Punditokrater, der har gjort en forskel i det forgangne år

Slutningen af året er som bekendt præget af lister for dette og hint. Politiken har f. eks. deres årlige liste over meningsdannere. Her på punditokraterne plejer vi også at give det forgangne år et par ord med på vejen og nævne dem vi finder har gjort en forskel i løbet af året.

Til forskel fra Politikens liste som vist primært handler om “at sætte en dagsorden”, vægtes saglighed og reel viden en en del højere her på punditokraterne. Vi mener faktisk at det gør en forskel hvorvidt man tror at jorden er flad eller rund.

To skribenter her på bloggen har ved flere lejligheder på fornemmeste vis præsenteret dette i det forgangne år. Det er naturligvis professor ved Christian Bjørnskov og  analysechef Otto Brøns-Petersen.

Christian Bjørnskov skal især fremhæves for at pointere, at der ikke er belæg for, at udviklingsbistand gør en positiv forskel. En pointe der vel og mærke har solid opbakning i den økonomiske sagkundskab. Det afholdt dog ikke den daværende udviklingsminister, Rasmus Helveg Petersen, fra at påstå at Bjørnskov var både ekstrem og alene i at konkludere, at udviklingsbistanden ikke virkede, eller som Rasmus Helveg påstod  i en debat på Radio 24syv den 3. januar:

”Christian Bjørnskov er helt alene. Ikke bare her i studiet, men generelt i hele verden, når det gælder det her standpunkt med, at 80 pct. af pengene er spildt. Det er et ekstremt standpunkt. Det er faktisk forholdsvis yderliggående.”

Debatten kan genhøres her.

En udtalelse, der i den udstrækning Rasmus Helveg Petersen overhovedet har sat sig ind i den videnskabelige diskussion på området, er lodret løgn. Det burde have været en langt større historie, end den endte med at være. Ministre må åbenbart gerne lyve og beklikke andres hæderlighed, blot det er i en “god sags tjeneste”. Man græmmes.

Christian har selv skrevet om debatten i Cordua & Steno på Radio 24syv i dette blogindlæg.

Som Bjørnskov startede året med at insistere på substans og faglighed, sluttede Otto Brøns-Petersen af med, på solidt faglig grund, at påpege en absurditet i dansk (og international) skattepolitik, nemlig selskabsskatten. Otto er ikke den første, og bliver næppe heller den sidste økonom, som påpeger at selskabsskatten er et problem. Den optimale selskabsskat er og bliver nul.

I en video, som for øjeblikket deles flittigt på de sociale medier forklarer Otto på fornemmeste vis problemet med selskabsskatten og hvorfor den over tid bør/vil blive afskaffet.

Det er nu ikke den eneste grund til at nævne Otto Brøns-Petersen, som en af de som har gjort en forskel i år. Mens hans kollega, Mads Lundby Hansen, for tredje gang i træk, udnævntes til årets mest citerede økonom af Dagbladet Børsen, drønede Otto Brøns-Pedersen i år ind på et 38. plads. Og som Børsen påpeger i artiklen:

Otto Brøns-Petersen anses ikke blot for en dygtig økonom, men er også en landets førende eksperter i økonomisk ideologi.

Men det er vi jo en del som har vidst i mange år.

 

 

3 Comments

  1. Jeg gætter på at jeres resultat med en selskabsskattesats på 0 kommer fra papirer af Judd og Chamley. Så hvad er jeres holdning til at Straub og Werning, finder at det er optimalt at have en selskabsskat hvis den intertemporal elasticitet mellem kapital og arbejde er under 1. Også selvom den er over 1 tager det lang tid(århundrede) før at den optimale skattesats er 0, se https://dl.dropboxusercontent.com/u/125966/reappraisal%20chamley-judd_aug.pdf

  2. Christian Bjørnskov

    31. december 2014 at 15:38

    Selvom det er Otto, der er eksperten her, tillader jeg mig at svare. ‘Vi’ bruger ikke bare Judd og Chamley.Problemet med_hele_den litteratur, som de, Straub og Werning, og mange andre, skriver sig ind i, er at der kun er statiske gevinster og tab. Der er ingen eksplicit, endogen dynamik i den type public finance-modeller. Så ethvert resultat er implicit baseret på en antagelse om, at selskabsskatter ingen dynamiske effekter har. Fra en empirisk vinkel er det helt utroværdigt.

  3. Det er en god pointe at disse modeller mangler nogle effekter. Så hvilke modeller bruger “I” så til at argumentere for en skattesats på 0 og fx. ikke bare en lavere skattesats end den vi har nu, hvis ikke det er Judd og Chamley?

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑