Dansk og svensk makroperformance

Jeg deltog i et bogseminar på Lunds Universitet i går i anledning af min ven Andreas Berghs nye bog. En af mine meget få anker over bogen – der handler om Sverige som kapitalistisk velfærdsstat og derfor om, hvordan det kan lade sig gøre at have en velfærdsstat i et rigt land – var, at man måske kunne have overvejet at lave lidt sammenligning mellem de nordiske velfærdsstater. Til præsentationen forberedte jeg figuren nedenfor. Tallene på y-aksen er dansk og svensk købekraft i procent af de andre nordeuropæiske landes. Kigger man på figuren, er der mindst tre ting, der springer i øjnene: 1) Sveriges store forbedring efter 1990ernes reformer (og er Sverige blevet en social massegrav pga. reformerne?); 2) Danmarks kontinuerte nedtur, med den tidlige Schlüter-periode som undtagelse; og 3) hvor meget rigere vi var end de fleste andre i 1930erne – før velfærdsstaten. Som man siger på engelsk: Food for thought.

DK SV sml udvikling

5 thoughts on “Dansk og svensk makroperformance

  1. Johannes Polemicus

    Hvor er data hentet fra? Hvilke lande er inkluderet i “Nordeuropa”? Er der tale om et vægtet eller uvægtet gennemsnit?

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Data er fra Madison (før 1950) og Penn efter, fremskrevet de sidste tre år med PPP-vækstrater fr WDI. Nordeuropa er UK, Norge, Tyskland, Island og Holland (foruden os). Og gennemsnittet er uvægtet – ellers er det hele bare tysk og britisk BNP.

    Svar
  3. qwerty

    Polemicus har vist nævnt det før, men Punditokraterne bør generelt ofre 10 min. ekstra pr. blogpost på at forbedre grafer/tabeller med klar angivelse af akser, årstal, kilder osv.

    Jeg ved godt at det er ulønnet arbejde, men når I nu har valgt at bruge energi på bloggen (og tak for det), så er det mærkeligt at I så ofte har den sidste sjat sjusk som ofte giver et alt andet end overbevisende indtryk.

    Bedste hilsner.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.