Hvad #$*! forestiller grækerne sig?

Den græske regering har åbenbart cirkuleret et non-paper efter at Eurogroup-mødet om de græske problemer var slut (Hattip: Robert Went). Her er teksten, som man kun kan ryste på hovedet af. Oversættelse følger.

  1. Today is a page-turning day for Greece. Negotiations mean giving fights without going back on the public mandate you have received. [Today] proves that a negotiation could have happened all those years ago and that Greece is not isolated, not heading towards the rocks, and not continuing with the Memoranda.
  2. The design to trap the new Greek government until 28 of February was overturned. The fundamental strategic plan for the time period (4 months), in the framework of an intermediate agreement, which will give us the possibility of negotiation, was successful.
  3. The blackmailing attempts in the last 24 hours came to nothing. The request for an extension of the loan agreement was eventually accepted in principle, and it constitutes the basis of further decisions as well as upcoming developments.
  4. The recessionary measures on which the former government was bounded were overturned (Hardouvelis email about pension cuts, tax increases etc), as well as the agreements about the exorbitant and out-worldly primary surpluses.
  5. The extra-institutional construct of TROIKA, which was giving orders and had become a new superpower, is finished.
  6. The new Greek government will present its own list of reforms for the next intermediate stage, proposing those that represent a common ground.
  7. The Greek government and Europe will take the necessary time in order for the negotiation towards the final transition to begin, from policies of recession, unemployment, and social insecurity towards policies of growth, employment and social justice.
  8. The Greek government, with clear mind, will continue its governmental work, having on its side Greek society, and will continue the negotiation until the final agreement in the summer.

Min subjective oversættelse af det græske non-paper er: 1) Vi vil ikke overholde tidligere aftaler; 2) Vi betragter vores nye karensperiode som et oplæg til yderligere forhandling; 3) Enhver forhandling skal give os flere penge; 4) Vi har ikke tænkt os at skære ned nogen steder; 5) Vi har tænkt os at ignorere alle institutionelle kreditorer, uanset at de samarbejder; 6) Vi gør hvad vi vil uanset hvad I siger; 7) Vi har ikke tænkt os at svare klart lige med det samme; og 8) Resten af Grækenland vil heller ikke betale sin gæld, så hvorfor skulle vi ville det?

Syriza-regeringen fortjener i hurtigt stigende grad sit nye øgenavn: Feta-forbryderne. Hvis de af en eller anden ukendt årsag faktisk mener det alvorligt, at de vil rydde op, kan de starte med lørdagens anbefaling fra Die Welt: Grækenland må begrave sine drømme.

7 Comments

  1. Selvfølgelig nægter regeringen flere nedskæringer. Hvad skulle det gøre andet end yderligere sænke væksten i BNP? Grækenland skal fokusere på at vokse sin økonomi, det er den eneste reele måde at får gæld/BNP ned til et rimeligt niveau. Og man vokser altså ikke en økonomi ved at hæve skatter og sænke offentlige udgifter.

  2. Christian Bjørnskov

    25. februar 2015 at 15:47

    @Arilando: Jo, det gør man faktisk! Grækenlands problem tæller bl.a. en ekstremt uproduktiv offentlig sektor, tunge reguleringer og et voldsomt korruptionsproblem. De kan ikke afhjælpes medmindre man skærer ned. Desuden kan det ikke lade sig gøre at få budgettet i nogenlunde balance uden at skære ned i de offentlige udgifter.

  3. @Christian Bjørnskov
    Ja, de problemer skal selvfølgelig løses. Det ændrer ikke ved at at sænke de offentlige udgifter og hæve skatterne i en situation som den Grækenland er i fører til lav eller negativ økonomisk vækst. Det er der gennem historien mange eksempler på. Hvilket jo også har været resultatet i Grækenland indtil nu.

    Og jo, der er andre måder at få gæld/BNP (hvilket er hvad der virkelig betyder noget. Om gælden stiger eller falder i absolute tal er ikke vigtigt.) ned på et rimeligt niveau. Den mest oplagte som jeg nævnte før er højere økonomisk vækst. Og så er der selvfølgelig altid den mulighed at den europæiske centralbank opkøber en del af den græske stats gæld.

  4. @Christian: Grækenlands BNP er faldet med over 20% og arbejdsløsheden er også steget voldsomt siden finanskrisens start. Så at noget af dette ikke skyldes de voldsomme besparelser Grækenland har lavet, syntes jeg er svært at argumentere imod.

  5. Christian Bjørnskov

    26. februar 2015 at 07:49

    Som jeg ser det er et af problemerne, at Grækenlands BNP var overvurderet fra starten af krisen. De levede helt bogstaveligt talt for lånte penge. I deres vækstperiode før krisen gældsatte landet sig faktisk! Vi kommer til at skrive om det senere her på bloggen, men der er generelt stærk evidens for de kontraktionære effekter af skattebaserede konsolideringer, men ikke for nedskæringsbaserede. Man kan for den sags skyld tage Danmark 1983-85 som eksempel på det, Alberto Alesina har kaldt en austerity expansion. Jeg køber ganske enkelt ikke præmissen, at de enorme ekstra midler, der er bundet i den græske offentlige sektor_ikke_er modproduktive.

  6. For at skabe vækst skal staten undgå at gå i vejen for ægte iværksætteri. Staten og dens forbrug er et dræn på ethvert samfund, da produktive resurser bliver overflyttet til politiske projekter der ofte er tabsgivende.

    Kun fordi disse tabsgivende projekter understøtter indtjeningen i visse vælgergrupper, kan det lade sig gøre at fortsætte længe på denne måde. Man tager købekraft fra hele samfundet og koncentrerer indsatsen på et fokuseret område, og kan påpege stor aktivitet her. Det overser fuldstændigt at der introduceres et stort samfundsmæssigt tab af resurser, fordi pengene bruges politisk i stedet for praktisk.

    Men denne mekanik er svær at gennemskue for den almindelige vælger, og forvirringen om statens bidrag kan fortsætte.

    Enhver kan jo se de positive effekter af subsidier til fx vindmøller. Der skabes jobs, og vindmøllerne producerer strøm – alt er fryd og gammen. Pengene der går til projektet er dog ikke opstået som profit af frivillige transaktioner i markedet, men er bragt til bordet ved at pålægge skatter og afgifter der er ufrivillige og har en negativ adfærdseffekt hos betaleren.

    Tabet af velstand kan beskrives som forskellen i afkast mellem den dårlige investering (vindmøller) kontra den gode investering (privat virksomheds kapitalapparat), plus summen af negativ adfærdseffekt hos betalerne.

  7. @Christian: Grækenlands drastiske forbedring af deres budgetter, syntes jeg helt åbenlys må have bidraget til deres store recession, selvom deres BNP var overvurderet så, er der stadig sket et voldsomt fald, og stigningen i arbejdsløsheden bevidner det samme. Min pointe er ikke så meget at Grækenland ikke skulle have effektiviseret (og nok også minsket) deres offentlige sektor, men at det er de store forbedreringer af den offentlige saldo strukturelle balance, som de har lavet, der virkelig har gjort ondt på økonomien. Alesina siger jo også, at skattemæssige forhøjelser, som også er sket i Grækenland, skader i økonomien, dog er han i klart mindretal blandt makroøkonomer, når det kommer til om nedskæringsmæssige konsolideringer skader økonomien, så stærk evidens er en overdrivelse. Jeg ser frem til flere om Grækenlands konjunktur situation.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑