Nobelprisen i økonomi 2014 – hvem kunne det blive?

Nobelprisen i økonomi 2014 bliver annonceret om to uger, mandag den 13. oktober. Den traditionelle gætteleg er derfor gået i gang, og vi bidrager traditionen tro også her på stedet. For selvom gættene altid er skud ud i tågen, kan man jo godt prøve at skyde efter steder, hvor der er aktivitet at høre. Man kan også gætte ud fra hvordan bedømmelseskomiteen ser ud og hvad dens medlemmers interesser er. Komiteen er i år sammensat af Tore Ellingsen (formand), Mats Persson, Tomas Sjöström, Per Strömberg, Peter Gärdenfors og Torsten Persson (sekretær). Thomson Reuter er som de fleste år først ude med tre gode bud på, hvem der kunne være i spil i år:

Philippe Aghion (Harvard) og Peter Howitt (Brown) for deres bidrag til Schumpeteriansk vækstteori. Aghion og Howitt leverede i 90erne en række teoretiske bidrag til vækstteori, hvor hovedpointen var at produktivitetsfremskridt både skaber og ødelægger firmaer. Hele samfundet bliver rigere, men det giver også en sektoral ændring.

William Baumol og Israel Kirzner (New York University) for deres fundamentale arbejde om iværksætteraktivitet. Litteraturen om entrepreneurship er på vej ind i mainstream-økonomi og fylder et ganske stort hul i vores forståelse af økonomien. Baumols hovedbidrag er en basal skelnen mellem produktiv og uproduktiv aktivitet, mens Kirzners konceptuelle forståelse er massivt citeret og grundlæggende for meget efterfølgende arbejde.

Mark Granovetter (Stanford) er det tredje bud, primært for hans arbejde i økonomisk sociologi. Granovetters nok bedst kendte og mest indflydelsesrige arbejde er hans idé om værdien af ’weak ties’, dvs. løse netværk der tillader agenter adgang til meget forskelligartet information. Han har dog også arbejdet med forhold som normdannelse og tillid, der har haft impact i forskningen de senere år. At Gärdenfors er med på komiteen i år ses af nogen som en indikation på, at prisen godt kunne gå i den retning.

Udover Thomson Reuters bud, er der de næsten sædvanlige bud fra punditokraterne. Bortset fra Baumol, som vi har fremhævet flere i flere år, banker mit hjerte for:

Robert Barro (Harvard) og Paul Romer (New York University) for deres arbejde omkring økonomisk vækst og produktivitetsudvikling. Romer pegede fra sidst i 80erne på teoretiske grunde til at uddannelse (human kapital) skaber produktive fremskridt udover dens virkning for individet. Barro lagde efterfølgende en stor del af grunden til den empiriske udforskning af vækstprocesser.

Gordon Tullock (George Mason) og Anne Krueger (Johns Hopkins) for deres banebrydende analyse af rent-seeking. De senere års forståelse for særinteressers indflydelse på politik, korruption, lobbyisme og i visse tilfælde politisk afpresning ville ikke være sket uden Tullock og Kruegers fundament.

9 Comments

  1. Det bliver ikke Tullock. Desværre.

  2. Det kunne være interessant hvis sociologen fik den.

  3. Christian Bjørnskov

    29. september 2014 at 12:57

    Enig i begge dele. Særligt er der de tre ‘problemer’ ved at give Tullock prisen. Først skulle man se bort fra, hvor skrøbeligt hans helbred er. For det andet ville det betyde, at man implicit indrømmede, at det var en fejl at han ikke fik den sammen med Buchanan allerede i 1986. Og for det tredje er han stadig kontroversiel fordi han ikke er uddannet økonom (han var oprindeligt jurist) og at hans konklusioner, hvor logisk uangribelige de har været, ofte ikke er ‘politisk korrekte’. Men man har vel lov til at håbe…

    • Problem #2 tror jeg godt, at man kunne se bort fra (hvis man ville). Faktisk mener jeg, at hans bidrag til rent-seeking og (i mindre) grad flere andre områder godt kunne fortjene den *uafhængigt* af “Calculus” med Buchnanan.

      Ditto med problem #3, som jeg tror–især efter tildelingen til Elinor Ostrom–er af mindre betydning. (Jf. at Granovetter nævnes som kandidat.)

      Men problem #1–hvilket indebærer, at han enten a) ikke ville kunne være der, eller b) hvis han var der, ville være en omvandrende risiko–er nok sværere at komme udover.

      Jeg tror, at det er de tre problem “in toto”, sammen med hans politiske ukorrekthed, der gør, at han ikke får den. Man kan se bort fra noget men næppe det hele.

  4. Hvad med en som Mike Woodford for udviklingen af Ny-keynesianske modeller?

  5. Jens Emil Eistrup

    29. september 2014 at 17:50

    Er Granovetter ikke i højere grad kendt for begrebet ‘embeddedness’, end for hans skelnen mellem weak ties og strong ties? Inden for økonomisk sociologi, er embeddedness jo et centralt begreb?

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑