Hvordan klarer Østeuropa sig?

Børsen bragte i går den sidste af mine regulære juliklummer (abonnementsversion her). Spørgsmålet i klummen var, hvordan det egentlig går i Østeuropa? Baggrunde for spørgsmålet er, at både øst og vest blev ramt af finans- og gældskriserne, men kun de gamle EU-medlemmer i vest kunne regne med nogen form for støtte. Østeuropa var tvunget til at rydde op selv, og gjorde det på den måde, som Paul Krugman og andre på venstrefløjen har advaret imod i årevis: Ved at skære ned. Krugman påstod for to år siden, at nedskæringerne havde ødelagt Estlands økonomi, hvilket udløste et meget offentligt skænderi med den estiske præsident Toomas Hendrik Ilves (opsummeret her). Krugman endte med et ligne en nar, men hvordan er det gået efter det?

Pointen med min klumme er, at den ’gammeldags’, konservative approach til krisen så tydeligt har betalt sig. Uden nogen udsigt til hjælp kan der ikke være moral hazard-problemer og politisk fifleri. Resultatet har været klart, som jeg skriver i Børsen:

De seneste tre år har Østeuropa haft en gennemsnitlig vækstrate på 1,7 pct., mens den tilsvarende rate for Vesteuropa var 0,4 pct.

Selv uden Grækenland og Cypern, der er de facto bankerot, voksede de vestlige økonomer et procentpoint langsommere end Østeuropa. Kun Tyskland og Storbritannien følger med, og ingen er tæt på at matche de baltiske landes årlige vækst på 4-5 pct.

Figuren nedenfor viser basalt set det samme billede. Så hvem vil man helst emulere: Eurozonens politiske ’fix’ eller Østeuropas ansvarlighed?

 

 

7 tanker om "Hvordan klarer Østeuropa sig?"

  1. Christian Bjørnskov Forfatter

    De er ikke tre år gamle, men fra de seneste tre år. Og ja, pointen er at se, hvordan lande har klaret sig_efter_krisen. Krugman-fløjens argument har været, at nedskæringer osv. ville føre til en forlængelse af krisen og langsom eller ingen recovery, mens hjælpen fra trojkaen ville være virksom.

    Svar
  2. Emil

    Jeg vil mene, at det er, hvordan landene har klaret igennem hele perioden og ikke kun de sidste 3 år, der er relevant. Ellers er faren at den høje vækst skyldes simpel mean-reverting, der er trods alt ingen økonomiske modeller hvor priserne er sticky for evigt.

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Tja, mean reversion er basalt set tilbagevenden til trend vækst. Den vil normalt være cirka 1,5 % pa. Så når landes udvikling 4-6 år efter finanskrisen ser ud som den gør, er den høje vækst i Baltikum så bare mean reversion? Næppe.

    Svar
  4. Emil

    Når fx Estlands BNP falder 14,1% i 2009 kan der godt være en del mean reversion i det. Som sagt er priserne ikke sticky på langt sigt, og derfor vil økonomien på et eller andet tidspunkt vende tilbage til normalen, så hvis du har et meget stort fald i BNP, vil der jo også komme en stor stigning i BNP bagefter, dette er i hvert fald hvad standard DSGE-modellerne siger. Så derfor bliver man nød til at se på hele krisen og ikke kun recovery perioden, da en stor krise vil give ellers vil give et stort recovery. Jeg siger ikke kun at den høje vækst er mean reversion, men at man skal se på hele perioden, og ikke kun de sidste 3 år.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Hvis der var tale om mean reversion, ville det nødvendigvis betyde, at de lande, der blev hårdere ramt af krisen, burde vokse hurtigere i de seneste år. Men korrelationen mellem vækst 2008-2010 og 2011-2013 i denne gruppe lande er 0,008. Der er absolut ingen tegn på klar mean reversion.

    Svar
  6. Emil

    Jamen spændende, havde ellers forventet en hvis sammenhæng. Jeg vil bare mene at det så vil gøre din pointe stærkere hvis du brugte tal fra finanskrisens start.

    Svar

Skriv et svar