Demokratier mod alle odds

Når man har start et nyt projekt og begynder at samle data og anden information, dukker der ofte ideer op, man ikke havde forudset. Sådan er det også med mit nye projekt med Martin Rode om politiske regimer og regimetransitioner, hvoraf en del om monarki er sammen med den Gamle Redacteur, Peter Kurrild-Klitgaard.

 

En af de små ting er – som det er almindeligt kendt – at der er en stærk spatial korrelation i demokrati. Sagt med andre ord: Jo flere af ens nabolande, der er demokratiske, jo større bliver chancerne for, at ens eget land også bliver det. Bruger man Cheibub, Gandhi og Vreelands DD-indikator, der blot angiver om et land har frie og fair valg eller ej, kan man således også se, hvilke lande der er stabilt demokratiske på trods af deres nabolande.

Overraskelsen er, hvor få der er af den type. I de senere år (00’erne) har der kun været syv lande, der er stabile demokratier og omgivet af udelukkende ikke-demokratiske lande. I alfabetisk rækkefølge er de Botswana (der er stabilt demokratisk siden 1966), Ghana (siden 1993), Jamaica (siden 1950), Kenya (siden 1998), Malawi (siden 1994), Mongoliet (siden 1990) og Sao Tomé og Principe (siden 1991).

Spørgsmålet er, hvorfor netop disse lande synes at kunne opretholde rimeligt velfungerende demokratiske institutioner, når deres naboer ikke kan. Det har vi ikke noget svar på, men opfordrer læserne til at overveje, hvad der kunne være særligt ved netop disse lande.

7 tanker om "Demokratier mod alle odds"

  1. Lasse Aaskoven

    Størrelsen (befolkningsmæsigt) synes at forene dem? De er allesammen ret små med undtagelsen af Keyna og måske Malawi.

    Små lande har typisk meget emigration relativt til befolkning, så måske store diasporaer i demokratiske lande (ved ikke om Keyna og Malawi måske har store diasporaer)?

    Svar
  2. jon antonsen

    Der findes en større litteratur om deviant democracies — tror der var et temanummer i Democratization for en fire-fem år siden. Og så har Michael Seeberg fra Århus netop afleveret en ph.d.-afhandling, der vistnok hedder netop democracy against the odds. Eller noget i den stil.

    Se lidt på det.

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @Jon: Tak, det vidste jeg ikke. Jeg har skrevet til Michael, så man kan nok forvente en post mere om emnet.

    Svar
  4. Kjeld Flarup

    Nogle faktorer som jeg nok ville kigge på er intern stabilitet, etnisk fraktionering, økonomisk stabilitet, trusler udefra, “sammehængskraft”. Det er måske ikke det som skaber demokratiet der er væsentligt, men de ting som ødelægger demokratiet, og som ikke er til stede her.

    Svar
  5. Sam

    Botswana har en forholdsvis homogen(etnisk) befolkning i forhold til så mange afrikanske lande. Det er med til at sikre, at hvert valg ikke er en etnisk kamp om hvem der får goderne og embedsposterne…alt andet lige.

    Svar
  6. Kjeld Flarup

    Hvordan ligger det egentligt med “oplysningen” i disse lande. I min optik bygger demokrati på oplysning, så hvis et land er dårligt oplyst, så er det halsløs gerning at forsøge at indføre demokrati.

    Svar

Skriv et svar