Er vi på vej mod en rationel klima- og energipolitik?

imagesTidligere overvismand, formand for produktivitetskommissionen og og professor ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, er blevet udnævnt til formand for den nys nedsatte klimaråd. Det er der grund til at glæde sig over.

 

I forbindelse med udnævnelsen, udtaler Peter Birch til Jyllandsposten, at

Det langsigtede mål er, at vi skal gøre os uafhængige af fossile brændsler, men det skal ske så effektivt som muligt, så det går mindst muligt ud over konkurrenceevne og beskæftigelse

Det er nye toner i klima- og energidebatten herhjemme, som i årevis netop har været kendetegnet ved sin totale mangel på realisme og til tider næsten semireligiøse tilgang. Et af de værste eksempler er Klimakommisionen nedsat af VK regeringen i 2007 og dennes rapport i 2010. Forudsætningerne for rapportens konklusioner var (og er) vanvittige, og den økonomiske del meget ringe.

Det er ikke mindst værd at lægge mærke til at Peter Birch Sørensen er tidligere overvismand. Vismandsinstitutionen har i årevis kritiseret dansk klima- og energipolitik, desværre indtil videre uden den støre succes, men det er udnævnelsen af Peter Birch måske et tegn på er ved at ændre sig?

Det er i hvert fald værd at erindre at DØRS i flere rapporter både har kritiseret den overdrevne satsning på vindenergi og sammenblandingen af erhvervs- og klimapolitik, se bl. andet deres rapport fra 2011.

Helt tilbage til Peter Birch Sørensens tid som overvismand, har DØRS da også igen og igen understreget, at

Der er intet belæg for et synspunkt om, at politikere eller embedsmænd generelt er bedre
end markedet til at udnævne “morgendagens vindere”. (2010)

Ovenstående er en klart anderledes indgangsvinkel til klimaspørgsmålet end den lalleglade promovering af bestemte teknologier og fremhævelse af klimapolitisk enegang, som i årevis har præget dansk politik, ikke mindst den nuværende regering.

Træerne vokser naturligvis ikke ind i himlen. Det er fortsat politikerne som fastsætter de overordnede mål, men som Peter Birch Sørensen udtaler:

Den centrale opgave er at finde balancen, så vi ikke unødigt skader konkurrenceevne og beskæftigelse, men uden at give køb på de målsætninger, som politikerne har stillet op,

og fortsætter:

Omstillingen kan forhåbentligt betyde, at Danmark kan være med til at udvikle nye alternative energiteknologier, og det kan blive et vækstområde for dansk erhvervsliv

Her nærmer vi os en “Bjørn Lomborg” tilgang, nemlig at løsningen er udvikling af CO2-neutrale teknologier, som kan konkurrere på markedsvikår.

Det er under alle omstændigheder afgørende hvis man skal skal mindske brugen af fosile brændstoffer og udledningen af drivhusgasser.

Således er udledningen af CO2 i EU, for slet ikke at tale om Danmark, i stigende grad irrelevant i forhold til udledningen i den ikke-vestlige verden. Og hvis CO2 neutrale energiformer skal være attraktive for resten af verden, skal de være konkurrencedygtige overfor traditionelle fossile brændstoffer, ellers er kun tilbage at krydse fingre for at den stigende udledning af CO2 ikke har indvirkning på klimaet.

Under alle omstændigheder er der grund til at ønske Peter Birch Sørensen tillykke med den nye post, og glæde sig over at man nu åbenbart også har tænkt sig at lytte til økonomer. Det har længe været tiltrængt i den hjemmelige klimadebat.

Om det så ligefrem vil resultere i en rationel klima- og energipolitik er dog nok for meget at forvente. Dertil er den politiske profit ved at bruge løs af andre folks penge nok for stor.

1 thought on “Er vi på vej mod en rationel klima- og energipolitik?

  1. Uffe

    Jeg er glad for at se at Niels skriver til sidst, at det er for meget at forvente at det vil føre til store ændringer i klimapolitikken, da det at tage fra en gruppe og give til en anden er for lukrativt rent politisk.

    Med vindmøllestøtte er det dog for mig en smule paradoksalt, da støtteordningerne beskatter almindelige mennesker uanset indkomst (nogle vil måske hævde at det oftere er svagere familier der beskattes mest da de ikke altid har den nødvendige kapital til rådighed for at sænke deres forbrug af den beskattede vare) på nogle basale nødvendigheder som elektricitet er.

    Støttekronerne går til kapitalfonde og pensionskasser, som oftest ejes af dem med højere indkomster da man må forvente at en højere indkomst også fører til større pensionsopsparing, og dermed flere “aktier” i vindmøllemaskinen.

    Min forventning til vismandens ageren er en fuldstændig overgivelse til CO2 neutralitetens hellige mål og vindmøllens herlighed. Det er meget let at forsvare et klimastandpunkt hvis man blot prissætter CO2 enormt højt og affaldsproblemet med glasfiber meget lavt.

    Voila – en økonom der elsker den danske klimapolitik i sin mest firkantede form.

    Jeg tror ikke på nogen forandring i det følelsesladede område i dansk politik. Resten af politikken bygger ligeså på følelser med samme fejlrate i opnåede resultater, så hvorfor skulle klimapolitikken gå hen og blive rationel? Der er for megen dødvægt og en komplet mangel på fortilfælde der skulle pege i fornuftens retning.

    Mvh. Pessimisten

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.