Hvad nytter det at få eftergivet statsgæld?

I 2012 gik Grækenland de facto statsbankerot, og deres gæld blev opkøbt af mere velvillige kreditorer for at redde dem fra total kollaps i statsfinanserne. Dermed opnåede grækerne en langt længere gennemsnitlig løbetid på gælden, en betydelig mindskelse i renteudgifterne og samlet set en eftergivelse af gælden svarende til 66% af BNP. Det er så at sige gået så godt, at Grækenland nu bruger mindre end både Spanien og Italien på at betale renter til gælden — under 3% af BNP.

Ikke desto mindre er den samlede gæld stadig høj og den økonomiske situation stadig elendig. Grækenlands nye regering kræver yderligere eftergivelser.

Spørgsmålet er, om gældseftergivelse overhovedet virker efter hensigten?

I et større studium af effekten af de 100 mia. dollar der blev eftergivet en række udviklingslande i årene 1989-2003, finder forfatterne eksempelvis:

“… very little evidence that debt relief has had any impact on the level or composition of public spending. Nor do we find that debt relief has led to improvements in policy or increases in investment rates. It is therefore also not very surprising that the growth impacts of debt relief do not appear to be significantly different from zero.” (Depetris, Chavin og Kraay 2005

Grækenland står i en anden situation end de ulande, der er grundlag for Depetris’ og de andres rapport, men der er også mellemindkomstlande, især i Syd- og Mellemamerika, som har haft gentagende bankerotter, haltende tilbagebetalinger og kriser. Det har oftest ikke ført til langsigtet forbedring af landenes økonomiske situation, fordi det ikke løser de grundlæggende problemer. Medianlandet kommer endda ud med højere gæld end før:

“Benjamin and Wright (2008) show for their sample of 90 defaults that indebtedness, measured by the ratio of the face value of debt to GDP, does not fall, and may even rise, after a default. The median country ends the year of the settlement with a debt-to-GDP ratio 5 percentage points higher than when they entered default.”

Det kunne meget vel også ske i Grækenland. Syriza vil jo ikke kun mindske gælden, men øge det offentlige forbrug, skatter, begrænse erhvervene (bl.a. i den altafgørende turistindustri). Det er næppe en politik, som vil gøre noget godt for den græske økonomi på længere sigt.

Ganske vist forekommer det svært det uretfærdigt, at dagens og fremtidens unge skal lide så meget under tidligere græske regeringers fejlagtige politik (siden 1973, da Grækenland sidst havde overskud på de offentlige finanser). Men hvis gældsfragåelse alligevel intet løser på længere sigt, kan man godt pakke fanerne væk.

https://i1.wp.com/www.novinite.com/media/images/2010-04/photo_verybig_115767.jpg?resize=500%2C350

Gældsforhandling anno 2012

 

4 tanker om "Hvad nytter det at få eftergivet statsgæld?"

  1. Emil

    Grækenland tror jeg har omkring 170% gæld ift. BNP. Det kan de gøre 3 ting ved, enten betale det tilbage som vil kræve store skatteindkrævningerne og være skadeligt for økonomien. De kan inflationære det væk, dette kan de så ikke da de er medlem af Euroen. Til sidst kan lade være med at betale det tilbage. Nu har Grækenland overskud på deres primære balance, så de behøver ikke at hente nyt gæld, så derfor vil deres gældsniveau ikke stige, hvilket ud fra abstraktet du citere lader til at være et problem for gældseftergivelse. Så at Grækenland vil ikke vil opkræve de skatter der skal til for at betale deres gæld tilbage, giver fin mening for mig.

    Svar
    1. Erik Winther Paisley Forfatter

      Ja, der er ikke det store formål med det. Det er også politisk upopulært. Hvad er så det mest sandsynlige scenarie?

      Jeg mener, den gennemsnitlige gældskrise varer noget i retning af 8 år. Derefter kan de måske få nedbragt gælden til et niveau, hvor de ikke hele tiden skal jonglere kreditorer helt vildt. De betaler ikke nogen synderlig rente, og har som du skriver overskud på primærbalancen, så hvorfor ikke bare holde kursen.

      Måske kommer der noget yderligere, symbolsk eftergivelse (som næppe hjælper på noget), men stadig hårde reformer på Trojkaens foranledning.

      Svar
      1. Emil

        Grækenlands gæld skal jo betales tilbage på et eller andet tidspunkt, hvis den ikke eftergives. Den skal refinansieres og renterne kan stige. Gælden er så stor at det virker urealistisk at de betaler den hele tilbage. Så hvor stor en byrde i form af øget skatter til renter af gæld mener man at Grækenland kan bære, er vel spørgsmålet

        Svar
        1. Erik Winther Paisley Forfatter

          Ja, men tilbagebetaling kan jo trækkes ud nærmest i det uendelige, hvis de har mulighed for at ‘roll over’ deres gæld. Der er intet regeringer kan som at trække piner ud.

          Svar

Skriv et svar