Sport, valg og rationalitet: Hvordan sport påvirker valg

“Det er svært at forestille sig, at danske fodboldfans ville skyde skylden på Helle Thorning-Schmidt og buhe af hende, hvis Danmark tabte en landskamp. Sådan er det ikke i Brasilien.”

Med Ydmygelse af Brasilien kan få politiske konsekvenser for Dilma formår Politiken på meget lidt politisk korrekt vis at kontrastere en påstået brasiliansk letpåvirkelighed med dansk soberhed.

Men er danske fodboldfans særligt dygtige til at holde sport og politik for sig?Creativ Commons: https://www.flickr.com/photos/seedingchaos/178821720/ Hvis de er, skyldes det snarere, at interessen for fodbold er det mindre end at interessen for rationel politik er højere. Sportens indvirkning på politikken er bestemt ikke et særligt brasiliansk fænomen, selvom det lægger nemt op til at vinkle artiklen til at handle om sydlandsk lidenskabelighed frem for grundlæggende irrationalitet hos vælgere i alle lande.

Ud fra en gennemgang af borgmestervalg i 39 amerikanske byer fra 1948 til 2009 konkluderer fra Michael K. Miller fra George Washington University ikke bare, at sportssejre hjælper siddende borgmestres samltede stemmetal og chancer for genvalg, men at effekten endda er større end variationen i arbejdsløsheden (exceeding in magnitude the effect of variation in unemployment”!).

I tidligere artikel fra 2010 beskriver forskere ved Loyola Marymount University den fandt samme effekt i en række andre nationale og delstatsdækkende valg:  “A win in the 10 [days] before Election Day causes the incumbent to receive an additional 1.61 percentage points of the vote in Senate, gubernatorial, and presidential elections, with the effect being larger for teams with stronger fan support…”

Så når det går godt for ens land, kommer det de siddende politikere til gavn — uanset deres faktiske bidrag. Sportssejre skaber en positiv stemning, som man tilsyneladende tager med sig ind i stemmeboksen.

Men bemærk tidsrammen: Det var sportssejre 10 dage før valget, der gav den største effekt. Brasilianerne skal først stemme til oktober, så mon ikke taberstemningen når at dampe af?
Derefter er det nok de klassiske problemer, der kommer på dagsordenen.

Det siger også en del om de fornemme ‘intangible benefits’ som bruges til at sælge alt fra sportsbegivenheder til dynastiske bryllupper, at effekten på folkestemningen skal måles i dage, hvorimod regningerne betales af over flere år.


For the Win! The Effect of Professional Sports Records on Mayoral Elections
Michael K. Miller*
DOI: 10.1111/j.1540-6237.2012.00898.x

Andrew J. Healy, Neil Malhotra, and Cecilia Hyunjung Mo
Irrelevant events affect voters’ evaluations of government performance
PNAS 2010 107 (29) , doi:10.1073/pnas.1007420107

3 thoughts on “Sport, valg og rationalitet: Hvordan sport påvirker valg

  1. Hansi

    Det er vel ikke specielt overraskende at sejre tæt på valget har større betydning.

    Det forekommer dog at en anelse tendentiøst når du springer fra “største betydning” i den ene sætning og til i den næste så at udtrykke at “effekten…. måles i dage” – det sidste følger ikke som en logisk konklusion af det første.

    Jeg har ikke læst den pågældende artikel i Politiken, og du har givetvis ret i, at den er dårlig.

    Men en del af pointen i de politiske protester som følge af resultatet i Brasilien, og den store buh’en af præsidenten osv., er vel netop utilfredsheden med at landet har brugt så store beløb på VM og snart OL.

    Svar
  2. Erik Winther Paisley Forfatter

    Det var en automatvinkling hos Politiken, der desuden overså, at sport kan påvirke politiske udfald i mange andre lande end Brasilien– men at effekten er stærkest i nogle korte vinduer. Jeg ved ikke, om det er tendentiøst: erindringen om en sportssejr slår stærkest igennem i tiden lige efter. Sportssejre der lå tættere ved valget havde mindre effekt — ligesom dem, der lå længere tilbage. Om 10 dage mest måles i dage eller uger; det er vist en smagssag.

    Som Niels Westy har pointeret, blev der buhet ad Dilma allered ved åbningen. Utilfredsheden har nok en del mere at gøre med alt det udenom end spillet alene. Hvis Brasilien havde vundet stort og valgt havde været den optimale tid efter sejren, kunne man nok se en forbedring. Som det er nu, er der dog ikke meget plaster på såret.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.