Gæsteindlæg: Ministerium ude over kanten

Jens Frederik Hansen leverer her et gæsteindlæg til Punditokraterne om den undersøgelse af forholdene i og omkring Socialministeriet angående “Stemmer på kanten”, som advokat Pernille Backhausen har afleveret.

Anette Vilhelmsen er ikke renset

New ImageNu har jeg haft lejlighed til at gennemlæse Pernille Backhausens advokatredegørelse om Anette Vilhelmsen. Det har jeg selvsagt ventet på, fordi jeg selv har haft nogle markante meninger om sagen tidligere.

Pernille Backhausen udviser en høj grad af integritet. Og hun bekræfter stort set samtlige mine antagelser. Men hvor der er 2 jurister, vil der imidlertid altid være mindst 3 meninger, så jeg er naturligvis ikke enig i alle punkter. Men så er man nede i detaljerne, f.eks. om det har nogen betydning, at man formelt bevilger tilskuddet til en anden end den reelle modtager.

Konklusionerne

Hovedsagen er, at hun om det samlede ministeriums rolle klart slår fast:
1) at sagsbehandlingen var åbenlyst usaglig,
1) at ministeriet var brølende inhabilt, og
3) at man var bange for, at Lisbeth Zornig Andersen ville gøre alvor af en trussel om at gå til pressen og derfor skaffede ekstra penge.

Vilhelmsens hhv. embedsmændenes rolle

Advokatredegørelsen er bestilt på baggrund af sagens skriftlige materiale, og det er formentlig den eneste grund til, at der ikke udtales en lige så sviende kritik af ministeren selv. For der findes mærkeligt nok ikke et eneste lille notat om hendes ageren i sagen – udover det herostratisk berømte fjernsynsklip. Men man har da lov til at formode, at al postyret om at skaffe en ekstra million trods alt har været iværksat efter hendes ønske.

At ministeren var langt udenfor det område, hvor hun kunne bunde, og at hun optrådte som en hund i et spil kegler, kan ingen være i tvivl om. Men det ændrer jo ikke ved, at damen er ansvarlig efter de sædvanlige regler om ministres ansvar.

Det er temmelig ubehageligt, at hun – og hendes embedsmænd – tydeligvis var villige til at bruge en ekstra million af andres penge, bare fordi man var for forfængelige til at indrømme en fejl.

Og det er uskønt, at hun dækkede over sin – trods alt tilgivelige – spontane udtalelse ved at begå en række tjenesteforseelser. Og hun lod embedsmændene bistå sig. Hvis hun ville have været fri for kritik, så skulle hun i hvert fald have stoppet det, så snart hun fik kundskab derom.

Man bliver bestemt heller ikke imponeret af kvaliteten af embedsmændene. Begreber som retlinethed er tydeligvis afskaffet til fordel for at sno sig. Man kan godt undre sig over, at ministeriet vil fortsætte med samme holdopstilling.

Kan Zornig beholde pengene

Den væsentligste mangel ved redegørelsen – men det ligger udenfor kommissoriet og kan derfor ikke bebrejdes undersøgeren – er, at der ikke tages stilling til, om bevillingen skal opretholdes. Som sagen nu ligger oplyst, er der imidlertid ingen grund til anse bevillingen for lovlig. Hvis man skulle behandle enlige mødre og facile konsulenter med den samme målestok, så burde pengene derfor tilbage i statskassen.

2 tanker om "Gæsteindlæg: Ministerium ude over kanten"

  1. Hans Und

    Jeg er enig i, at der er ihabilitet og ikke mindst Signe Hartmanns rolle springer i øjnene.

    Men er det ikke snarrer magtfordrejning vi skal have fat i her? Habilitet går på person sammenfald der kan give en udeforstående mistanke om der foregår noget fordækt.
    – Og skal/bør undgås selvom enhver med godt kendskab til en sag og juraen omkring den, ved der ikke er noget at mistænke.

    At jeg så, udfra undersøgelsen også vil mistænke et vist kammerateri mellem de involverede Zornig, er en anden sag.

    Magtfordrejning går jo på, at man vrider sagen indtil man får det ønskede resultat. Her var det så ikke til ugunst for andre end en grå masse af skatteydere.

    Også er Vilhelmsen og dep-chefen, Zwisler, for dumme. De har tydeligvis arvet en møgsag fra forgængeren. Det smarte ville have været, at lade den dø der.

    Bernard: But surely the citizens of a democracy have a right to know.
    Sir Humphrey Appleby: No. They have a right to be ignorant. Knowledge only means complicity in guilt; ignorance has a certain dignity.

    Svar
  2. Hans Und

    Inhabiliteten er være end som så for Signe Hartmann Olsens vedkommende. I 2011 arbejdede hun for Özlem.

    De frivillige i Zornigs “Stemmer på kanten” fik efterfølgende en fest som belønning.

    Big Fat Snake spillede. Oplagt at bede om akt indsigt i prisen for netop det band.

    Invitationslisten er på cirka 100 navne og ligner medlemskartoteket fra SFU/DSU.

    Svar

Skriv et svar