Men er det proportionalt?

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll har spurgt justitsministeren om, hvorvidt:

“det er rimeligt, at totalkontroller får lov at gribe ind i et meget stort antal menneskers hverdag, selvom langt de fleste ikke har gjort noget for påkalde sig myndighedernes interesse eller har forbrudt sig mod lovgivning”.

Eller med andre ord, om der er proportionalitet mellem totalkontrollens vidtgående karakter og det formål, indgrebet i borgerens frihede tilsigter at opnå. Den offentlige forvaltning i Danmark er nemlig bundet af en grundsætning der siger, at handlinger af denne type skal være proportionale. Ministeren svarer udenom:

“[Totalkontrollen] sker med henblik på en effektiv retshåndhævelse og en hensigtsmæssig udnyttelse af de forskellige myndigheders ressourcer…

[J]eg tror også, at de personer, der berøres af sådanne kontrolaktioner, generelt har stor forståelse for, at sådanne aktioner gennemføres ud fra hensyn til en effektiv retshåndhævelse og hensigtsmæssig udnyttelse af myndighedernes ressourcer.”

Her på bloggen minder vi i al stilfærdighed Justitsministeriet om, at proportionalitet ikke er det samme som effektiv retshåndhævelse, og at den effektive retshåndhævelse altså skal ske med respekt for proportionalitetsprincippet, der er en af hjørnestenene i den danske retsstat.

(HT: Lars Andersen)

11 thoughts on “Men er det proportionalt?

  1. Hans Und

    Er det ikke snarrer et sagligt grundlag/begrundet mistanke end proportionalitet der savnes?

    Svar
    1. Nikolaj Stenberg Forfatter

      Der vil givet vis være noget at komme efter på dén konto, men staten er jo til stede ved adskillige myndigheder, der hver især håndhæver forskellige regelsæt, som meget vel kan stille forskellige krav til mistanke osv.

      Svar
  2. Hans Und

    I øvrigt oplagt at ombudsmandsinstitutionen ser på spørgsmålet. Omend den institution efter Gammeltoft er reduceret til en “enforcer” af statsideolgien. Og derfor ikke har nogen værdi på parametree såsom “uafhængighed” og “upartiskhed”.

    Svar
  3. Kim Hvid Johnsen

    Havde en samtale med en direktør fra ombudsmanden om emnet. Han mente ikke man kunne bruge proportionalitetsargumentet, men han fandt det betænkeligt og nævnte ordet politistat.

    Svar
        1. Nikolaj Stenberg Forfatter

          Ombudsmandens har kompetence til at undersøge alle dele af den offentlige forvaltning, med undtagelse af domstolene, og han har eksplicit kompetence til at gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Så i sidste ende handler det om, hvad ombudsmanden vælger at prioritere, og i hvilken retning, han gerne vil have institutionen bevæger sig. Vi så i 1980’erne, at institutionen, hvis ombudsmanden vil det, kan have en betydelig gennemslagskraft.

          Mere generelt, så har vi de her kontrol-/undersøgelsesfunktioner, som Ombudsmanden og Retssikkerhedschefen hos SKAT, der egentlig har mulighed for at påvirke forvaltningen positivt i sager om retssikkerhed og rule of law, hvis bare de, der leder institutionerne, har lyst til det.

          Svar
  4. Hans Und

    “Vi så i 1980′erne, at institutionen, hvis ombudsmanden vil det, kan have en betydelig gennemslagskraft.”

    Jo tak. Der er vist stof til adskillige artikler, hvis ikke bøger her. Mit synspunkt kort.

    Ruth Nielsen udruller i en artikel cirka 1985, i “retfærd” en ide til hvorledes underordnede juridiske myndigheder til at spænde de øvre for en bestemt ideologisk vogn, den “progressive” dvs marxistisk ret (og jura). Omdrejnings punktet i artiklen er som Ruth Nielsen kalder dem, negerne i USA. Det er ikke særligt nyt og Ruth Nielsen aber blot efter en strategi kaldet “Piven-Cowden” (ægteparet der udviklede den, en gamel gris af en profesor og hans unge hustru)

    ideerne om en eller anden form for kosmopolitisme er med Frankfurterskolen blevet hijacked af og sat ind i et marxistisk system. Tidliger blev de af ordentlige kommunister og nazister set som jødiske og småborgerlige.

    Der spreder sig så både fra “borgerlig” side og socialistiske en jurisprudencens om alt og alles lighed og skulle den ikke findes, jamen så er netop hele formålet med det juridiske system at oprette den.

    En af eksponenterne her til lands er en vis Gammeltoft, der hvis det ikke for nyhedens interesse og “tiden” næppe havde kunnet få hogen til at tage sin dårligt formulerede ideer alvorligt.

    Nye ideer er selvfølgelig velkommne, men de bør have en vis og lang karens tid inde de bliver omsat til fuld skala effekt uden nogen forsøg. Men hvad var der at betænke sig på her? Marxismen er jo universelt sand og kan forklarer alt, selv tyngdekraften.

    Så kommer Tamil sagen som er Gammeltofts Hay-day. Gammeltoft og Henrik Holm Nielsen er sjaskende inhabile i forhold til enhver behandling af netop den sag. Ikke desto mindre får de lov til at tilrettelægge sagen og en ældre servil højesteretsdommer rider lydigt med, vel skrækslagen for at blive kaldt dinosauer.

    Ja, at netop Gammeltoft og Nielsen fik lov overhovedet at rører den sag, gør i sig selv at Ninn/Tamil sagen må ses som et særdeles groft justistmord. Det var umuligt for Ninn at se hvad og hvem han skulle forsvarer sig mod.

    Resten er historie, og den bliver rigitg rigtig dyr i blod og penge.

    Svar
    1. Hans Und

      Jeg beklager at have gjort hende 10- 15 år yngre end hun faktisk er. Lige præcis hun har ikke fortjent det.

      Svar

Leave a Reply to Hans UndCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.