedet brevpost og telefontrafik sammen, lå Danmark stadig i top (233 breve og samtaler per 1000), fulgt af Schweiz (225), Sverige (220), Belgien (198) og Storbritannien (168). Ser man senere i 1930erne er der kommet tal fra New Zealand, som viser sig at være endnu mere snakkesalige end danskerne, som fem år senere har 190 opkald per 1000 mod vores 181 i 1937.

Den fysiske infrastruktur var også i top. Danmark havde 1,5 kilometer jernbane per 1000 indbyggere, mens gennemsnittet var 1,0. Kun Sverige (2,7) og Finland (1,6) havde målt på denne måde et tættere jernbanenet. Målt i tæthed per kvadratkilometer var Danmarks jernbanenet (120) kun overgået af Schweiz (130) og Tysklands (124). Ligeledes var der 32 biler og mindre lastbiler per 1000 indbyggere i Danmark (23 personbiler), mens gennemsnittet over 24 lande var 12,5 (og 9 personbiler per 1000). Kun Storbritannien (37 og 28,5) og Frankrig (44 og 33) havde flere biler på vejene end Danmark. Per 1939-bogen er lufttrafik kommet med, og danskerne er dem der flyver mest i Europa (5,7 rejser per 1000 danskere).

Som Don Boudreaux har gjort på Cafe Hayek med amerikanske dagligvarer fra 1950erne, er her således et par demonstrationer af værdien af at se på andre mål end BNP for at få det fulde velstandsbillede af en periode. Danmark var allerede i 1930erne – før velfærdsstaten – et af verdens mest velstående lande. Spørgsmålet er, om vi har ’fulgt nok’ med resten eller om vi er blevet indhentet for meget af andre lande.

5 tanker om "Hvor velstående var Danmark? Anderledes evidens"

  1. Paideia

    Den med bilerne studser jeg lidt over.

    Jeg læste i Finlay & O’Rourke’s “Power and Plenty” (Princeton University Press) at der i Storbritannien var omtrent ca. 90 biler pr. 1.000 indbyggere i 1938. Tallet for Frankrig var vist omkring 80. For Tyskland var tallet ca. 30.

    I USA var tallet ca. 180.

    Det forklarer også hvorfor USAs hær under Anden Verdenskrig var den første hær, der var nærmest 100 pct. motoriserede, mens tyskerne gik i krig med hestevogne og hestetrukken artilleri. Det forklarer delvist også hvorfor tyskerne tabte. Men det er en sidebemærkning.

    Pointen er, at Storbritannien havde mange biler pr. indbygger i 1938, men USA havde RIGTIG mange.

    Svar
  2. Kjeld Flarup

    Kan man sammenligne jernbane net, uden at tage højde for den generelle befolkningstæthed. At Sverige havde flere Km pr 1000 indbyggere er jo nok mere et spørgsmål om store afstande.

    Svar
  3. Christian Bjørnskov Forfatter

    @Kjeld: Det er også grunden til at jeg angav jernbanelængde / areal – jeg havde netop Sverige i tankerne.
    @Paideia: Tallet, der angives i de danske internationale sammenligninger for USA i 1938 er 190 personbiler per 1000. Det er derfor jeg kalder det en europæisk sammenligning. De andre Western Offsprings stikker nemlig også ud som steder, hvor biltrafikken var tættere og tidligere end i Europa. New Zealand havde således 132 per 1000 i 1938. Mht. Storbritannien kan jeg ikke genkende tallet. Det angivne i 1938 i den danske årbog, som kommer fra britisk statistik, er 53 personbiler per 1000 – faktisk ligesom i Frankrig. Men måske har Finlay og O’Rourke brugt et tal, der kun relaterer til London? Det kunne i hvert fald være en rimelig forklaring på diskrepansen.

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    Det er rigtigt, men omvendt er jernbanelængde / befolkningstæthed (Længde / (population / areal) = Længde / population * areal) biased imod små lande. Der er ikke noget ‘rigtigt’ mål, hvilket er grunden til at jeg brugte begge to.

    Svar

Skriv et svar