Douce Commerce – ny forskning

En af de ældste teorier i samfundsvidenskaberne, som stadig diskuteres heftigt, er teorien om ’Douce Commerce.’ Teorien siger ganske simpelt, at ureguleret handel og anden kommerciel fører til større tolerance og accept af andre. Overfor Douce Commerce står en lang venstrefløjstradition, der strækker sig tilbage til Marx, som påstår det modsatte – at en ureguleret økonomi gør folk egoistiske og intolerante.

De sidste par år har punditokraternes venner Niclas Berggren og Therese Nilsson brugt en del af deres energi på netop spørgsmålet, om globaliseringsprocesser og økonomisk frihed er forbundet med mere eller mindre tolerance. Therese præsenterede deres nyeste papir om emnet på den danske public choice workshop i fredags, hvor de to svenskere har set på ændringer i økonomisk frihed på tværs af de amerikanske stater, og efterfølgende ændringer i borgernes tolerance overfor racisme, homoseksualitet og ateisme.

Pudsigt nok faldt Thereses præsentation sammen med, at New York Times skrev om deres forskning i går. Sagen er, at de omhyggeligt i en række artikler har vist, at øget økonomisk frihed er positivt forbundet med større tolerance. Fredag viste deres præsentation således, at lavere og mindre progressive skatter i amerikanske stater generelt har været forbundet med en hurtigere ændring mod øget tolerance overfor homoseksuelle og ateister mellem 1982 og 2008.

Som Tyler Cowen skriver i NYT (og her hos Marginal Revolution) er det ganske svært at etablere kausalitet uden der kan stilles spørgsmål ved den. Men Berggren og Nilsson-projektet ved Institut for Näringslivsforskning i Stockholm (for god ordens skyld: Jeg er også affilieret med IFN) har angrebet kausalitetsproblemet meget omhyggeligt og på flere forskellige måder. Projektet peger klart på, at ’Commerce’ så afgjort ’douce’ ser ud, mens større statslig indblanding og regulering generelt er forbundet med en højere grad af intolerance overfor anderledes livsvalg og fravalg af tro.

7 tanker om "Douce Commerce – ny forskning"

  1. Kjeld Flarup

    Logikken bag, at statslig indblanding giver intolerance, ligger jo lige til højrebenet. Jo større statslig indblanding, jo mindre indflydelse får man på sin egen tilværelse. Det betyder så også at andres livsvalg, som man ikke bryder sig om, pludseligt skal presses ned over hovedet på os allesammen. Specielt i Danmark, hvor hver anden krone bruges af staten er dette et stort problem. Og det præger med garanti indvandrerdebatten. Hvis man gerne vil at ens børn får svinekød i børnehaven, så er det et problem som let eskalerer fordi børnehaver er offentligt styrede.

    Svar
        1. Kjeld Flarup

          Umiddelbart behøver det jo ikke være koblet. Hvis du reelt kun har en valgmulighed, men den dækker dine ønsker, hvad svarer du så på sådan et spørgsmål?
          Danmark er jo et meget homogent (og middelmådigt) land, så alle vil stort set det samme. Netop der kan afvigere komme grueligt meget på tværs, fordi de truer med at tage ressourcer fra det store flertal.

          Svar
  2. Christian Bjørnskov Forfatter

    Ramon: I Berggren og Nilssons cross-country studier finder de primært, at det er retslige og pengepolitiske institutioner, der driver effekterne. Og på begge fronter ligger Danmark i den absolutte top. De understreger også, i det mindste når man taler med dem, at man stadig ikke ved ret meget om evt. komplementaritet mellem forskellige institutioner og politikker.

    Svar
  3. Hans Und

    “…efterfølgende ændringer i borgernes tolerance overfor racisme, homoseksualitet og ateisme.”
    og
    “…mens større statslig indblanding og regulering generelt er forbundet med en højere grad af intolerance overfor anderledes livsvalg og fravalg af tro.”

    Er de overhovedet omkring racisme? Og hvad er deres definition i givet fald?
    – Når jeg spørger, er det fordi jeg endnu ikke har set en, der ikke er formbar alt efter hvad man vil med den.

    Svar

Skriv et svar