Tolerance i verden – nyt fra WVS

Forleden frigav the World Values Survey den sjette bølge af undersøgelsen, foretaget 2010-14. WVS har i årevis været en guldgrube af oplysninger i samfundsvidenskaberne, ikke mindst for den tillidsforskning, jeg selv er en del af. At en ny bølge med 50 lande frigives er derfor en stor event for nogle af os! Den er også frit tilgængelig for ikke-forskere og kunne være en glimrende kilde i undervisning på gymnasieplan, da online-systemet er ret enkelt at finde rundt i hos både WVS og den tilsvarende European Values Survey.

Et eksempel på, hvad man kan bruge databasen til, er mål for tolerance. Inspireret af bl.a. Niclas Berggren og Therese Nilssons forskning på området, har jeg taget spørgsmålene fra de  seneste WVS og EVS om, hvilke grupper man ikke har lyst til at have som naboer som udtryk for intolerance. Tager man gennemsnittet af kategorierne ‘homoseksuelle’ og ‘folk med AIDS’ får man et ganske godt mål for tolerance af folk med en særlig minoritetslivsstil.

Og her ligger overraskelserne. De fem mest tolerante lande blandt de 79 lande i de to undersøgelser er ikke overraskende Island (2,5%), Danmark (4,5%), Frankrig (4,8%), Sverige (5,3%) og Norge (5,5%). Overraskelsen ligger i, at nummer 7 er Uruguay, hvor 7,6% nævner de to kategorier. Mexico, Chile, Colombia og Trinidad ser også helt vesteuropæiske ud, når man ser på deres toleranceniveau. Gennemsnittet i hele samplet er 43,8 %, der ikke ønsker homoseksuelle som naboer – ganske tæt på det faktiske niveau i Letland og Kroatien. Bunden defineres af Armenien (84,8%) og Azerbaijan (94,4%) og Kaukasus ser generelt stærkt intolerant ud. Hvorfor nogle lande således ser mere tolerante ud end andre følger ikke altid helt simple mønstre. Derfor ser vi her på stedet frem til Berggren og Nilssons næste studier – og flere nye data fra WVS og andre.

4 tanker om "Tolerance i verden – nyt fra WVS"

  1. Christian Bjørnskov Forfatter

    Det er rigtigt – på en 1-4 skala på spørgsmålet om religion er vigtigt i folks liv svarer folk i Uruguay 2,3. Det er meget lavere end f.eks. USA (2,9) eller Colombia, Ecuador, Mexico og Peru (3,3 – 3,5) og endda lavere end Chile (2,7). Faktisk ser det helt vesteuropæisk ud – Spanien er 2,1. Uruguay har også Latinamerikas højeste tillidsniveau. Men hvorfor er et rigtigt godt spørgsmål!

    Svar
  2. anonym

    “hvilke grupper man ikke har lyst til at have som naboer som udtryk for intolerance”

    Hvorfor er det intolerant at sige at der er grupper man ikke har lyst til at have som naboer.

    Omvendt må det jo betyde at tolerance er lig med at have ingen præferencer overhovedet.

    Men det har jo ikke meget med tolerance begrebet i sin normale/traditionelle betydning at gøre. Der handler tolerance jo netop om at tolerere/acceptere det man ikke bryder sig om.

    Det er muligvis udtryk for en grov generalisering af homoseksuelle når nogen siger at de ikke har lyst til at have dem som naboer. Men er det intolerant at sige at man foretrækker naboer med en bestemt livsstil (og derfor har mindre lyst til andre grupper)?

    Er man intolerant hvis man siger at man ikke har lyst til at have medlemmer af Jehovas Vidner som naboer?
    Det er da mærkeligt, for det kan vel være en bundreel sandsynlighedsvurdering der siger, at alt andet lige, så har jeg næppe så meget til fælles med medlemmer af Jehovas Vidner fordi jeg ikke deler deres bizare ideer. Og jeg foretrækker ganske enkelt at være sammen med mennesker jeg har noget til fælles med, mennesker hvor konfliktpotentialet er mindre og mennesker hvor der er et minimum af formørket vrøvl jeg skal ligge øre til. Hvis jeg helt generelt har den erfaring at mennesker der i vidt omfang deler nogle grundpræmisser om hvordan verden er indrettet kommer lettere ud af det med hinanden.
    Er jeg intolerant?
    Eller er man først intolerant i det øjeblik jeg så går skridtet videre og vil forbyde Jehovas Vidner, accepterer regler der vil diskriminere dem? Chikanerer dem pga. min uenighed med dem?

    Svar
  3. Hans Und

    Er det udtryk for tolerance når man tolerere, at boligområder ødelægges ved at folk, der ikke bor i området placere folk i området, som man med nærmest 100% sikkerhed ved vil gøre området uudholdeligt at bo i?

    Lad mig eksplificere. En ond kapitalistisk spekulant opkøber i et område et mindre antal boliger og sætter så nogle mennesker ind som spekulanten VED vil få ejndomspriserne til at falde. Herefter køber han så boligerne op til spotpris, normalisere området og sælger så ud.

    Jeg er helt sikker på, at end ikke en økonomiprofessor ville føle sig røvrendt. Sådan en er nemlig tolerant. Dog helst på andres bekostning, men man kan jo ikke vinde hver gang. Vel?

    Svar

Skriv et svar